Mark 6

et egressus inde abiit in patriam suam et sequebantur illum discipuli sui

Og han gik bort derfra Og han kommer til sin Fædreneby, og hans Disciple følge ham.

et facto sabbato coepit in synagoga docere et multi audientes admirabantur in doctrina eius dicentes unde huic haec omnia et quae est sapientia quae data est illi et virtutes tales quae per manus eius efficiuntur

Og da det blev Sabbat, begyndte han at lære i Synagogen, og de mange, som hørte ham, bleve slagne af Forundring og sagde: "Hvorfra har han dog dette, og hvad er det for en Visdom, som er given ham,og hvilke kraftige Gerninger der dog sker ved hans Hænder!

nonne iste est faber filius Mariae frater Iacobi et Ioseph et Iudae et Simonis nonne et sorores eius hic nobiscum sunt et scandalizabantur in illo

Er denne ikke Tømmermanden, Marias Søn og Jakobs og Joses's og Judas's og Simons Broder? Og ere ikke hans Søstre her hos os?" Og de forargedes på ham.

et dicebat eis Iesus quia non est propheta sine honore nisi in patria sua et in cognatione sua et in domo sua

Og Jesus sagde til dem: "En Profet er ikke foragtet uden i sit eget Fædreland og iblandt sine Slægtninge og i sit Hus."

et non poterat ibi virtutem ullam facere nisi paucos infirmos inpositis manibus curavit

Og han kunde ikke gøre nogen kraftig Gerning der; kun lagde han Hænderne på nogle få syge og helbredte dem

et mirabatur propter incredulitatem eorum

Og han forundrede sig over deres Vantro. Og han gik om i Landsbyerne der omkring og lærte.

et circumibat castella in circuitu docens et convocavit duodecim et coepit eos mittere binos et dabat illis potestatem spirituum inmundorum

Og han hidkalder de tolv, og han begyndte at udsende dem, to og to, og gav dem Magt over de urene Ånder.

et praecepit eis ne quid tollerent in via nisi virgam tantum non peram non panem neque in zona aes

Og han bød dem, at de skulde intet tage med på Vejen uden en Stav alene, ikke Brød, ikke Taske, ikke Kobber i Bæltet,

sed calciatos sandaliis et ne induerentur duabus tunicis

men have Sko på og: "Ifører eder ikke to Kjortler!"

et dicebat eis quocumque introieritis in domum illic manete donec exeatis inde

Og han sagde til dem: "Hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive, indtil I drage bort fra Stedet.

et quicumque non receperint vos nec audierint vos exeuntes inde excutite pulverem de pedibus vestris in testimonium illis

Og hvor man ikke vil modtage eder og ikke vil høre eder, der skulle I gå bort fra og afryste Støvet under eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."

et exeuntes praedicabant ut paenitentiam agerent

Og de gik ud og prædikede, at man skulde omvende sig.

et daemonia multa eiciebant et unguebant oleo multos aegrotos et sanabant

Og de dreve onde Ånder ud og salvede mange syge med Olie og helbredte dem.

et audivit Herodes rex manifestum enim factum est nomen eius et dicebat quia Iohannes Baptista resurrexit a mortuis et propterea inoperantur virtutes in illo

Og Kong Herodes hørte det (thi hans Navn var blevet bekendt), og han sagde: "Johannes Døberen er oprejst fra de døde, og derfor virke Kræfterne i ham."

alii autem dicebant quia Helias est alii vero dicebant propheta est quasi unus ex prophetis

Andre sagde: "Det er Elias; " men andre sagde: "Det er en Profet ligesom en af Profeterne."

quo audito Herodes ait quem ego decollavi Iohannem hic a mortuis resurrexit

Men da Herodes hørte det, sagde han: "Johannes, som jeg har ladet halshugge, han er oprejst."

ipse enim Herodes misit ac tenuit Iohannem et vinxit eum in carcere propter Herodiadem uxorem Philippi fratris sui quia duxerat eam

Thi Herodes havde selv sendt Bud og ladet Johannes gribe og kaste i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld; thi han havde taget hende til Ægte.

dicebat enim Iohannes Herodi non licet tibi habere uxorem fratris tui

Johannes sagde nemlig til Herodes: "Det er dig ikke tilladt at have din Broders Hustru."

