Proverbs 31

Riječ Lemuela, kralja Mase, kojima ga je učila majka njegova.
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
Ne, sine moj! Ne, sine srca mog! Ne, sine zavjeta mojih!
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
Ne daj snage svoje ženama ni putova svojih zatiračima kraljeva.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
Nije za kraljeve, Lemuele, ne pristaje kraljevima vino piti, ni glavarima piće opojno,
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
da u piću ne zaborave zakona i prevrnu pravo nevoljnicima.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
Dajte žestoko piće onomu koji će propasti i vino čovjeku komu je gorčina u duši:
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
on će piti i zaboraviti svoju bijedu i neće se više sjećati svoje nevolje.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
Otvaraj usta svoja za nijemoga i za pravo sviju nesretnika što propadaju.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
Otvaraj usta svoja, sudi pravedno i pribavi pravo siromahu i nevoljniku.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
Tko će naći ženu vrsnu? Više vrijedi ona nego biserje.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
Muževljevo se srce uzda u nju i blagom neće oskudijevati.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
Ona mu čini dobro, a ne zlo, u sve dane vijeka svojeg.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
Pribavlja vunu i lan i vješto radi rukama marnim.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
Ona je kao lađa trgovačka: izdaleka donosi kruh svoj.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
Još za noći ona ustaje, hrani svoje ukućane i određuje posao sluškinjama svojim.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
Opazi li polje, kupi ga; plodom svojih ruku sadi vinograd.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
Opasuje snagom bedra svoja i živo miče rukama.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
Vidi kako joj posao napreduje: noću joj se ne gasi svjetiljka.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
Rukama se maša preslice i prstima drži vreteno.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
Siromahu dlan svoj otvara, ruke pruža nevoljnicima.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
Ne boji se snijega za svoje ukućane, jer sva čeljad ima po dvoje haljine.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
Sama sebi šije pokrivače, odijeva se lanom i purpurom.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
Muž joj je slavan na Vratima, gdje sjedi sa starješinama zemaljskim.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
Platno tka i prodaje ga i pojase daje trgovcu.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
Odjevena je snagom i dostojanstvom, pa se smije danu budućem.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
Svoja usta mudro otvara i pobožan joj je nauk na jeziku.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
Na vladanje pazi ukućana i ne jede kruha besposlice.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
Sinovi njezini podižu se i sretnom je nazivaju, i muž njezin hvali je:
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
"Mnoge su žene bile vrsne, ali ti ih sve nadmašuješ."
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
Lažna je ljupkost, tašta je ljepota: žena sa strahom Gospodnjim zaslužuje hvalu.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
Plod joj dajte ruku njezinih i neka je na Vratima hvale djela njezina!
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.