Ecclesiastes 7

melius est nomen bonum quam unguenta pretiosa et dies mortis die nativitatis

Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

melius est ire ad domum luctus quam ad domum convivii in illa enim finis cunctorum admonetur hominum et vivens cogitat quid futurum sit

bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

melior est ira risu quia per tristitiam vultus corrigitur animus delinquentis

Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

cor sapientium ubi tristitia est et cor stultorum ubi laetitia

De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

melius est a sapiente corripi quam stultorum adulatione decipi

Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

quia sicut sonitus spinarum ardentium sub olla sic risus stulti sed et hoc vanitas

Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

calumnia conturbat sapientem et perdet robur cordis illius

Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

melior est finis orationis quam principium melior est patiens arrogante

En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

ne velox sis ad irascendum quia ira in sinu stulti requiescit

Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

ne dicas quid putas causae est quod priora tempora meliora fuere quam nunc sunt stulta est enim huiuscemodi interrogatio

Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

utilior est sapientia cum divitiis et magis prodest videntibus solem

Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

sicut enim protegit sapientia sic protegit pecunia hoc autem plus habet eruditio et sapientia quod vitam tribuunt possessori suo

thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

considera opera Dei quod nemo possit corrigere quem ille despexerit

Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

in die bona fruere bonis et malam diem praecave sicut enim hanc sic et illam fecit Deus ut non inveniat homo contra eum iustas querimonias

Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

haec quoque vidi in diebus vanitatis meae iustus perit in iustitia sua et impius multo vivit tempore in malitia sua

Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

noli esse iustus multum neque plus sapias quam necesse est ne obstupescas

Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

ne impie agas multum et noli esse stultus ne moriaris in tempore non tuo

Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

bonum est te sustentare iustum sed et ab illo ne subtrahas manum tuam quia qui Deum timet nihil neglegit

Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

sapientia confortabit sapientem super decem principes civitatis

Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

non est enim homo iustus in terra qui faciat bonum et non peccet

Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

sed et cunctis sermonibus qui dicuntur ne accommodes cor tuum ne forte audias servum tuum maledicentem tibi

Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

scit enim tua conscientia quia et tu crebro maledixisti aliis

thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

cuncta temptavi in sapientia dixi sapiens efficiar et ipsa longius recessit a me

Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

multo magis quam erat et alta profunditas quis inveniet eam

Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

lustravi universa animo meo ut scirem et considerarem et quaererem sapientiam et rationem et ut cognoscerem impietatem stulti et errorem inprudentium

Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

et inveni amariorem morte mulierem quae laqueus venatorum est et sagena cor eius vincula sunt manus illius qui placet Deo effugiet eam qui autem peccator est capietur ab illa

Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

ecce hoc inveni dicit Ecclesiastes unum et alterum ut invenirem rationem

Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

quam adhuc quaerit anima mea et non inveni virum de mille unum repperi mulierem ex omnibus non inveni

Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

solummodo hoc inveni quod fecerit Deus hominem rectum et ipse se infinitis miscuerit quaestionibus quis talis ut sapiens est et quis cognovit solutionem verbi

Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.