Ephesians 4

Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,

obsecro itaque vos ego vinctus in Domino ut digne ambuletis vocatione qua vocati estis

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed

cum omni humilitate et mansuetudine cum patientia subportantes invicem in caritate

og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;

solliciti servare unitatem spiritus in vinculo pacis

eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;

unum corpus et unus spiritus sicut vocati estis in una spe vocationis vestrae

een Herre, een Tro, een Dåb,

unus Dominus una fides unum baptisma

een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

unus Deus et Pater omnium qui super omnes et per omnia et in omnibus nobis

Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.

unicuique autem nostrum data est gratia secundum mensuram donationis Christi

Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver."

propter quod dicit ascendens in altum captivam duxit captivitatem dedit dona hominibus

Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.

quod autem ascendit quid est nisi quia et descendit primum in inferiores partes terrae

Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

qui descendit ipse est et qui ascendit super omnes caelos ut impleret omnia

Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,

et ipse dedit quosdam quidem apostolos quosdam autem prophetas alios vero evangelistas alios autem pastores et doctores

til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

ad consummationem sanctorum in opus ministerii in aedificationem corporis Christi

indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,

donec occurramus omnes in unitatem fidei et agnitionis Filii Dei in virum perfectum in mensuram aetatis plenitudinis Christi

for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;

ut iam non simus parvuli fluctuantes et circumferamur omni vento doctrinae in nequitia hominum in astutia ad circumventionem erroris

men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

veritatem autem facientes in caritate crescamus in illo per omnia qui est caput Christus

ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

ex quo totum corpus conpactum et conexum per omnem iuncturam subministrationis secundum operationem in mensuram uniuscuiusque membri augmentum corporis facit in aedificationem sui in caritate

Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

hoc igitur dico et testificor in Domino ut iam non ambuletis sicut gentes ambulant in vanitate sensus sui

formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

tenebris obscuratum habentes intellectum alienati a vita Dei per ignorantiam quae est in illis propter caecitatem cordis ipsorum

de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

qui desperantes semet ipsos tradiderunt inpudicitiae in operationem inmunditiae omnis in avaritia

Men I have ikke således lært Kristus,

vos autem non ita didicistis Christum

om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,

si tamen illum audistis et in ipso edocti estis sicut est veritas in Iesu

at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

deponere vos secundum pristinam conversationem veterem hominem qui corrumpitur secundum desideria erroris

men fornyes i eders Sinds Ånd

renovamini autem spiritu mentis vestrae

og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

et induite novum hominem qui secundum Deum creatus est in iustitia et sanctitate veritatis

Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

propter quod deponentes mendacium loquimini veritatem unusquisque cum proximo suo quoniam sumus invicem membra

Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;

irascimini et nolite peccare sol non occidat super iracundiam vestram

giver ikke heller Djævelen Rum!

nolite locum dare diabolo

Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

qui furabatur iam non furetur magis autem laboret operando manibus quod bonum est ut habeat unde tribuat necessitatem patienti

Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;

omnis sermo malus ex ore vestro non procedat sed si quis bonus ad aedificationem oportunitatis ut det gratiam audientibus

og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

et nolite contristare Spiritum Sanctum Dei in quo signati estis in die redemptionis

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

omnis amaritudo et ira et indignatio et clamor et blasphemia tollatur a vobis cum omni malitia

Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

estote autem invicem benigni misericordes donantes invicem sicut et Deus in Christo donavit nobis