Job 40

Og HERREN svarede Job og sagde:

Og Herren svarte Job ut av stormen og sa:

Vil den trættekære tvistes med den Almægtige? Han, som revser Gud, han svare herpå!

Omgjord dine lender som en mann! Jeg vil spørre dig, og du skal lære mig.

Da svarede Job HERREN og sagde:

Vil du endog gjøre min rettferdighet til intet? Vil du dømme mig skyldig, så du får rett?

Se, jeg er ringe, hvad skal jeg svare? Jeg lægger min Hånd på min Mund!

Har du slik en arm som Gud, og kan du tordne med en røst som hans?

Een Gang har jeg talt, gentager det ikke, to Gange, men gør det ej mer!

Pryd dig med majestet og høihet og klæ dig i glans og herlighet!

Da svarede HERREN Job ud fra Stormvejret og sagde:

La din vrede strømme frem og se på alle overmodige og ydmyk dem!

"Omgjord som en Mand dine Lænder, jeg vil spørge, og du skal lære mig!

Se på alle overmodige og bøi dem og tred de ugudelige ned der de står!

Mon du vil gøre min Ret til intet, dømme mig, for af du selv kan få Ret?

Skjul dem alle i støvet, bind deres ansikter fast i mørket!

Har du en Arm som Gud, kan du tordne med Brag som han?

Da skal også jeg prise dig, fordi din høire hånd kan hjelpe dig.

Smyk dig med Højhed og Storhed, klæd dig i Glans og Herlighed!

Se på Behemot, som jeg har skapt like så vel som dig; den eter gress som en okse.

Udgyd din Vredes Strømme, slå de stolte ned med et Blik,

Se hvad kraft den har i sine lender, og hvad styrke den har i sine bukmuskler!

bøj med et Blik de stolte og knus på Stedet de gudløse,

Den strekker sin hale som en seder; senene i dens lår er sammenslynget.

skjul dem i Støvet til Hobe og lænk deres Åsyn i Skjulet!

Dens ben er som kobberrør, dens knokler som jernstenger.

Så vil jeg også love dig for Sejren, din højre har vundet.

Den er den ypperste av Guds skapninger; av sin skaper fikk den sitt sverd.

Se Nilhesten! Den har jeg skabt såvel som dig. Som Oksen æder den Græs.

Fjellene bærer fôr for den, og alle ville dyr leker der.

Se, hvilken Kraft i Lænderne og hvilken Styrke i Bugens Muskler!

Under lotusbusker hviler den, i ly av rør og siv.

Halen holder den stiv som en Ceder, Bovens Sener er flettet sammen;

Lotusbusker gir den tak og skygge, piletrærne ved bekken omgir den.

dens Knogler er Rør af, Kobber, Benene i den som Stænger af Jern.

Selv om strømmen går stri blir den ikke redd; den er trygg om så en Jordan fosser frem mot dens gap.

Den er Guds ypperste Skabning, skabt til at herske over de andre;

Kan nogen fange den så den ser det? Kan nogen dra en snare gjennem dens nese?

thi Foder til den bærer Bjergene, hvor Markens Vildt har Legeplads.

Kan du dra Leviatan op med en krok og trykke dens tunge ned med et snøre?

Den lægger sig hen under Lotusbuske, i Skjul af Siv og Rør;

Kan du sette en sivline i dens nese og gjennembore dens kjeve med en krok?

Lotusbuskene giver den Tag og Skygge, Bækkens Pile yder den Hegn.

Vil den rette mange ydmyke bønner til dig eller tale blide ord til dig?

Den taber ej Modet, når Jordan stiger, er rolig, om Strømmen end svulmer mod dens Gab.

Vil den gjøre en pakt med dig, så du kan få den til din træl for all tid?

Hvem kan gribe den i dens Tænder og trække Reb igennem dens Snude?

Kan du leke med den som med en fugl og binde den fast for dine små piker? Kan et lag av fiskere kjøpslå om den, stykke den ut mellem kjøbmennene? Kan du fylle dens hud med spyd og dens hode med harpuner? Prøv å legge hånd på den! Den strid skal du komme til å minnes og ikke gjøre det igjen! Nei, den som våger slikt, hans håp blir sveket; allerede ved synet av den styrter han til jorden.