Psalms 38

(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!
Psalam. Davidov. Za spomen.
Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.
Jahve, u srdžbi svojoj nemoj ne karati, i nemoj me kazniti u svojemu gnjevu.
Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;
Strijele se tvoje u me zabodoše, ruka me tvoja teško pritisnu:
thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.
na tijelu mi ništa zdravo nema zbog gnjeva tvog, od grijeha mojih mira mi nema kostima.
Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;
Zloće moje glavu su mi nadišle, kao preteško breme tište me.
jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.
Rane moje zaudaraju i gnjiju zbog bezumnosti moje.
Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,
Pogurih se sav i zgrčih, povazdan lutam žalostan.
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.
Moji bokovi puni su ognjice, na tijelu mi ništa zdravo nema.
HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;
Iscrpljen sam i satrven posve, stenjem od jecanja srca svojega.
mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.
O Gospode, sve su mi želje pred tobom, i vapaji moji nisu ti skriveni.
For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;
Srce mi udara silno, snaga me ostavlja i svjetlost vida očinjeg gasi se.
de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.
Prijatelji i drugovi od rana mojih uzmakoše, i moji najbliži stoje daleko.
Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,
Namještaju mi zamke oni koji mi život vrebaju, koji mi žele nesreću, propašću mi prijete i uvijek smišljaju prijevare.
som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.
A ja sam kao gluh i ništa ne čujem i, kao nijem, usta ne otvaram.
Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,
Postadoh k'o čovjek koji ne čuje i koji u ustima nema odgovora.
når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"
Jer u tebe se, o Jahve, uzdam, ti ćeš me uslišati, Jahve, Bože moj!
Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;
Rekoh: "Nek' se ne raduju nada mnom; kad mi noga posrne, nek' se ne uzdižu nada mnom!"
thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.
Jer umalo ne propadoh, i moja je bol svagda preda mnom.
Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,
Bezakonje svoje ja priznajem i pun sam žalosti zbog grijeha svojega.
som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.
A koji su bez razloga protiv mene, moćni su, i mnogi su koji me mrze nepravedno.
HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,
Za dobro zlom mi uzvraćaju, protive mi se što tražim dobro.
il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!
O Jahve, ne ostavljaj me! Bože moj, ne udaljuj se od mene! [ (Psalms 38:23) Požuri se meni u pomoć, Gospode, spase moj! ]