Job 17

Min ånd er brutt, mine dager utslukket; bare graver har jeg for mig.

Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

Sannelig, spott omgir mig på alle kanter, og mitt øie må dvele ved deres trettekjære ferd.

visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

Så sett nu et pant, gå i borgen for mig hos dig selv! Hvem skulde ellers gi mig håndslag?

Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?

Du har jo lukket deres hjerte for innsikt; derfor vil du ikke la dem vinne.

Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

Den som forråder venner, så de blir til bytte, hans barns øine skal tæres bort.

den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.

Jeg er satt til et ordsprog for folk; jeg er en mann som blir spyttet i ansiktet.

Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;

Mitt øie er sløvt av gremmelse, og alle mine lemmer er som en skygge.

mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

Rettskafne forferdes over dette, og den skyldfrie harmes over den gudløse;

retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,

men den rettferdige holder fast ved sin vei, og den som har rene hender, får enn mere kraft.

men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.

Men I - kom bare igjen alle sammen! Jeg finner dog ikke nogen vismann blandt eder.

Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!

Mine dager er faret forbi, mine planer sønderrevet - mitt hjertes eiendom!

Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

Natt gjør de til dag, lyset, sier de, er nærmere enn det mørke som ligger like for mig.

Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

Når jeg håper på dødsriket som mitt hus, reder i mørket mitt leie,

vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

roper til graven: Du er min far, til makken: Du er min mor og min søster,

Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.

hvor er da mitt håp? Mitt håp - hvem øiner det?

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

Til dødsrikets bommer farer de ned, på samme tid som jeg går til hvile i støvet.

Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?