John 11

Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.

Bijaše neki bolesnik, Lazar iz Betanije, iz sela Marije i sestre joj Marte.

Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.

Marija bijaše ono pomazala Gospodina pomašću i otrla mu noge svojom kosom. Njezin dakle brat Lazar bijaše bolestan.

Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."

Sestre stoga poručiše Isusu: "Gospodine, evo onaj koga ljubiš, bolestan je."

Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."

Čuvši to, Isus reče: "Ta bolest nije na smrt, nego na slavu Božju, da se po njoj proslavi Sin Božji."

Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.

A Isus ljubljaše Martu i njezinu sestru i Lazara.

Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.

Ipak, kad je čuo za njegovu bolest, ostade još dva dana u onome mjestu gdje se nalazio.

Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!

Istom nakon toga reče učenicima: "Pođimo opet u Judeju!"

Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"

Kažu mu učenici: "Učitelju, Židovi su sad tražili da te kamenuju, pa da opet ideš onamo?"

Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.

Odgovori Isus: "Nema li dan dvanaest sati? Hodi li tko danju, ne spotiče se jer vidi svjetlost ovoga svijeta.

Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."

Hodi li tko noću, spotiče se jer nema svjetlosti u njemu."

Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."

To reče, a onda im dometnu: "Lazar, prijatelj naš, spava, no idem probuditi ga."

Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."

Rekoše mu nato učenici: "Gospodine, ako spava, ozdravit će."

Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.

No Isus to reče o njegovoj smrti, a oni pomisliše da govori o spavanju, o snu.

Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!

Tada im Isus reče posve otvoreno: "Lazar je umro.

Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"

Ja se radujem što ne bijah ondje, i to poradi vas - da uzvjerujete. Nego pođimo k njemu!"

Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"

Nato Toma zvani Blizanac reče suučenicima: "Hajdemo i mi da umremo s njime!"

Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.

Kad je dakle Isus stigao, nađe da je onaj već četiri dana u grobu.

Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.

Betanija bijaše blizu Jeruzalema otprilike petnaest stadija.

Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.

A mnogo Židova bijaše došlo tješiti Martu i Mariju zbog brata njihova.

Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.

Kad Marta doču da Isus dolazi, pođe mu u susret dok je Marija ostala u kući.

Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.

Marta reče Isusu: "Gospodine, da si bio ovdje, brat moj ne bi umro.

Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."

Ali i sada znam: što god zaišteš od Boga, dat će ti."

Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."

Kaza joj Isus: "Uskrsnut će brat tvoj!"

Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."

A Marta mu odgovori: "Znam da će uskrsnuti o uskrsnuću, u posljednji dan."

Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.

Reče joj Isus: "Ja sam uskrsnuće i život: tko u mene vjeruje, ako i umre, živjet će.

Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?"

I tko god živi i vjeruje u mene, neće umrijeti nikada. Vjeruješ li ovo?"

Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."

Odgovori mu: "Da, Gospodine! Ja vjerujem da si ti Krist, Sin Božji, Onaj koji dolazi na svijet!"

Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."

Rekavši to ode, zovnu svoju sestru Mariju i reče joj krišom: "Učitelj je ovdje i zove te."

Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.

A ona, čim doču, brzo ustane i pođe k njemu.

Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.

Isus još ne bijaše ušao u selo, nego je dotada bio na mjestu gdje ga je Marta susrela.

Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.

Kad Židovi, koji su s Marijom bili u kući i tješili je, vidješe kako je brzo ustala i izišla, pođoše za njom; mišljahu da ide na grob plakati.

Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."

A kad Marija dođe onamo gdje bijaše Isus i kad ga ugleda, baci mu se k nogama govoreći: "Gospodine, da si bio ovjde, brat moj ne bi umro."

Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:

Kad Isus vidje kako plače ona i Židovi koji je dopratiše, potresen u duhu i uzbuđen

"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"

upita: "Kamo ste ga položili?" Odgovoriše mu: "Gospodine, dođi i pogledaj!"

Jesus græd.

I zaplaka Isus.

Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"

Nato su Židovi govorili: "Gle, kako ga je ljubio!"

Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"

A neki između njih rekoše: "Zar on, koji je slijepcu otvorio oči, nije mogao učiniti da ovaj ne umre?"

Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.

Isus onda, ponovno potresen, pođe grobu. Bila je to pećina, a na nju navaljen kamen.

Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"

Isus zapovjedi: "Odvalite kamen!" Kaže mu pokojnikova sestra Marta: "Gospodine, već zaudara. Ta četvrti je dan."

Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"

Kaže joj Isus: "Nisam li ti rekao: budeš li vjerovala, vidjet ćeš slavu Božju?"

Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.

Odvališe dakle kamen. A Isus podiže oči i reče: "Oče, hvala ti što si me uslišao.

Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."

Ja sam znao da me svagda uslišavaš; no rekoh to zbog nazočnog mnoštva: da vjeruju da si me ti poslao."

Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"

Rekavši to povika iza glasa: "Lazare, izlazi!"

Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"

I mrtvac iziđe, noge mu i ruke bile povezane povojima, a lice omotano ručnikom. Nato Isus reče: "Odriješite ga i pustite neka ide!"

Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;

Tada mnogi Židovi koji bijahu došli k Mariji, kad vidješe što Isus učini, povjerovaše u nj.

men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.

A neki od njih odu farizejima i pripovjede im što Isus učini.

Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.

Stoga glavari svećenički i farizeji sazvaše Vijeće. Govorili su: "Što da radimo? Ovaj čovjek čini mnoga znamenja.

Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."

Ako ga pustimo tako, svi će povjerovati u nj pa će doći Rimljani i oduzeti nam ovo mjesto i narod!"

Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:

A jedan od njih - Kajfa, veliki svećenik one godine - reče im: "Vi ništa ne znate.

"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."

I ne mislite kako je za vas bolje da jedan čovjek umre za narod, nego da sav narod propadne!"

Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;

To ne reče sam od sebe, nego kao veliki svećenik one godine prorokova da Isus ima umrijeti za narod;

og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.

ali ne samo za narod nego i zato da raspršene sinove Božje skupi u jedno.

Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.

Toga dana dakle odluče da ga ubiju.

Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.

Zbog toga se Isus više nije javno kretao među Židovima, nego je odatle otišao u kraj blizu pustinje, u grad koji se zove Efrajim. Tu se zadržavao s učenicima.

Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.

Bijaše blizu židovska Pasha i mnogi iz toga kraja uziđoše prije Pashe u Jeruzalem da se očiste.

Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"

Iskahu dakle Isusa te se stojeći u Hramu zapitkivahu: "Što vam se čini? Zar on ne kani doći na Blagdan?"

Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.

A glavari svećenički i farizeji izdadoše naredbu: ako tko sazna gdje je, neka dojavi da ga uhvate.