Herodias autem insidiabatur illi et volebat occidere eum nec poterat

Men Herodias bar Nag til ham og vilde gerne slå ham ihjel, og hun kunde det ikke.

Herodes enim metuebat Iohannem sciens eum virum iustum et sanctum et custodiebat eum et audito eo multa faciebat et libenter eum audiebat

Thi Herodes frygtede for Johannes, fordi han vidste, at han var en retfærdig og hellig Mand, og han holdt sin Hånd over ham; og når han hørte ham, var han tvivlrådig om mange Ting, og han hørte ham gerne.

et cum dies oportunus accidisset Herodes natalis sui cenam fecit principibus et tribunis et primis Galilaeae

Og da der kom en belejlig Dag, da Herodes på sin Fødselsdag gjorde et Gæstebud for sine Stormænd og Krigsøversterne og de ypperste i Galilæa,

cumque introisset filia ipsius Herodiadis et saltasset et placuisset Herodi simulque recumbentibus rex ait puellae pete a me quod vis et dabo tibi

og da selve Herodias's Datter kom ind og dansede, behagede hun Herodes og Gæsterne. Og Kongen sagde til Pigen: "Bed mig, om hvad som helst du vil, så vil jeg give dig det."

et iuravit illi quia quicquid petieris dabo tibi licet dimidium regni mei

Og han svor hende til og sagde: "Hvad som helst du beder om, vil jeg give dig, indtil Halvdelen af mit Rige."

quae cum exisset dixit matri suae quid petam et illa dixit caput Iohannis Baptistae

Og hun gik ud og sagde til sin Moder: "Hvad skal jeg bede om?" Men hun sagde: "Om Johannes Døberens Hoved."

cumque introisset statim cum festinatione ad regem petivit dicens volo ut protinus des mihi in disco caput Iohannis Baptistae

Og hun gik straks skyndsomt ind til Kongen, bad og sagde: "Jeg vil, at du straks giver mig Johannes Døberens Hoved på et Fad."

et contristatus rex propter iusiurandum et propter simul recumbentes noluit eam contristare

Om end Kongen blev meget bedrøvet, vilde han dog for Edernes og Gæsternes Skyld ikke afvise hende:

sed misso speculatore praecepit adferri caput eius in disco et decollavit eum in carcere

Og Kongen sendte straks en at Vagten og befalede at bringe hans Hoved

et adtulit caput eius in disco et dedit illud puellae et puella dedit matri suae

Og denne gik hen og halshuggede ham i Fængselet; og han bragte hans Hoved på et Fad og gav det til Pigen, og Pigen gav det til sin Moder.

quo audito discipuli eius venerunt et tulerunt corpus eius et posuerunt illud in monumento

Og da hans Disciple hørte det, kom de og toge hans Lig og lagde det i en Grav.

et convenientes apostoli ad Iesum renuntiaverunt illi omnia quae egerant et docuerant

Og Apostlene samle sig om Jesus, og de forkyndte ham alt, hvad de havde gjort, og hvad de havde lært.

et ait illis venite seorsum in desertum locum et requiescite pusillum erant enim qui veniebant et rediebant multi et nec manducandi spatium habebant

Og han siger til dem: "Kommer nu I med afsides til et øde Sted og hviler eder lidt;" thi der var mange, som gik til og fra, og de havde ikke engang Ro til at spise.

et ascendentes in navi abierunt in desertum locum seorsum

Og de droge bort i Skibet til et øde Sted afsides.

et viderunt eos abeuntes et cognoverunt multi et pedestre et de omnibus civitatibus concurrerunt illuc et praevenerunt eos

Og man så dem drage bort, og mange kendte dem, og til Fods strømmede de sammen derhen fra alle Byerne og kom før end de.

et exiens vidit multam turbam Iesus et misertus est super eos quia erant sicut oves non habentes pastorem et coepit docere illos multa

Og da han gik i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem; thi de vare som Får, der ikke have Hyrde; og han begyndte at lære dem meget.

et cum iam hora multa fieret accesserunt discipuli eius dicentes desertus est locus hic et iam hora praeterivit

