John 11

Bijaše neki bolesnik, Lazar iz Betanije, iz sela Marije i sestre joj Marte.

Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.

Marija bijaše ono pomazala Gospodina pomašću i otrla mu noge svojom kosom. Njezin dakle brat Lazar bijaše bolestan.

Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.

Sestre stoga poručiše Isusu: "Gospodine, evo onaj koga ljubiš, bolestan je."

Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."

Čuvši to, Isus reče: "Ta bolest nije na smrt, nego na slavu Božju, da se po njoj proslavi Sin Božji."

Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."

A Isus ljubljaše Martu i njezinu sestru i Lazara.

Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

Ipak, kad je čuo za njegovu bolest, ostade još dva dana u onome mjestu gdje se nalazio.

Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.

Istom nakon toga reče učenicima: "Pođimo opet u Judeju!"

Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!

Kažu mu učenici: "Učitelju, Židovi su sad tražili da te kamenuju, pa da opet ideš onamo?"

Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"

Odgovori Isus: "Nema li dan dvanaest sati? Hodi li tko danju, ne spotiče se jer vidi svjetlost ovoga svijeta.

Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.

Hodi li tko noću, spotiče se jer nema svjetlosti u njemu."

Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."

To reče, a onda im dometnu: "Lazar, prijatelj naš, spava, no idem probuditi ga."

Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."

Rekoše mu nato učenici: "Gospodine, ako spava, ozdravit će."

Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."

No Isus to reče o njegovoj smrti, a oni pomisliše da govori o spavanju, o snu.

Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.

Tada im Isus reče posve otvoreno: "Lazar je umro.

Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!

Ja se radujem što ne bijah ondje, i to poradi vas - da uzvjerujete. Nego pođimo k njemu!"

Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"

Nato Toma zvani Blizanac reče suučenicima: "Hajdemo i mi da umremo s njime!"

Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"

Kad je dakle Isus stigao, nađe da je onaj već četiri dana u grobu.

Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.

Betanija bijaše blizu Jeruzalema otprilike petnaest stadija.

Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.

A mnogo Židova bijaše došlo tješiti Martu i Mariju zbog brata njihova.

Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

Kad Marta doču da Isus dolazi, pođe mu u susret dok je Marija ostala u kući.

Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.

Marta reče Isusu: "Gospodine, da si bio ovdje, brat moj ne bi umro.

Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

Ali i sada znam: što god zaišteš od Boga, dat će ti."

Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."

Kaza joj Isus: "Uskrsnut će brat tvoj!"

Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."

A Marta mu odgovori: "Znam da će uskrsnuti o uskrsnuću, u posljednji dan."

Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."

Reče joj Isus: "Ja sam uskrsnuće i život: tko u mene vjeruje, ako i umre, živjet će.

Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.

I tko god živi i vjeruje u mene, neće umrijeti nikada. Vjeruješ li ovo?"

Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?"

Odgovori mu: "Da, Gospodine! Ja vjerujem da si ti Krist, Sin Božji, Onaj koji dolazi na svijet!"

Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."

Rekavši to ode, zovnu svoju sestru Mariju i reče joj krišom: "Učitelj je ovdje i zove te."

Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."

A ona, čim doču, brzo ustane i pođe k njemu.

Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

Isus još ne bijaše ušao u selo, nego je dotada bio na mjestu gdje ga je Marta susrela.

Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

Kad Židovi, koji su s Marijom bili u kući i tješili je, vidješe kako je brzo ustala i izišla, pođoše za njom; mišljahu da ide na grob plakati.

Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.

A kad Marija dođe onamo gdje bijaše Isus i kad ga ugleda, baci mu se k nogama govoreći: "Gospodine, da si bio ovjde, brat moj ne bi umro."

Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."

Kad Isus vidje kako plače ona i Židovi koji je dopratiše, potresen u duhu i uzbuđen

Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:

upita: "Kamo ste ga položili?" Odgovoriše mu: "Gospodine, dođi i pogledaj!"

"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"

I zaplaka Isus.

Jesus græd.

Nato su Židovi govorili: "Gle, kako ga je ljubio!"

Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"

A neki između njih rekoše: "Zar on, koji je slijepcu otvorio oči, nije mogao učiniti da ovaj ne umre?"

Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"

Isus onda, ponovno potresen, pođe grobu. Bila je to pećina, a na nju navaljen kamen.

Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.

Isus zapovjedi: "Odvalite kamen!" Kaže mu pokojnikova sestra Marta: "Gospodine, već zaudara. Ta četvrti je dan."

Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"

Kaže joj Isus: "Nisam li ti rekao: budeš li vjerovala, vidjet ćeš slavu Božju?"

Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"

Odvališe dakle kamen. A Isus podiže oči i reče: "Oče, hvala ti što si me uslišao.

Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

Ja sam znao da me svagda uslišavaš; no rekoh to zbog nazočnog mnoštva: da vjeruju da si me ti poslao."

Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."

Rekavši to povika iza glasa: "Lazare, izlazi!"

Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"

I mrtvac iziđe, noge mu i ruke bile povezane povojima, a lice omotano ručnikom. Nato Isus reče: "Odriješite ga i pustite neka ide!"

Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"

Tada mnogi Židovi koji bijahu došli k Mariji, kad vidješe što Isus učini, povjerovaše u nj.

Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;

A neki od njih odu farizejima i pripovjede im što Isus učini.

men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.

Stoga glavari svećenički i farizeji sazvaše Vijeće. Govorili su: "Što da radimo? Ovaj čovjek čini mnoga znamenja.

Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

Ako ga pustimo tako, svi će povjerovati u nj pa će doći Rimljani i oduzeti nam ovo mjesto i narod!"

Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."

A jedan od njih - Kajfa, veliki svećenik one godine - reče im: "Vi ništa ne znate.

Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:

I ne mislite kako je za vas bolje da jedan čovjek umre za narod, nego da sav narod propadne!"

"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."

To ne reče sam od sebe, nego kao veliki svećenik one godine prorokova da Isus ima umrijeti za narod;

Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;

ali ne samo za narod nego i zato da raspršene sinove Božje skupi u jedno.

og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.

Toga dana dakle odluče da ga ubiju.

Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

Zbog toga se Isus više nije javno kretao među Židovima, nego je odatle otišao u kraj blizu pustinje, u grad koji se zove Efrajim. Tu se zadržavao s učenicima.

Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.

Bijaše blizu židovska Pasha i mnogi iz toga kraja uziđoše prije Pashe u Jeruzalem da se očiste.

Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.

Iskahu dakle Isusa te se stojeći u Hramu zapitkivahu: "Što vam se čini? Zar on ne kani doći na Blagdan?"

Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"

A glavari svećenički i farizeji izdadoše naredbu: ako tko sazna gdje je, neka dojavi da ga uhvate.

Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.