Ecclesiastes 6

est et aliud malum quod vidi sub sole et quidem frequens apud homines

Der er et Onde, jeg så under Solen, og som tynger Menneskene hårdt:

vir cui dedit Deus divitias et substantiam et honorem et nihil deest animae eius ex omnibus quae desiderat nec tribuit ei potestatem Deus ut comedat ex eo sed homo extraneus vorabit illud hoc vanitas et magna miseria est

Når Gud giver en Mand Rigdom og Gods og Ære, så han intet savner af, hvad han ønsker, og Gud ikke sætter ham i Stand til at nyde det, men en fremmed nyder det, da er dette Tomhed og en slem Lidelse.

si genuerit quispiam centum et vixerit multos annos et plures dies aetatis habuerit et anima illius non utatur bonis substantiae suae sepulturaque careat de hoc ego pronuntio quod melior illo sit abortivus

Om en Mand avler hundrede Børn og lever mange År, så hans Levetid bliver lang, men hans Sjæl ikke mættes af Goder, så siger jeg dog, at et utidigt Foster er bedre faren end han;

frustra enim venit et pergit ad tenebras et oblivione delebitur nomen eius

thi at det kommer, er Tomhed, og det går bort i Mørke, og i Mørke dølges dets Navn;

non vidit solem neque cognovit distantiam boni et mali

og det har hverken set eller kendt Sol; det får end ikke en Grav; det hviler bedre end han.

etiam si duobus milibus annis vixerit et non fuerit perfruitus bonis nonne ad unum locum properant omnia

Om han så levede to Gange tusind År, men ikke skuede Lykke - mon ikke alle farer sammesteds hen?

omnis labor hominis in ore eius sed anima illius non impletur

Al Menneskets Flid tjener hans Mund, og dog stilles hans Sult aldrig.

quid habet amplius sapiens ab stulto et quid pauper nisi ut pergat illuc ubi est vita

Thi hvad har den vise forud for Tåben, hvad båder det den arme, der ved at vandre for de levendes Øjne?

melius est videre quod cupias quam desiderare quod nescias sed et hoc vanitas est et praesumptio spiritus

Bedre at se med sine Øjne end higende Attrå. Også det er Tomhed og Jag efter Vind.

qui futurus est iam vocatum est nomen eius et scitur quod homo sit et non possit contra fortiorem se in iudicio contendere

Hvad der bliver til er for længst nævnet ved Navn, og det vides i Forvejen, hvad et Menneske bliver til; det kan ikke gå i Rette med ham, der er den stærkeste.

verba sunt plurima multa in disputando habentia vanitatem

Thi jo flere Ord der bruges, des større bliver Tomheden, og hvad gavner de Mennesket?

quid necesse est homini maiora se quaerere cum ignoret quid conducat sibi in vita sua numero dierum peregrinationis suae et tempore quo velut umbra praeterit aut quis ei poterit indicare quid post eum futurum sub sole sit

Thi hvo ved, hvad der båder et Menneske i Livet, det Tal af tomme Levedage han henlever som en Skygge? Thi hvo kan sige et Menneske, hvad der skal ske under Solen efter hans Død?