John 10

"Zaista, zaista, kažem vam: tko god u ovčinjak ne ulazi na vrata, nego negdje drugdje preskače, kradljivac je i razbojnik.

" Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.

A tko na vrata ulazi, pastir je ovaca.

Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.

Tome vratar otvara i ovce slušaju njegov glas. On ovce svoje zove imenom pa ih izvodi.

For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.

A kad sve svoje izvede, pred njima ide i ovce idu za njim jer poznaju njegov glas.

Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.

Za tuđincem, dakako, ne idu, već bježe od njega jer tuđinčeva glasa ne poznaju."

Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."

Isus im kaza tu poredbu, ali oni ne razumješe što im htjede time kazati.

Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.

Stoga im Isus ponovno reče: "Zaista, zaista, kažem vam: ja sam vrata ovcama.

Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.

Svi koji dođoše prije mene, kradljivci su i razbojnici; ali ih ovce ne poslušaše.

Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.

Ja sam vrata. Kroza me tko uđe, spasit će se: i ulazit će i izlaziti i pašu nalaziti.

Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.

Kradljivac dolazi samo da ukrade, zakolje i pogubi. Ja dođoh da život imaju, u izobilju da ga imaju."

Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.

"Ja sam pastir dobri. Pastir dobri život svoj polaže za ovce.

Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.

Najamnik - koji nije pastir i nije vlasnik ovaca - kad vidi vuka gdje dolazi, ostavlja ovce i bježi, a vuk ih grabi i razgoni:

Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,

najamnik je i nije mu do ovaca.

fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.

Ja sam pastir dobri i poznajem svoje i mene poznaju moje,

Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,

kao što mene poznaje Otac i ja poznajem Oca i život svoj polažem za ovce.

ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.

Imam i drugih ovaca, koje nisu iz ovog ovčinjaka. I njih treba da dovedem i glas će moj čuti i bit će jedno stado, jedan pastir.

Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.

Zbog toga me i ljubi Otac što polažem život svoj da ga opet uzmem.

Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.

Nitko mi ga ne oduzima, nego ja ga sam od sebe polažem. Vlast imam položiti ga, vlast imam opet uzeti ga. Tu zapovijed primih od Oca svoga."

Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."

Među Židovima ponovno nasta podvojenost zbog tih riječi.

Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.

Mnogi su od njih govorili: "Zloduha ima pa mahnita! Što ga slušate?"

Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"

Drugi su govorili: "Nisu to riječi opsjednuta. Zar zloduh može slijepima oči otvoriti?"

Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"

Svetkovao se tada u Jeruzalemu Blagdan posvećenja. Bila je zima.

Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;

Isus je obilazio Hramom po trijemu Salomonovu.

og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.

Okružili ga Židovi i govorili mu: "Dokle ćeš nam dušu držati u neizvjesnosti? Ako si ti Krist, reci nam otvoreno!"

Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"

Isus im odgovori: "Rekoh vam pa ne vjerujete. Djela što ih ja činim u ime Oca svoga - ona svjedoče za mene.

Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;

Ali vi ne vjerujete jer niste od mojih ovaca.

men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.

Ovce moje slušaju glas moj; ja ih poznajem i one idu za mnom.

Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,

Ja im dajem život vječni te neće propasti nikada i nitko ih neće ugrabiti iz moje ruke.

og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd.

Otac moj, koji mi ih dade, veći je od svih i nitko ih ne može ugrabiti iz ruke Očeve.

Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.

Ja i Otac jedno smo."

Jeg og Faderen, vi ere eet."

Židovi ponovno pograbiše kamenje da ga kamenuju.

Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.

Isus im odgovori: "Mnoga vam dobra djela Očeva pokazah. Za koje me od tih djela kamenujete?"

Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"

Odgovoriše mu Židovi: "Zbog dobra te djela ne kamenujemo, nego zbog hule: što ti - čovjek - sebe Bogom praviš."

Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."

Odgovori im Isus: "Nije li pisano u vašem Zakonu: Ja rekoh: bogovi ste!

Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?

Ako bogovima nazva one kojima je riječ Božja upravljena - a Pismo se ne može dokinuti -

Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),

kako onda vi onome kog Otac posveti i posla na svijet možete reći: 'Huliš!' - zbog toga što rekoh: 'Sin sam Božji!'

sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

Ako ne činim djela Oca svoga, nemojte mi vjerovati.

Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!

Ali ako činim, sve ako meni i ne vjerujete, djelima vjerujte pa uvidite i upoznajte da je Otac u meni i ja u Ocu."

Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."

Nato ga ponovno nastojahu uhvatiti, ali im on izmaknu iz ruku.

De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.

I ode ponovno na onu stranu Jordana - na mjesto gdje je prije Ivan krstio. I osta ondje.

Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.

A mnogi dođoše k njemu i rekoše mu: "Ivan doduše ne učini nijednog znamenja, ali se sve obistinilo što je rekao o ovome."

Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."

Mnogi ondje povjerovaše u njega.

Og mange troede på ham der.