Job 17

spiritus meus adtenuabitur dies mei breviabuntur et solum mihi superest sepulchrum

Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

non peccavi et in amaritudinibus moratur oculus meus

visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

libera me et pone iuxta te et cuiusvis manus pugnet contra me

Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?

cor eorum longe fecisti a disciplina et propterea non exaltabuntur

Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

praedam pollicetur sociis et oculi filiorum eius deficient

den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.

posuit me quasi in proverbium vulgi et exemplum sum coram eis

Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;

caligavit ab indignatione oculus meus et membra mea quasi in nihili redacta sunt

mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

stupebunt iusti super hoc et innocens contra hypocritam suscitabitur

retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,

et tenebit iustus viam suam et mundis manibus addet fortitudinem

men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.

igitur vos omnes convertimini et venite et non inveniam in vobis ullum sapientem

Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!

dies mei transierunt cogitationes meae dissipatae sunt torquentes cor meum

Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

noctem verterunt in diem et rursum post tenebras spero lucem

Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

si sustinuero infernus domus mea est in tenebris stravi lectulum meum

vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

putredini dixi pater meus es mater mea et soror mea vermibus

Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.

ubi est ergo nunc praestolatio mea et patientiam meam quis considerat

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

in profundissimum infernum descendent omnia mea putasne saltim ibi erit requies mihi

Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?