Job 13

Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;

ecce omnia et vidit oculus meus et audivit auris mea et intellexi singula

hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.

secundum scientiam vestram et ego novi nec inferior vestri sum

Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,

sed tamen ad Omnipotentem loquar et disputare cum Deo cupio

mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.

prius vos ostendens fabricatores mendacii et cultores perversorum dogmatum

Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!

atque utinam taceretis ut putaremini esse sapientes

Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!

audite ergo correptiones meas et iudicium labiorum meorum adtendite

Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?

numquid Deus indiget vestro mendacio ut pro illo loquamini dolos

Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?

numquid faciem eius accipitis et pro Deo iudicare nitimini

Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?

aut placebit ei quem celare nihil potest aut decipietur ut homo vestris fraudulentiis

Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.

ipse vos arguet quoniam in abscondito faciem eius accipitis

Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?

statim ut se commoverit turbabit vos et terror eius inruet super vos

Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.

memoria vestra conparabitur cineri et redigentur in lutum cervices vestrae

Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!

tacete paulisper ut loquar quodcumque mihi mens suggesserit

Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;

quare lacero carnes meas dentibus meis et animam meam porto in manibus meis

se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.

etiam si occiderit me in ipso sperabo verumtamen vias meas in conspectu eius arguam

Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!

et ipse erit salvator meus non enim veniet in conspectu eius omnis hypocrita

Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!

audite sermonem meum et enigmata percipite auribus vestris

Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!

si fuero iudicatus scio quod iustus inveniar

Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!

quis est qui iudicetur mecum veniat quare tacens consumor

Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:

duo tantum ne facias mihi et tunc a facie tua non abscondar

Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!

manum tuam longe fac a me et formido tua non me terreat

Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!

et voca me et respondebo tibi aut certe loquar et tu responde mihi

Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!

quantas habeo iniquitates et peccata scelera mea et delicta ostende mihi

Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?

cur faciem tuam abscondis et arbitraris me inimicum tuum

Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,

contra folium quod vento rapitur ostendis potentiam tuam et stipulam siccam persequeris

at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,

scribis enim contra me amaritudines et consumere me vis peccatis adulescentiae meae

lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!

posuisti in nervo pedem meum et observasti omnes semitas meas et vestigia pedum meorum considerasti

Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,

qui quasi putredo consumendus sum et quasi vestimentum quod comeditur a tinea