Job 5

Ded zazivlji! Zar će ti se tko odazvat'? Kojem li se svecu misliš sad obratit'?

Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?

Doista, budalu njegov bijes ubija, luđaka će sasvim skončat ljubomora.

Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.

Bezumnika vidjeh kako korijen pušta, al' prokletstvo skoro na kuću mu pade.

Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;

Njegovi su sinci daleko od spasa, njih nezaštićene na Vratima tlače.

hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;

Ljetinu njihovu pojedoše gladni, sam Bog ju je njima oteo iz usta, a žedni hlepe za njihovim dobrima.

sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.

Ne, opačina ne izbija iz zemlje, nit' nevolja iz tla može nići sama,

Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,

nego čovjek rađa muku i nevolju kao što let orlov teži u visinu.

men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

Al' ja bih se ipak Bogu utekao i pred njime stvar bih svoju razložio.

Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,

Nedokučiva on djela silna stvori, čudesa koja se izbrojit' ne mogu.

som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,

On kišom rosi po svem licu zemljinu i vodu šalje da nam polja natapa.

som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken

Da bi ponižene visoko digao, da bi ojađene srećom obdario,

for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,

redom ruši ono što lukavci smisle, što god započeli, on im izjalovi.

han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,

On hvata mudre u njihovu lukavstvu, naume spletkara obraća u ništa.

som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;

Posred bijela dana zapadnu u tamu, pipaju u podne kao usred noći.

i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.

On iz njinih ralja izbavlja jadnika, iz silničkih ruku diže siromaha.

Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,

Tako se pokaže nada nevoljniku, i nepravda mora zatvoriti usta.

så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.

Da, blago čovjeku koga Bog odbaci! Stoga ti ne prezri karanje Svesilnog!

Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!

On ranjava, ali i ranu povija, udara i svojom zacjeljuje rukom.

Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.

Iz šest će nevolja tebe izbaviti, ni u sedmoj zlo te dotaknuti neće.

Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;

U gladi, od smrti on će te spasiti, a u ratu, oštru će te otet maču.

han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;

Biču zla jezika uklonit će tebe, ispred otimača bez straha ćeš biti.

du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;

Suši i studeni ti ćeš se smijati i od divljih zvijeri strahovati nećeš.

du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;

Sklopit' ti ćeš savez s kamenjem na njivi, zvjerad divlja s tobom u miru će biti.

du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;

U šatoru svome mir ćeš uživati, dom svoj kad pohodiš netaknut će stajat.

du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;

Koljeno ćeš svoje gledat' gdje se množi i potomstvo gdje ti kao trava raste.

du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;

U grob ti ćeš leći kada budeš zreo, kao što se žito snosi kad dozori.

Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.

Sve motrismo ovo: istina je živa! zato sve za dobro svoje ti poslušaj."

Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!