Luke 24

Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.

Prvoga dana u tjednu, veoma rano, dođoše one na grob s miomirisima što ih pripraviše.

Men de fant stenen veltet fra graven,

Kamen nađoše otkotrljan od groba.

og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.

Uđoše, ali ne nađoše tijela Gospodina Isusa.

Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;

I dok su stajale zbunjene nad tim, gle, dva čovjeka u blistavoj odjeći stadoše do njih.

og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?

Zastrašene obore lica k zemlji, a oni će im: "Što tražite Živoga među mrtvima?

Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa

Nije ovdje, nego uskrsnu! Sjetite se kako vam je govorio dok je još bio u Galileji:

at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!

'Treba da Sin Čovječji bude predan u ruke grešnika, i raspet, i treći dan da ustane.'"

Da kom de hans ord i hu.

I sjetiše se one riječi njegovih,

Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.

vratiše se s groba te javiše sve to jedanaestorici i svima drugima.

Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,

A bile su to: Marija Magdalena, Ivana i Marija Jakovljeva. I ostale zajedno s njima govorahu to apostolima,

og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.

ali njima se te riječi pričiniše kao tlapnja, te im ne vjerovahu.

Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.

A Petar usta i potrča na grob. Sagnuvši se, opazi samo povoje. I vrati se kući čudeći se tome što se zbilo.

Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,

I gle, dvojica su od njih toga istog dana putovala u selo koje se zove Emaus, udaljeno od Jeruzalema šezdeset stadija.

og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.

Razgovarahu međusobno o svemu što se dogodilo.

Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;

I dok su tako razgovarali i raspravljali, približi im se Isus i pođe s njima.

men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.

Ali prepoznati ga - bijaše uskraćeno njihovim očima.

Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.

On ih upita: "Što to putem pretresate među sobom?" Oni se snuždeni zaustave

Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?

te mu jedan od njih, imenom Kleofa, odgovori: "Zar si ti jedini stranac u Jeruzalemu te ne znaš što se u njemu dogodilo ovih dana?"

Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,

A on će: "Što to?" Odgovore mu: "Pa ono s Isusom Nazarećaninom, koji bijaše prorok - silan na djelu i na riječi pred Bogom i svim narodom:

og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.

kako su ga glavari svećenički i vijećnici naši predali da bude osuđen na smrt te ga razapeli.

Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.

A mi se nadasmo da je on onaj koji ima otkupiti Izraela. Ali osim svega toga ovo je već treći dan što se to dogodilo.

Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,

A zbuniše nas i žene neke od naših: u praskozorje bijahu na grobu,

og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;

ali nisu našle njegova tijela pa dođoše te rekoše da su im se ukazali anđeli koji su rekli da je on živ.

og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.

Odoše nato i neki naši na grob i nađoše kako žene rekoše, ali njega ne vidješe."

Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!

A on će im: "O bezumni i srca spora da vjerujete što god su proroci navijestili!

Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?

Nije li trebalo da Krist sve to pretrpi te uđe u svoju slavu?"

Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.

Počevši tada od Mojsija i svih proroka, protumači im što u svim Pismima ima o njemu.

Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.

Uto se približe selu kamo su išli, a on kao da htjede dalje.

Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.

No oni navaljivahu: "Ostani s nama jer zamalo će večer i dan je na izmaku!" I uniđe da ostane s njima.

Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;

Dok bijaše s njima za stolom, uze kruh, izreče blagoslov, razlomi te im davaše.

da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.

Uto im se otvore oči te ga prepoznaše, a on im iščeznu s očiju.

Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?

Tada rekoše jedan drugome: "Nije li gorjelo srce u nama dok nam je putem govorio, dok nam je otkrivao Pisma?"

Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:

U isti se čas digoše i vratiše u Jeruzalem. Nađoše okupljenu jedanaestoricu i one koji bijahu s njima.

Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!

Oni im rekoše: "Doista uskrsnu Gospodin i ukaza se Šimunu!"

Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.

Nato oni pripovjede ono s puta i kako ga prepoznaše u lomljenju kruha.

Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!

Dok su oni o tom razgovarali, stane Isus posred njih i reče im: "Mir vama!"

Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.

Oni, zbunjeni i prestrašeni, pomisliše da vide duha.

Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?

Reče im Isus: "Zašto se prepadoste? Zašto vam sumnje obuzimaju srce?

Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.

Pogledajte ruke moje i noge! Ta ja sam! Opipajte me i vidite jer duh tijela ni kostiju nema kao što vidite da ja imam."

Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.

Rekavši to, pokaza im ruke i noge.

Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?

I dok oni od radosti još nisu vjerovali, nego se čudom čudili, on im reče: "Imate li ovdje što za jelo?"

Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,

Oni mu pruže komad pečene ribe.

og han tok det og åt for deres øine.

On uzme i pred njima pojede.

Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.

Nato im reče: "To je ono što sam vam govorio dok sam još bio s vama: treba da se ispuni sve što je u Mojsijevu Zakonu, u Prorocima i Psalmima o meni napisano."

Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.

Tada im otvori pamet da razumiju Pisma

Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

te im reče: "Ovako je pisano: 'Krist će trpjeti i treći dan ustati od mrtvih,

og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.

i u njegovo će se ime propovijedati obraćenje i otpuštenje grijeha po svim narodima počevši od Jeruzalema.'

I er vidner om dette.

Vi ste tomu svjedoci.

Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.

I evo, ja šaljem na vas Obećanje Oca svojega. Ostanite zato u gradu dok se ne obučete u Silu odozgor."

Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;

Zatim ih izvede do Betanije, podiže ruke pa ih blagoslovi.

og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.

I dok ih blagoslivljaše, rasta se od njih i uznesen bi na nebo.

Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,

Oni mu se ničice poklone pa se s velikom radosti vrate u Jeruzalem

Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.

te sve vrijeme u Hramu blagoslivljahu Boga.