Proverbs 1

Ordsprog af Salomo, Davids Søn, Israels Konge.

Mudre izreke Salomona, sina Davidova, kralja izraelskog:

Af dem skal man lære Visdom forstandig Tale,

da se spozna mudrost i pouka, da se shvate razumne riječi;

tage mod Tugt, som gør klog, mod Retfærdighed, Ret og Retsind;

da se primi umna pouka, pravda i pravica i nepristranost;

de skal give tankeløse Klogskab, ungdommen Kundskab og Kløgt;

da se dade pamet neiskusnima, mladiću znanje i umijeće;

den vise høre og øge sin Viden, den forstandige vinde sig Levekunst;

kad mudar čuje, da umnoži znanje, a razuman steče mudrije misli;

de skal lære at tyde Ordsprog og Billeder, de vises Ord og Gåder.

da razumije izreke i prispodobe, riječi mudraca i njihove zagonetke.

HERRENs Frygt er Kundskabs begyndelse, Dårer ringeagter Visdom og Tugt.

Strah je Gospodnji početak spoznaje, ali ludi preziru mudrost i pouku.

Hør, min Søn, på din Faders Tugt, opgiv ikke din Moders Belæring.

Poslušaj, sine moj, pouku oca svoga i ne odbacuj naputka svoje majke!

thi begge er en yndig Krans til dit Hoved og Kæder til din Hals.

Jer će ti biti ljupki vijenac na glavi i ogrlica oko tvoga vrata.

Min Søn, sig nej, når Syndere lokker!

Sine moj, ako te grešnici mame, ne pristaj;

Siger de: "Kom med, lad os lure på den fromme, lægge Baghold for sagesløs, skyldfri Mand!

ako bi rekli: "Hodi s nama, da vrebamo krv, čekamo u zasjedi nevina ni za što;

Som Dødsriget sluger vi dem levende, med Hud og Hår, som for de i Graven.

da ih progutamo žive kao carstvo smrti i cijele kao one koji silaze u grob;

Vi vinder os Gods og Guld, vi fylder vore Huse med Rov.

naplijenit ćemo svakojaka blaga, napuniti svoje kuće plijenom;

Gør fælles Sag med os; vi har alle fælles Pung!"

bacat ćeš s nama svoj ždrijeb, svi ćemo zajedno imati jednu kesu."

- min Søn, gå da ikke med dem, hold din Fod fra deres Sti;

Sine moj, ne idi s njima na put, makni nogu od njihove staze.

thi deres Fødder løber efter ondt, de haster for at udgyde Blod.

Jer na zlo trče svojim nogama i hite prolijevati krv.

Thi det er unyttigt at udspænde Garnet for alle Fugles Øjne;

Jer uzalud je razapinjati mrežu pred očima svima pticama.

de lurer på eget Blod, lægger Baghold for eget Liv.

A oni vrebaju vlastitu krv, postavljaju zasjedu svojemu životu.

Så går det enhver, der attrår Rov, det tager sin Herres Liv.

Takva je sudba svih lakomih na ružan dobitak: on ih života stane.

Visdommen råber på Gaden, på Torvene løfter den Røsten;

Mudrost glasno uzvikuje na ulici, na trgovima diže svoj glas;

oppe på Murene kalder den, tager til Orde i Byen ved Portindgangene:

propovijeda po bučnim uglovima, na otvorenim gradskim vratima govori svoje riječi:

Hvor længe vil I tankeløse elske Tankeløshed, Spotterne finde deres Glæde i Spot og Dårerne hade kundskab?

"Dokle ćete, vi glupi, ljubiti glupost i dokle će podsmjevačima biti milo podsmijevanje, i dokle će bezumnici mrziti znanje?

Vend eder til min Revselse! Se, jeg lader min Ånd udvælde for eder, jeg kundgør eder mine Ord:

Poslušajte moju opomenu! Gle, svoj duh pred vas izlijevam, hoću vas poučiti svojim riječima.

Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinked og ingen ænsed det,

Koliko sam vas zvala, a vi ste odbijali; pružala sam ruku, ali je nitko ne opazi.

men I lod hånt om alt mit Råd og tog ikke min Revselse til jer,

Nego ste odbacili svaki moj savjet i niste poslušali moje opomene;

derfor ler jeg ved eders Ulykke, spotter, når det, I frygter, kommer,

zato ću se i ja smijati vašoj propasti, rugat ću se kad vas obuzme tjeskoba:

når det, I frygter, kommer som Uvejr, når eders Ulykke kommer som Storm, når Trængsel og Nød kommer over jer.

kad navali na vas strah kao nevrijeme i zgrabi vas propast kao vihor, kad navali na vas nevolja i muka.

Da svarer jeg ej, når de kalder, de søger mig uden at finde,

Tada će me zvati, ali se ja neću odazvati; tražit će me, ali me neće naći.

fordi de hadede Kundskab og ikke valgte HERRENs Frygt;

Jer su mrzili spoznaju i nisu izabrali Gospodnjeg straha

mit Råd tog de ikke til sig, men lod hånt om al min Revselse.

niti su poslušali moj savjet, nego su prezreli svaku moju opomenu.

Frugt af deres Færd skal de nyde og mættes med egne Råd;

Zato će jesti plod svojeg vladanja i nasititi se vlastitih savjeta.

thi tankeløses Egensind bliver deres Død, Tåbers Sorgløshed bliver deres Undergang;

Jer glupe će ubiti njihovo odbijanje, a nemar će upropastiti bezumne.

men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.

A tko sluša mene, bezbrižan ostaje i spokojno živi bez straha od zla."