Proverbs 23

Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,

quando sederis ut comedas cum principe diligenter adtende quae posita sunt ante faciem tuam

og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.

et statue cultrum in gutture tuo si tamen habes in potestate animam tuam

Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.

ne desideres de cibis eius in quo est panis mendacii

Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!

noli laborare ut diteris sed prudentiae tuae pone modum

Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.

ne erigas oculos tuos ad opes quas habere non potes quia facient sibi pinnas quasi aquilae et avolabunt in caelum

Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;

ne comedas cum homine invido et ne desideres cibos eius

thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.

quoniam in similitudinem arioli et coniectoris aestimat quod ignorat comede et bibe dicet tibi et mens eius non est tecum

Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.

cibos quos comederas evomes et perdes pulchros sermones tuos

Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.

in auribus insipientium ne loquaris quia despicient doctrinam eloquii tui

Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;

ne adtingas terminos parvulorum et agrum pupillorum ne introeas

thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.

propinquus enim eorum Fortis est et ipse iudicabit contra te causam illorum

Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.

ingrediatur ad doctrinam cor tuum et aures tuae ad verba scientiae

Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;

noli subtrahere a puero disciplinam si enim percusseris eum virga non morietur

du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget.

tu virga percuties eum et animam eius de inferno liberabis

Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,

fili mi si sapiens fuerit animus tuus gaudebit tecum cor meum

og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!

et exultabunt renes mei cum locuta fuerint rectum labia tua

Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;

non aemuletur cor tuum peccatores sed in timore Domini esto tota die

en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.

quia habebis spem in novissimo et praestolatio tua non auferetur

Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.

audi fili mi et esto sapiens et dirige in via animum tuum

Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;

noli esse in conviviis potatorum nec in comesationibus eorum qui carnes ad vescendum conferunt

thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.

quia vacantes potibus et dantes symbola consumentur et vestietur pannis dormitatio

Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!

audi patrem tuum qui genuit te et ne contemnas cum senuerit mater tua

Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.

veritatem eme et noli vendere sapientiam et doctrinam et intellegentiam

Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;

exultat gaudio pater iusti qui sapientem genuit laetabitur in eo

din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!

gaudeat pater tuus et mater tua et exultet quae genuit te

Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!

praebe fili mi cor tuum mihi et oculi tui vias meas custodiant

Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;

fovea enim profunda est meretrix et puteus angustus aliena

ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.

insidiatur in via quasi latro et quos incautos viderit interficit

Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?

cui vae cuius patri vae cui rixae cui foveae cui sine causa vulnera cui suffusio oculorum

De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.

nonne his qui morantur in vino et student calicibus epotandis

Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,

ne intuearis vinum quando flavescit cum splenduerit in vitro color eius ingreditur blande

men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;

sed in novissimo mordebit ut coluber et sicut regulus venena diffundet

dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;

oculi tui videbunt extraneas et cor tuum loquetur perversa

du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.

et eris sicut dormiens in medio mari et quasi sopitus gubernator amisso clavo

"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"

et dices verberaverunt me sed non dolui traxerunt me et ego non sensi quando evigilabo et rursum vina repperiam