Og da Tiden allerede var fremrykket, kom hans Disciple til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede fremrykket.

dimitte illos ut euntes in proximas villas et vicos emant sibi cibos quos manducent

Lad dem gå bort, for at de kunne gå hen i de omliggende Gårde og Landsbyer og købe sig noget at spise."

et respondens ait illis date illis manducare et dixerunt ei euntes emamus denariis ducentis panes et dabimus eis manducare

Men han svarede og sagde til dem: "Giver I dem at spise!" Og de sige til ham: "Skulle vi gå hen og købe Brød for to Hundrede Denarer og give dem at spise?"

et dicit eis quot panes habetis ite et videte et cum cognovissent dicunt quinque et duos pisces

Men han siger til dem: "Hvor mange Brød have I? Går hen og ser efter!" Og da de havde fået det at vide, sige de: "Fem, og to Fisk."

et praecepit illis ut accumbere facerent omnes secundum contubernia super viride faenum

Og han bød dem at lade dem alle sætte sig ned i små Flokke i det grønne Græs.

et discubuerunt in partes per centenos et per quinquagenos

Og de satte sig ned, Hob ved Hob, somme på hundrede og somme på halvtredsindstyve.

et acceptis quinque panibus et duobus piscibus intuens in caelum benedixit et fregit panes et dedit discipulis suis ut ponerent ante eos et duos pisces divisit omnibus

Og han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for dem, og han delte de to Fisk til dem alle.

et manducaverunt omnes et saturati sunt

Og de spiste alle og bleve mætte.

et sustulerunt reliquias fragmentorum duodecim cofinos plenos et de piscibus

Og de optoge tolv Kurve fulde af Stykker, også af Fiskene.

erant autem qui manducaverunt quinque milia virorum

Og de, som spiste Brødene, vare fem Tusinde Mænd.

et statim coegit discipulos suos ascendere navem ut praecederent eum trans fretum ad Bethsaidam dum ipse dimitteret populum

Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, til Bethsajda, medens han selv lod Skaren gå bort.

et cum dimisisset eos abiit in montem orare

Og da han havde taget Afsked med dem, gik han op på Bjerget for at bede.

et cum sero esset erat navis in medio mari et ipse solus in terra

Og da det var blevet silde, var Skibet midt på Søen og han alene på Landjorden.

et videns eos laborantes in remigando erat enim ventus contrarius eis et circa quartam vigiliam noctis venit ad eos ambulans super mare et volebat praeterire eos

Og da han så, at de havde deres Nød med at ro (thi Vinden var dem imod); kommer han ved den fjerde Nattevagt til dem vandrende på Søen. Og han vilde gå dem forbi.

at illi ut viderunt eum ambulantem super mare putaverunt fantasma esse et exclamaverunt

Men da de så ham vandre på Søen, mente de, at det var et Spøgelse, og de skrege.

omnes enim eum viderunt et conturbati sunt et statim locutus est cum eis et dixit illis confidite ego sum nolite timere

Thi de så ham alle og bleve forfærdede. Men han talte straks med dem og sagde til dem: "Værer frimodige, det er mig, frygter ikke!"

et ascendit ad illos in navem et cessavit ventus et plus magis intra se stupebant

Og han steg op i Skibet til dem, og Vinden lagde sig, og de forfærdedes over al Måde ved sig selv.

non enim intellexerant de panibus erat enim cor illorum obcaecatum

Thi de havde ikke fået Forstand af det, som var sket med Brødene; men deres Hjerte var forhærdet

et cum transfretassent pervenerunt in terram Gennesareth et adplicuerunt

Og da de vare farne over til Landet, kom de til Genezareth og lagde til der.

cumque egressi essent de navi continuo cognoverunt eum

Og da de trådte ud af Skibet, kendte man ham straks.

et percurrentes universam regionem illam coeperunt in grabattis eos qui se male habebant circumferre ubi audiebant eum esse

Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var.

et quocumque introibat in vicos vel in villas aut civitates in plateis ponebant infirmos et deprecabantur eum ut vel fimbriam vestimenti eius tangerent et quotquot tangebant eum salvi fiebant

Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.