Proverbs 17

Bolji je zalogaj suha kruha s mirom nego sa svađom kuća puna žrtvene pečenke.

Bedre en tør Bid Brød med fred end Huset fuldt af Sul med Trætte.

Razuman sluga vlada nad sinom sramotnim i s braćom će dijeliti baštinu.

Klog Træl bliver Herre over dårlig Søn og får lod og del mellem brødre.

Taljika je za srebro i peć za zlato, a srca iskušava Jahve sam.

Digel til Sølv og Ovn til Guld, men den, der prøver Hjerter, er HERREN.

Zločinac rado sluša usne prijevarne, i lažac spremno prisluškuje pogubnu jeziku.

Den onde hører på onde Læber, Løgneren lytter til giftige Tunger.

Tko se ruga siromahu, podruguje se Stvoritelju njegovu, i tko se veseli nesreći, ne ostaje bez kazne.

Hvo Fattigmand spotter, håner hans Skaber, den skadefro slipper ikke for Straf.

Unuci su vijenac starcima, a sinovima ures oci njihovi.

De gamles Krone er Børnebørn, Sønners Stolthed er Fædre.

Ne dolikuje budali uzvišena besjeda, a još manje odličniku usne lažljive.

Ypperlig Tale er ej for en Dåre, end mindre da Løgnfor den, som er ædel.

Dar je čarobni kamen u očima onoga koji ga daje: kamo se god okrene, uspijeva.

Som en Troldsten er Gave i Giverens Øjne; hvorhen den end vender sig, gør den sin Virkning.

Tko prikriva prijestup, traži ljubav, a tko glasinu širi, razgoni prijatelje.

Den, der dølger en Synd, søger Venskab, men den, der ripper op i en Sag, skiller Venner.

Razumna se ukor jače doima nego bezumna stotina udaraca.

Bedre virker Skænd på forstandig end hundrede Slag på en Tåbe.

Opak čovjek ide samo za zlom, ali se okrutan glasnik šalje na nj.

Den onde har kun Genstridigbed for, men et skånselsløst Bud er udsendt imod ham.

Bolje je nabasati na medvjedicu kojoj ugrabiše mlade nego na bezumnika u njegovoj ludosti.

Man kan møde en Bjørn, hvis Unger er taget, men ikke en Tåbe udi hans Dårskab.

Tko dobro zlom uzvraća neće ukloniti nesreću od doma svojeg.

Den, der gengælder godt med ondt, fra hans Hus skal Vanheld ej vige.

Zametnuti svađu isto je kao pustiti poplavu: stoga prije nego svađa izbije, udalji se!

At yppe Strid er at åbne for Vand, hold derfor inde, før Strid bryder løs.

Tko opravdava krivoga i tko osuđuje pravoga, obojica su mrski Jahvi.

At frikende skyldig og dømme uskyldig, begge Dele er HERREN en Gru.

Čemu novac u ruci bezumnomu? Da njime mudrost kupi, kad nema razbora!

Hvad hjælper Penge i Tåbens Hånd til at købe ham Visdom, når Viddet mangler?

Prijatelj ljubi u svako vrijeme, a u nevolji i bratom postaje.

Ven viser Kærlighed når som helst, Broder fødes til Hjælp i Nød.

Nerazuman čovjek daje ruku i jamči pred svojim bližnjim.

Mand uden Vid giver Håndslag og går i Borgen for Næsten.

Grijeh ljubi tko ljubi svađu, i tko visoko diže svoja vrata, traži propast.

Ven af Kiv er Ven af Synd; at højne sin Dør er at attrå Fald.

Opak srcem ne nalazi sreće, i komu je jezik zao, zapada u nesreću.

Ej finder man Lykke, når Hjertet er vrangt, man falder i Våde, når Tungen er falsk.

Tko rodi bezumna, na tugu mu je; a nije veseo ni otac budale.

Den, der avler en Tåbe, får Sorg, Dårens Fader er ikke glad.

Veselo je srce izvrstan lijek, a neveseo duh suši kosti.

Glad Hjerte er godt for Legemet, nedslået Sind suger Marv af Benene.

Opaki prima dar iz njedara da bi iskrivio putove pravici.

Den gudløse tager Gave i Løn for at bøje Rettens Gænge.

Razuman ima mudrost pred sobom, a bezumniku su oči na kraj zemlje.

Visdom står den forstandige for Øje, Tåbens Blik er ved Jordens Ende.

Briga je ocu bezuman sin i žalost roditeljki svojoj.

Tåbelig Søn er sin Faders Sorg, Kvide for hende, som fødte ham.

Ne valja kažnjavati pravednika, a nije pravo ni tući odličnike.

At straffe den, der har Ret, er ilde, værre endnu at slå de ædle.

Tko usteže svoje riječi, razumije mudrost, i razuman je čovjek mirna duha.

Den, som har Kundskab tøjler sin Tale, Mand med Forstand er koldblodig.

I luđak se smatra mudrim kada šuti i razumnim kad susteže svoje usne.

Selv Dåren, der tier, gælder for viis, forstandig er den, der lukker sine Læber.