Psalms 22

victori pro cervo matutino canticum Deus Deus meus quare dereliquisti me longe a salute mea verba rugitus mei

(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Deus meus clamabo per diem et non exaudies et nocte nec est silentium mihi

Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

et tu sancte habitator Laus Israhel

Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

in te confisi sunt patres nostri confisi sunt et salvasti eos

På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

ad te clamaverunt et salvati sunt in te confisi sunt et non sunt confusi

de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

ego autem sum vermis et non homo obprobrium hominum et dispectio plebis

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

omnes videntes me subsannant me dimittunt labium movent caput

alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

confugit ad Dominum salvet eum liberet eum quoniam vult eum

"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

tu autem propugnator meus ex utero fiducia mea ab uberibus matris meae

Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

in te proiectus sum ex vulva de ventre matris meae Deus meus es tu

på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

ne longe fias a me quoniam tribulatio proxima est quoniam non est adiutor

Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

circumdederunt me vituli multi tauri pingues vallaverunt me

Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

aperuerunt super me os suum quasi leo capiens et rugiens

spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

sicut aqua effusus sum et separata sunt omnia ossa mea factum est cor meum sicut cera liquefacta in medio ventris mei

Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

aruit velut testa fortitudo mea et lingua mea adhesit palato meo et in pulverem mortis detraxisti me

min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

circumdederunt me venatores concilium pessimorum vallavit me vinxerunt manus meas et pedes meos

Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

numeravi omnia ossa mea quae ipsi respicientes viderunt in me

jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

diviserunt vestimenta mea sibi et super vestimentum meum miserunt sortem

Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

tu autem Domine ne longe fias fortitudo mea in auxilium meum festina

Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

erue a gladio animam meam de manu canis solitariam meam

Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

salva me ex ore leonis et de cornibus unicornium exaudi me

Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

narrabo nomen tuum fratribus meis in medio ecclesiae laudabo te

Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

qui timetis Dominum laudate eum omne semen Iacob glorificate eum

"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

et metuite eum universum semen Israhel quoniam non dispexit neque contempsit modestiam pauperis et non abscondit faciem suam ab eo et cum clamaret ad eum audivit

Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

apud te laus mea in ecclesia multa vota mea reddam in conspectu timentium eum

Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

comedent mites et saturabuntur laudabunt Dominum quaerentes eum vivet cor vestrum in sempiternum

de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

recordabuntur et convertentur ad Dominum omnes fines terrae et adorabunt coram eo universae cognationes gentium

Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

quia Domini est regnum et dominabitur gentibus

thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

comederunt et adoraverunt omnes pingues terrae ante faciem eius curvabunt genu universi qui descendunt in pulverem

De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

et anima eius ipsi vivet semen serviet ei

Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

narrabitur Domino in generatione venient et adnuntiabunt iustitias eius populo qui nascetur quas fecit

de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.