Job 22

فَأَجَابَ أَلِيفَازُ التَّيْمَانِيُّ وَقَالَ:

Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

«هَلْ يَنْفَعُ الإِنْسَانُ اللهَ؟ بَلْ يَنْفَعُ نَفْسَهُ الْفَطِنُ!

"Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.

هَلْ مِنْ مَسَرَّةٍ لِلْقَدِيرِ إِذَا تَبَرَّرْتَ، أَوْ مِنْ فَائِدَةٍ إِذَا قَوَّمْتَ طُرُقَكَ؟

Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?

هَلْ عَلَى تَقْوَاكَ يُوَبِّخُكَ، أَوْ يَدْخُلُ مَعَكَ فِي الْمُحَاكَمَةِ؟

Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller går han i Rette med dig derfor?

أَلَيْسَ شَرُّكَ عَظِيمًا، وَآثَامُكَ لاَ نِهَايَةَ لَهَا؟

Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?

لأَنَّكَ ارْتَهَنْتَ أَخَاكَ بِلاَ سَبَبٍ، وَسَلَبْتَ ثِيَابَ الْعُرَاةِ.

Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,

مَاءً لَمْ تَسْقِ الْعَطْشَانَ، وَعَنِ الْجَوْعَانِ مَنَعْتَ خُبْزًا.

gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.

أَمَّا صَاحِبُ الْقُوَّةِ فَلَهُ الأَرْضُ، وَالْمُتَرَفِّعُ الْوَجْهِ سَاكِنٌ فِيهَا.

Den mægtige - hans var Landet, den hædrede boede der.

الأَرَامِلَ أَرْسَلْتَ خَالِيَاتٍ، وَذِرَاعُ الْيَتَامَى انْسَحَقَتْ.

Du lod Enker gå tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.

لأَجْلِ ذلِكَ حَوَالَيْكَ فِخَاخٌ، وَيُرِيعُكَ رُعْبٌ بَغْتَةً

Derfor var der Snaret omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.

أَوْ ظُلْمَةٌ فَلاَ تَرَى، وَفَيْضُ الْمِيَاهِ يُغَطِّيكَ.

Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand går over dig!

«هُوَذَا اللهُ فِي عُلُوِّ السَّمَاوَاتِ. وَانْظُرْ رَأْسَ الْكَوَاكِبِ مَا أَعْلاَهُ!

Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de står!

فَقُلْتَ: كَيْفَ يَعْلَمُ اللهُ؟ هَلْ مِنْ وَرَاءِ الضَّبَابِ يَقْضِي؟

Dog siger du: "Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?

السَّحَابُ سِتْرٌ لَهُ فَلاَ يُرَى، وَعَلَى دَائِرَةِ السَّمَاوَاتِ يَتَمَشَّى.

Skyerne skjuler ham, så han ej ser, på Himlens Runding går han!"

هَلْ تَحْفَظُ طَرِيقَ الْقِدَمِ الَّذِي دَاسَهُ رِجَالُ الإِثْمِ،

Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betrådte,

الَّذِينَ قُبِضَ عَلَيْهِمْ قَبْلَ الْوَقْتِ؟ الْغَمْرُ انْصَبَّ عَلَى أَسَاسِهِمِ.

de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,

الْقَائِلِينَ ِللهِ: ابْعُدْ عَنَّا. وَمَاذَا يَفْعَلُ الْقَدِيرُ لَهُمْ؟

som sagde til Gud: "Gå fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?"

وَهُوَ قَدْ مَلأَ بُيُوتَهُمْ خَيْرًا. لِتَبْعُدْ عَنِّي مَشُورَةُ الأَشْرَارِ.

Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Råd er ham fjernt.

الأَبْرَارُ يَنْظُرُونَ وَيَفْرَحُونَ، وَالْبَرِيءُ يَسْتَهْزِئُ بِهِمْ قَائِلِينَ:

De retfærdige så det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:

أَلَمْ يُبَدْ مُقَاوِمُونَا، وَبَقِيَّتُهُمْ قَدْ أَكَلَتْهَا النَّارُ؟

For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.

«تَعَرَّفْ بِهِ وَاسْلَمْ. بِذلِكَ يَأْتِيكَ خَيْرٌ.

Bliv Ven med ham og hold Fred. derved vil der times dig Lykke;

اقْبَلِ الشَّرِيعَةَ مِنْ فِيهِ، وَضَعْ كَلاَمَهُ فِي قَلْبِكَ.

tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord på Sinde!

إِنْ رَجَعْتَ إِلَى الْقَدِيرِ تُبْنَى. إِنْ أَبْعَدْتَ ظُلْمًا مِنْ خَيْمَتِكَ،

Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,

وَأَلْقَيْتَ التِّبْرَ عَلَى التُّرَابِ وَذَهَبَ أُوفِيرَ بَيْنَ حَصَا الأَوْدِيَةِ.

kaster du Guldet på Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,

يَكُونُ الْقَدِيرُ تِبْرَكَ وَفِضَّةَ أَتْعَابٍ لَكَ،

så den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,

لأَنَّكَ حِينَئِذٍ تَتَلَذَّذُ بِالْقَدِيرِ وَتَرْفَعُ إِلَى اللهِ وَجْهَكَ.

ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Åsyn til Gud.

تُصَلِّي لَهُ فَيَسْتَمِعُ لَكَ، وَنُذُورُكَ تُوفِيهَا.

Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

وَتَجْزِمُ أَمْرًا فَيُثَبَّتُ لَكَ، وَعَلَى طُرُقِكَ يُضِيءُ نُورٌ.

hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner på dine Veje;

إِذَا وُضِعُوا تَقُولُ: رَفْعٌ. وَيُخَلِّصُ الْمُنْخَفِضَ الْعَيْنَيْنِ.

thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slår Øjnene ned;

يُنَجِّي غَيْرَ الْبَرِيءِ وَيُنْجَى بِطَهَارَةِ يَدَيْكَ».

han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!