Job 18

Da tok Bildad fra Suah til orde og sa:

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Når vil I dog engang sette en grense for eders ord? Bli først forstandige, så kan vi tale sammen.

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

Hvorfor er vi aktet som fe? Hvorfor er vi urene i eders øine?

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

Å du som sønderriver dig selv din vrede! Mon jorden for din skyld skal lates øde, og en klippe rokkes fra sitt sted?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

Like fullt skal den ugudeliges lys utslukkes, og hans ilds lue skal ikke skinne.

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

Lyset skal formørkes i hans telt og hans lampe utslukkes over ham.

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

Hans kraftige skritt skal bli innsnevret, og hans eget råd styrte ham;

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

for han kommer inn i et garn med sine føtter, og han vandrer på et nett.

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

En snare griper om hans hæl, et rep tar fatt i ham.

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

Skjult i jorden er det garn han fanges i, og fellen ligger på hans vei.

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

Redsler forferder ham rundt om og jager ham hvor han setter sin fot.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

Av sult blir hans kraft fortært, og ulykke står ferdig ved hans side.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

Hans hud fortæres stykke for stykke, dødens førstefødte fortærer hans lemmer.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

Han rives bort fra sitt telt, som han setter sin lit til, og du lar ham dra avsted til redslenes konge.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

Folk som ikke hører ham til, bor i hans telt; det strøes svovel over hans bosted.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

Nedentil tørkes hans røtter bort, og oventil visner hans grener.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Hans minne er blitt borte i landet, og hans navn nevnes ikke mere ute på marken.

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

Han støtes fra lys ut i mørke, han jages bort fra jorderike.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

Han har ikke barn og ikke efterkommere blandt sitt folk, og det finnes ingen i hans boliger som har sloppet unda.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

Over hans dag forferdes de som bor i Vesten, og de som bor i Østen, gripes av redsel.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

Just således går det med den urettferdiges boliger, og således med hjemmet til den som ikke kjenner Gud.

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!