Psalms 22

(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

victori pro cervo matutino canticum Deus Deus meus quare dereliquisti me longe a salute mea verba rugitus mei

Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Deus meus clamabo per diem et non exaudies et nocte nec est silentium mihi

Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

et tu sancte habitator Laus Israhel

På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

in te confisi sunt patres nostri confisi sunt et salvasti eos

de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

ad te clamaverunt et salvati sunt in te confisi sunt et non sunt confusi

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

ego autem sum vermis et non homo obprobrium hominum et dispectio plebis

alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

omnes videntes me subsannant me dimittunt labium movent caput

"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

confugit ad Dominum salvet eum liberet eum quoniam vult eum

Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

tu autem propugnator meus ex utero fiducia mea ab uberibus matris meae

på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

in te proiectus sum ex vulva de ventre matris meae Deus meus es tu

Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

ne longe fias a me quoniam tribulatio proxima est quoniam non est adiutor

Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

circumdederunt me vituli multi tauri pingues vallaverunt me

spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

aperuerunt super me os suum quasi leo capiens et rugiens

Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

sicut aqua effusus sum et separata sunt omnia ossa mea factum est cor meum sicut cera liquefacta in medio ventris mei

min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

aruit velut testa fortitudo mea et lingua mea adhesit palato meo et in pulverem mortis detraxisti me

Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

circumdederunt me venatores concilium pessimorum vallavit me vinxerunt manus meas et pedes meos

jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

numeravi omnia ossa mea quae ipsi respicientes viderunt in me

Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

diviserunt vestimenta mea sibi et super vestimentum meum miserunt sortem

Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

tu autem Domine ne longe fias fortitudo mea in auxilium meum festina

Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

erue a gladio animam meam de manu canis solitariam meam

Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

salva me ex ore leonis et de cornibus unicornium exaudi me

Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

narrabo nomen tuum fratribus meis in medio ecclesiae laudabo te

"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

qui timetis Dominum laudate eum omne semen Iacob glorificate eum

Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

et metuite eum universum semen Israhel quoniam non dispexit neque contempsit modestiam pauperis et non abscondit faciem suam ab eo et cum clamaret ad eum audivit

Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

apud te laus mea in ecclesia multa vota mea reddam in conspectu timentium eum

de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

comedent mites et saturabuntur laudabunt Dominum quaerentes eum vivet cor vestrum in sempiternum

Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

recordabuntur et convertentur ad Dominum omnes fines terrae et adorabunt coram eo universae cognationes gentium

thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

quia Domini est regnum et dominabitur gentibus

De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

comederunt et adoraverunt omnes pingues terrae ante faciem eius curvabunt genu universi qui descendunt in pulverem

Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

et anima eius ipsi vivet semen serviet ei

de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

narrabitur Domino in generatione venient et adnuntiabunt iustitias eius populo qui nascetur quas fecit