Ephesians 4

obsecro itaque vos ego vinctus in Domino ut digne ambuletis vocatione qua vocati estis
Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,
cum omni humilitate et mansuetudine cum patientia subportantes invicem in caritate
med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed
solliciti servare unitatem spiritus in vinculo pacis
og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;
unum corpus et unus spiritus sicut vocati estis in una spe vocationis vestrae
eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;
unus Dominus una fides unum baptisma
een Herre, een Tro, een Dåb,
unus Deus et Pater omnium qui super omnes et per omnia et in omnibus nobis
een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!
unicuique autem nostrum data est gratia secundum mensuram donationis Christi
Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.
propter quod dicit ascendens in altum captivam duxit captivitatem dedit dona hominibus
Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver."
quod autem ascendit quid est nisi quia et descendit primum in inferiores partes terrae
Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.
qui descendit ipse est et qui ascendit super omnes caelos ut impleret omnia
Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.
et ipse dedit quosdam quidem apostolos quosdam autem prophetas alios vero evangelistas alios autem pastores et doctores
Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,
ad consummationem sanctorum in opus ministerii in aedificationem corporis Christi
til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,
donec occurramus omnes in unitatem fidei et agnitionis Filii Dei in virum perfectum in mensuram aetatis plenitudinis Christi
indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,
ut iam non simus parvuli fluctuantes et circumferamur omni vento doctrinae in nequitia hominum in astutia ad circumventionem erroris
for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;
veritatem autem facientes in caritate crescamus in illo per omnia qui est caput Christus
men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,
ex quo totum corpus conpactum et conexum per omnem iuncturam subministrationis secundum operationem in mensuram uniuscuiusque membri augmentum corporis facit in aedificationem sui in caritate
ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.
hoc igitur dico et testificor in Domino ut iam non ambuletis sicut gentes ambulant in vanitate sensus sui
Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,
tenebris obscuratum habentes intellectum alienati a vita Dei per ignorantiam quae est in illis propter caecitatem cordis ipsorum
formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,
qui desperantes semet ipsos tradiderunt inpudicitiae in operationem inmunditiae omnis in avaritia
de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.
vos autem non ita didicistis Christum
Men I have ikke således lært Kristus,
si tamen illum audistis et in ipso edocti estis sicut est veritas in Iesu
om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,
deponere vos secundum pristinam conversationem veterem hominem qui corrumpitur secundum desideria erroris
at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,
renovamini autem spiritu mentis vestrae
men fornyes i eders Sinds Ånd
et induite novum hominem qui secundum Deum creatus est in iustitia et sanctitate veritatis
og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.
propter quod deponentes mendacium loquimini veritatem unusquisque cum proximo suo quoniam sumus invicem membra
Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.
irascimini et nolite peccare sol non occidat super iracundiam vestram
Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;
nolite locum dare diabolo
giver ikke heller Djævelen Rum!
qui furabatur iam non furetur magis autem laboret operando manibus quod bonum est ut habeat unde tribuat necessitatem patienti
Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.
omnis sermo malus ex ore vestro non procedat sed si quis bonus ad aedificationem oportunitatis ut det gratiam audientibus
Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;
et nolite contristare Spiritum Sanctum Dei in quo signati estis in die redemptionis
og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.
omnis amaritudo et ira et indignatio et clamor et blasphemia tollatur a vobis cum omni malitia
Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!
estote autem invicem benigni misericordes donantes invicem sicut et Deus in Christo donavit nobis
Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.