Job 4

ויען אליפז התימני ויאמר׃
Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
הנסה דבר אליך תלאה ועצר במלין מי יוכל׃
Ærgrer det dig, om man taler til dig? Men hvem kan her være tavs?
הנה יסרת רבים וידים רפות תחזק׃
Du har selv talt mange til Rette og styrket de slappe Hænder,
כושל יקימון מליך וברכים כרעות תאמץ׃
dine Ord holdt den segnende oppe, vaklende Knæ gav du Kraft.
כי עתה תבוא אליך ותלא תגע עדיך ותבהל׃
Men nu det gælder dig selv, så taber du Modet, nu det rammer dig selv, er du slaget af Skræk!
הלא יראתך כסלתך תקותך ותם דרכיך׃
Er ikke din Gudsfrygt din Tillid, din fromme Færd dit Håb?
זכר נא מי הוא נקי אבד ואיפה ישרים נכחדו׃
Tænk efter! Hvem gik uskyldig til Grunde, hvor gik retsindige under?
כאשר ראיתי חרשי און וזרעי עמל יקצרהו׃
Men det har jeg set: Hvo Uret pløjer og sår Fortræd, de høster det selv.
מנשמת אלוה יאבדו ומרוח אפו יכלו׃
For Guds Ånd går de til Grunde, for hans Vredes Pust går de til.
שאגת אריה וקול שחל ושני כפירים נתעו׃
Løvens Brøl og Vilddyrets Glam Ungløvernes Tænder slås ud;
ליש אבד מבלי טרף ובני לביא יתפרדו׃
Løven omkommer af Mangel på Rov, og Løveungerne spredes.
ואלי דבר יגנב ותקח אזני שמץ מנהו׃
Der sneg sig til mig et Ord mit Øre opfanged dets Hvisken
בשעפים מחזינות לילה בנפל תרדמה על אנשים׃
i Nattesynernes Tanker, da Dvale sank over Mennesker;
פחד קראני ורעדה ורב עצמותי הפחיד׃
Angst og Skælven kom over mig, alle mine Ledemod skjalv;
ורוח על פני יחלף תסמר שערת בשרי׃
et Pust strøg over mit Ansigt, Hårene rejste sig på min Krop.
יעמד ולא אכיר מראהו תמונה לנגד עיני דממה וקול אשמע׃
Så stod det stille! Jeg sansed ikke, hvordan det så ud; en Skikkelse stod for mit Øje, jeg hørte en hviskende Stemme:
האנוש מאלוה יצדק אם מעשהו יטהר גבר׃
"Har et Menneske Ret for Gud, mon en Mand er ren for sin Skaber?
הן בעבדיו לא יאמין ובמלאכיו ישים תהלה׃
End ikke sine Tjenere tror han, hos sine Engle finder han Fejl,
אף שכני בתי חמר אשר בעפר יסודם ידכאום לפני עש׃
endsige hos dem, der bor i en Hytte af Ler og har deres Grundvold i Støvet!
מבקר לערב יכתו מבלי משים לנצח יאבדו׃
De knuses ligesom Møl, imellem Morgen og Aften, de sønderslås uden at ænses, for evigt går de til Grunde.
הלא נסע יתרם בם ימותו ולא בחכמה׃
Rives ej deres Teltreb ud? De dør, men ikke i Visdom."