Luke 24

Men på den første Dag i Ugen meget årle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.

Men på den første dag i uken, tidlig i dagningen, kom de til graven, og hadde med sig de velluktende urter som de hadde tilberedt.

Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.

Men de fant stenen veltet fra graven,

Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.

og da de gikk inn i den, fant de ikke den Herre Jesu legeme.

Og det skete, da de vare tvivlrådige om dette, se, da stode to Mænd for dem i strålende Klædebon.

Og det skjedde mens de stod rådville ved dette, se, da stod to menn hos dem i skinnende klædebon;

Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: "Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?

og da de blev forferdet og bøide sitt ansikt mot jorden, sa de til dem: Hvorfor søker I den levende blandt de døde?

Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,

Han er ikke her, han er opstanden; kom i hu hvorledes han talte til eder mens han ennu var i Galilea, da han sa

at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstå på den tredje Dag."

at Menneskesønnen skulde overgis i syndige menneskers hender og korsfestes og opstå på den tredje dag!

Og de kom hans Ord i Hu.

Da kom de hans ord i hu.

Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.

Og de vendte tilbake fra graven, og fortalte alt dette til de elleve og til alle de andre.

Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.

Det var Maria Magdalena og Johanna og Maria, Jakobs mor, og de andre kvinner med dem. De sa dette til apostlene,

Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.

og deres ord syntes dem å være løs tale, og de trodde dem ikke.

Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.

Men Peter stod op og løp til graven, og da han bøide sig ned, så han bare liksvøpet; og han gikk hjem og undret sig over det som var skjedd.

Og se, to af dem vandrede på den samme Dag til en Landsby, som lå tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.

Og se, to av dem gikk samme dag til en by som ligger seksti stadier fra Jerusalem, og som heter Emmaus,

Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.

og de talte med hverandre om alt dette som hadde hendt.

Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.

Og det skjedde mens de talte sammen og spurte hverandre, da kom Jesus selv nær til dem og vandret sammen med dem;

Men deres Øjne holdtes til, så de ikke kendte ham.

men deres øine blev holdt igjen, så de ikke kjente ham.

Men han sagde til dem: "Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden på Vejen?" Og de standsede bedrøvede.

Han sa til dem: Hvad er dette for tale som I fører med hverandre på veien? Og de stod stille med sorgfullt åsyn.

Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: "Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse dage?"

Men en av dem, som hette Kleopas, tok til orde og sa til ham: Er du alene fremmed i Jerusalem og vet ikke det som er skjedd der i disse dager?

Og han sagde til dem: "Hvilket?" Men de sagde til ham: "Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;

Han sa til dem: Hvad da? Og de sa til ham: Det med Jesus fra Nasaret, som var en profet, mektig i gjerning og ord for Gud og alt folket,

og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Rådsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.

og hvorledes våre yppersteprester og rådsherrer har overgitt ham til dødsdom og korsfestet ham.

Men vi håbede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.

Men vi håpet at han var den som skulde forløse Israel. Og dog - med alt dette er det idag den tredje dag siden dette skjedde.

Men også nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom årle til Graven,

Men så har og nogen av våre kvinner forferdet oss; de kom tidlig imorges til graven,

og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde også set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.

og da de ikke fant hans legeme, kom de og sa at de hadde sett et syn av engler, som sa at han lever;

Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det således, som Kvinderne havde sagt; men ham så de ikke."

og nogen av dem som var med oss, gikk bort til graven og fant det så som kvinnene hadde sagt; men ham så de ikke.

Og han sagde til dem: "O I uforstandige og senhjertede til at tro på alt det, som Profeterne have talt!

Da sa han til dem: I dårer og senhjertede til å tro alt det profetene har talt!

Burde ikke Kristus lide dette og indgå til sin Herlighed?"

Måtte ikke Messias lide dette og så gå inn til sin herlighet?

Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.

Og han begynte fra Moses og fra alle profetene og utla for dem i alle skriftene det som er skrevet om ham.

Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gå videre.

Og de var nær ved byen som de gikk til, og han lot som han vilde gå videre.

Og de nødte ham meget og sagde: "Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder." Og han gik ind for at blive hos dem.

Da nødde de ham og sa: Bli hos oss; for det stunder til aften, og dagen heller! Og han gikk inn og blev hos dem.

Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.

Og det skjedde da han satt til bords med dem, da tok han brødet og velsignet det, og brøt det og gav dem;

Da bleve deres Øjne åbnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.

da blev deres øine åpnet, og de kjente ham; og han blev usynlig for dem.

Og de sagde til hinanden: "Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os på Vejen og oplod os Skrifterne?"

Og de sa til hverandre: Brente ikke vårt hjerte i oss da han talte til oss på veien og oplot skriftene for oss?

Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:

Og de stod op i samme stund og vendte tilbake til Jerusalem, og de fant de elleve samlet, og dem som var med dem, og disse sa:

"Herren er virkelig opstanden og set af Simon."

Herren er sannelig opstanden, og er sett av Simon!

Og de fortalte, hvad der var sket på Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.

Og de fortalte hvad som var skjedd på veien, og hvorledes han blev kjent av dem da han brøt brødet.

Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: "Fred være med eder!"

Mens de talte om dette, stod han selv midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!

Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de så en Ånd.

Men de blev forferdet og fulle av frykt, og trodde at de så en ånd.

Og han sagde til dem: "Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?

Og han sa til dem: Hvorfor er I forferdet, og hvorfor opstiger tvilende tanker i eders hjerte?

Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler på mig og ser; thi en Ånd har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har."

Se mine hender og mine føtter, og se at det er mig selv! Kjenn på mig og se! En ånd har jo ikke kjøtt og ben, som I ser at jeg har.

Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.

Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sine føtter.

Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: "Have I her noget at spise?"

Men da de ennu ikke trodde for glede, og undret sig, sa han til dem: Har I her noget å ete?

Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.

Da gav de ham et stykke av en stekt fisk og noget av en honningkake,

Og han tog det og spiste det for deres Øjne.

og han tok det og åt for deres øine.

Men han sagde til dem: "Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Salmerne."

Og han sa til dem: Dette er mine ord som jeg talte til eder mens jeg ennu var hos eder, at alt det måtte opfylles som er skrevet i Mose lov og profetene og salmene om mig.

Da oplod han deres Forstand til at forstå Skrifterne.

Da oplot han deres forstand, så de kunde forstå skriftene.

Og han sagde til dem: "Således er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstå fra de døde på den tredje Dag,

Og han sa til dem: Så står skrevet, at Messias skal lide og opstå fra de døde på den tredje dag,

og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.

og at i hans navn skal omvendelse og syndenes forlatelse forkynnes for alle folkeslag, fra Jerusalem av.

I ere Vidner om disse Ting.

I er vidner om dette.

Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje."

Og jeg sender over eder det som min Fader har lovt; men I skal bli i byen inntil I blir iklædd kraft fra det høie.

Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.

Og han førte dem ut imot Betania, og han løftet op sine hender og velsignet dem;

Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.

og det skjedde da han velsignet dem, at han skiltes fra dem og blev optatt til himmelen.

Og efter at have tilbedt ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.

Og de tilbad ham og vendte tilbake til Jerusalem med stor glede,

Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.

Og de var alltid i templet og lovet og priste Gud.