Proverbs 22

Hellere godt Navn end megen rigdom, Yndest er bedre end Sølv og Guld

melius est nomen bonum quam divitiae multae super argentum et aurum gratia bona

Rig og fattig mødes, HERREN har skabt dem begge.

dives et pauper obviaverunt sibi utriusque operator est Dominus

Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder.

callidus vidit malum et abscondit se innocens pertransiit et adflictus est damno

Lønnen for Ydmyghed og HERRENs Frygt er Rigdom, Ære og Liv.

finis modestiae timor Domini divitiae et gloria et vita

På den svigefuldes Vej er der Torne og Snarer; vil man vogte sin Sjæl, må man holde sig fra dem.

arma et gladii in via perversi custos animae suae longe recedit ab eis

Væn Drengen til den Vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.

proverbium est adulescens iuxta viam suam etiam cum senuerit non recedet ab ea

Over Fattigfolk råder den rige, Låntager bliver Långivers Træl.

dives pauperibus imperat et qui accipit mutuum servus est fenerantis

Hvo Uret sår, vil høste Fortræd, hans Vredes Ris skal slå ham selv.

qui seminat iniquitatem metet mala et virga irae suae consummabitur

Den vennesæle velsignes, thi han deler sit Brød med den ringe.

qui pronus est ad misericordiam benedicetur de panibus enim suis dedit pauperi

Driv Spotteren ud, så går Trætten med, og Hiv og Smæden får Ende.

eice derisorem et exibit cum eo iurgium cessabuntque causae et contumeliae

HERREN elsker den rene af Hjertet; med Ynde på Læben er man Kongens Ven.

qui diligit cordis munditiam propter gratiam labiorum suorum habebit amicum regem

HERRENs Øjne agter på Kundskab, men han kuldkaster troløses Ord.

oculi Domini custodiunt scientiam et subplantantur verba iniqui

Den lade siger: "En Løve på Gaden! Jeg kan let blive revet ihjel på Torvet."

dicit piger leo foris in medio platearum occidendus sum

Fremmed Kvindes Mund er en bundløs Grav, den, HERREN er vred på, falder deri.

fovea profunda os alienae cui iratus est Dominus incidet in eam

Dårskab er knyttet til Ynglingens Hjerte, Tugtens Ris skal tjerne den fra ham.

stultitia conligata est in corde pueri et virga disciplinae fugabit eam

Vold mod den ringe øger hans Eje, Gave til Rigmand gør ham kun fattig. -

qui calumniatur pauperem ut augeat divitias suas dabit ipse ditiori et egebit

Bøj Øret og hør de vises Ord, vend Hjertet til og kend deres Liflighed!

inclina aurem tuam et audi verba sapientium adpone autem cor ad doctrinam meam

Vogter du dem i dit Indre, er de alle rede på Læben.

quae pulchra erit tibi cum servaveris eam in ventre tuo et redundabit in labiis tuis

For at din Lid skal stå til HERREN, lærer jeg dig i Dag.

ut sit in Domino fiducia tua unde et ostendi eam tibi hodie

Alt i Går optegned jeg til dig, alt i Forgårs Råd og Kundskab

ecce descripsi eam tibi tripliciter in cogitationibus et scientia

for at lære dig rammende Sandhedsord, at du kan svare sandt, når du spørges.

ut ostenderem tibi firmitatem et eloquia veritatis respondere ex his illi qui misit te

Røv ej fra den ringe, fordi han er ringe, knus ikke den arme i Porten:

non facias violentiam pauperi quia pauper est neque conteras egenum in porta

thi HERREN fører deres Sag og raner deres Ransmænds Liv.

quia Dominus iudicabit causam eius et configet eos qui confixerint animam eius

Vær ej Ven med den, der let bliver hidsig, omgås ikke vredladen Mand,

noli esse amicus homini iracundo neque ambules cum viro furioso

at du ikke skal lære hans Stier og hente en Snare for din Sjæl.

ne forte discas semitas eius et sumas scandalum animae tuae

Hør ikke til dem, der giver Håndslag, dem, som borger for Gæld!

noli esse cum his qui defigunt manus suas et qui vades se offerunt pro debitis

Såfremt du ej kan betale, tager man Sengen, du ligger i.

si enim non habes unde restituas quid causae est ut tollat operimentum de cubili tuo

Flyt ej ældgamle Skel, dem, dine Fædre satte.

ne transgrediaris terminos antiquos quos posuerunt patres tui

Ser du en Mand, som er snar til sin Gerning, da skal han stedes for Konger, ikke for Folk af ringe Stand.

vidisti virum velocem in opere suo coram regibus stabit nec erit ante ignobiles