Psalms 38

(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

En salme av David; til ihukommelse.

Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

Herre, straff mig ikke i din vrede, og tukt mig ikke i din harme!

Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

For dine piler har rammet mig, og din hånd er falt tungt på mig.

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

Det er intet friskt i mitt kjød for din vredes skyld, det er ingen fred i mine ben for min synds skyld.

Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

For mine misgjerninger går over mitt hode, som en tung byrde er de mig for tunge.

jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

Mine bylder lukter ille, de råtner for min dårskaps skyld.

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

Jeg er kroket, aldeles nedbøiet; hele dagen går jeg i sørgeklær.

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

For mine lender er fulle av brand, og det er intet friskt i mitt kjød.

HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

Jeg er kold og stiv og aldeles knust, jeg hyler for mitt hjertes stønnen.

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

Herre, for ditt åsyn er all min lengsel, og mitt sukk er ikke skjult for dig.

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

Mitt hjerte slår heftig, min kraft har sviktet mig, og mine øines lys, endog det er borte for mig.

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

Mine venner og mine frender holder sig i avstand fra min plage, og mine nærmeste står langt borte.

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

Og de som står mig efter livet, setter snarer, og de som søker min ulykke, taler om undergang, og på svik tenker de den hele dag.

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

Og jeg er som en døv, jeg hører ikke, og som en stum, som ikke later op sin munn.

Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

Ja, jeg er som en mann som ikke hører, og som ikke har motsigelse i sin munn.

når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

For til dig, Herre, står mitt håp; du skal svare, Herre min Gud!

Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

For jeg sier: De vil ellers glede sig over mig; når min fot vakler, ophøier de sig over mig.

thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

For jeg er nær ved å falle, og min smerte er alltid for mig.

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

For jeg bekjenner min misgjerning, jeg sørger over min synd.

som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

Og mine fiender lever, er mektige, og mange er de som hater mig uten årsak.

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

Og de som gjengjelder godt med ondt, står mig imot, fordi jeg jager efter det gode.

il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

Forlat mig ikke, Herre! Min Gud, vær ikke langt borte fra mig! Skynd dig å hjelpe mig, Herre, min frelse!