Psalms 44

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

pro victoria filiorum Core eruditionis

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Deus auribus nostris audivimus patres nostri narraverunt nobis opus quod operatus es in diebus eorum in diebus antiquis

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

tu manu tua gentes delisti et plantasti eos adflixisti populos et emisisti eos

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

non enim in gladio suo possederunt terram neque brachium eorum salvavit eos sed dextera tua et brachium tuum et lux vultus tui quia conplacuisti tibi

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

tu es rex meus Deus praecipe pro salutibus Iacob

thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

in te hostes nostros ventilabimus in nomine tuo conculcabimus adversarios nostros

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

non enim in arcu meo confidam neque gladius meus salvabit me

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

quia salvasti nos de hostibus nostris et eos qui oderant nos confudisti

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

in Domino gaudebimus tota die et in nomine tuo in aeternum confitebimur semper

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

verum tu proiecisti et confudisti nos et non egredieris in exercitibus nostris

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

vertisti terga nostra hosti et qui oderant nos diripuerunt nos

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

dedisti nos quasi gregem ad vorandum et in gentibus dispersisti nos

Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

vendidisti populum tuum sine pretio nec grandis fuit commutatio eorum

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

posuisti nos obprobrium vicinis nostris subsannationem et inrisum his qui erant in circuitu nostro

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

posuisti nos similitudinem in gentibus commotionem capitis in tribubus

for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

tota die confusio mea contra me et ignominia faciei meae cooperuit me

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

a voce exprobrantis et blasphemantis a facie inimici et ultoris

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

omnia haec venerunt super nos et non sumus obliti tui nec mentiti fuimus in pacto tuo

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

non est conversum retro cor nostrum nec declinaverunt gressus nostri a semita tua

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

quoniam deiecisti nos in loco draconum et operuisti nos umbra mortis

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

si obliti sumus nominis Dei nostri et expandimus manus nostras ad deum alienum

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

numquid non Deus investigabit istud ipse enim novit cogitationes cordis quoniam propter te mortificati sumus tota die reputati sumus ut grex occisionis

Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

consurge quare dormitas Domine evigila quare proicis nos in sempiternum

Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

quare faciem tuam abscondis oblivisceris adflictiones et angustias nostras

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

quoniam incurvata est in pulvere anima nostra adhesit terrae venter noster

Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

surge auxiliare nobis et redime nos propter misericordiam tuam