Job 28

Sølvet har jo sit Leje, som renses, sit sted

"Da, srebro ima svoja nalazišta, a zlato mjesta gdje se pročišćava.

Jern hentes op af Jorden, og Sten smeltes om til Kobber.

Ruda željezna iz zemlje se vadi, a iz rudače rastaljene bakar.

På Mørket gør man en Ende og ransager indtil de dybeste Kroge Mørkets og Mulmets Sten;

Ljudi tami postavljaju granice i kopaju do najvećih dubina za kamenom u mraku zakopanim.

man bryder en Skakt under Foden, og glemte, foruden Fodfæste, hænger de svævende fjernt fra Mennesker.

Čeljad iz tuđine rovove dube do kojih ljudska ne dopire noga, visi njišuć' se, daleko od ljudi.

Af Jorden fremvokser Brød, imedens dens Indre omvæltes som af Ild;

Krilo zemlje iz kojeg kruh nam niče kao od vatre sve je razrovano.

i Stenen der sidder Safiren, og der er Guldstøv i den.

Stijene njene safira su skrovišta, prašina zlatna krije se u njima.

Stien derhen er Rovfuglen ukendt, Falkens Øje udspejder den ikke;

Tih putova ne znaju grabljivice, jastrebovo ih oko ne opaža.

den trædes ikke af stolte Vilddyr, Løven skrider ej frem ad den.

Zvijeri divlje njima nisu kročile niti je kada lav njima prošao.

På Flinten lægger man Hånd og omvælter Bjerge fra Roden;

Ali na kamen diže čovjek ruku te iz korijena prevraća planine.

i Klipperne hugger man Gange, alskens Klenodier skuer Øjet;

U kamenu prokopava prolaze, oko mu sve dragocjeno opaža.

man tilstopper Strømmenes Kilder og bringer det skjulte for Lyset.

Žilama vode on tok zaustavlja; stvari skrivene nosi na vidjelo.

Men Visdommen - hvor mon den findes, og hvor er Indsigtens Sted?

Ali otkuda nam Mudrost dolazi? Na kojemu mjestu Razum prebiva?

Mennesket kender ikke dens Vej, den findes ej i de levendes Land;

Čovjek njezina ne poznaje puta, u zemlji živih nisu je otkrili.

Dybet siger: "I mig er den ikke!" Havet: "Ej heller hos mig!"

Bezdan govori: 'U meni je nema!' a more: 'Ne nalazi se kod mene!'

Man får den ej for det fineste Guld, for Sølv kan den ikke købes,

Zlatom se čistim kupiti ne može, ni cijenu njenu srebrom odmjeriti;

den opvejes ikke med Ofirguld, med kostelig Sjoham eller Safir;

ne mjeri se ona zlatom ofirskim, ni oniksom skupim pa ni safirom.

Guld og Glar kan ej måle sig med den, den fås ej i Bytte for gyldne Kar,

Sa zlatom, staklom ne poređuje se, nit' se daje za sud od suha zlata.

Krystal og Koraller ikke at nævne. At eje Visdom er mere end Perler,

Čemu spominjat' prozirac, koralje, bolje je steći Mudrost no biserje.

Ætiopiens Topas kan ej måle sig med den, den opvejes ej med det rene Guld.

Što je prema njoj topaz etiopski? Ni čistim zlatom ne procjenjuje se.

Men Visdommen - hvor mon den kommer fra, og hvor er Indsigtens Sted?

Ali otkuda nam Mudrost dolazi? Na kojemu mjestu Razum prebiva?

Den er dulgt for alt levendes Øje og skjult for Himmelens Fugle;

Sakrivena je očima svih živih; ona izmiče pticama nebeskim.

Afgrund og Død må sige: "Vi hørte kun tale derom."

Propast paklena i Smrt izjavljuju: 'Za slavu njenu mi smo samo čuli.'

Gud er kendt med dens Vej, han ved, hvor den har sit Sted;

Jedino je Bog put njen proniknuo, on jedini znade gdje se nalazi.

thi han skuer til Jordens Ender, alt under Himmelen ser han.

Jer pogledom granice zemlje hvata i opaža sve pod svodom nebeskim.

Dengang han fastsatte Vindens Vægt og målte Vandet med Mål,

Kad htjede vjetru odredit težinu i mjerilom svu vodu izmjeriti,

da han satte en Lov for Regnen, afmærked Tordenskyen dens Vej,

kad je zakone daždu nametnuo i oblacima gromovnim putove,

da skued og mønstred han den, han stilled den op og ransaged den.

tad ju je vidio te izmjerio, učvrstio i do dna ispitao.

Men til Mennesket sagde han: "Se, HERRENs Frygt, det er Visdom, at sky det onde er Indsigt."

A potom je rekao čovjeku: Strah Gospodnji - eto što je mudrost; 'Zla se kloni' - to ti je razumnost."