Ecclesiastes 7

Bedre er et godt navn enn god olje, og bedre dødsdagen enn den dag en blir født.

Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

Bedre er det å gå til sørgehus enn til gjestebudshus, fordi i sørgehuset ender hvert menneskes liv, og den som lever, legger sig det på hjerte.

bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

Bedre er gremmelse enn latter; for mens ansiktet er sørgmodig, er hjertet vel til mote.

Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

De vises hjerte er i sorgens hus, men dårenes hjerte i gledens hus.

De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

Bedre er det å høre skjenn av en vis enn å høre sang av dårer;

Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

for som tornene spraker under gryten, så er det når dåren ler; også dette er tomhet.

Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

For urettmessig vinning gjør den vise til dåre, og bestikkelse ødelegger hjertet.

Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

Bedre er enden på en ting enn begynnelsen, bedre å være tålmodig enn overmodig.

En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

Vær ikke for hastig i din ånd til å vredes; for vreden bor i dårers barm.

Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

Si ikke: Hvorav kommer det at de fremfarne dager var bedre enn de som nu er? For det er ikke av visdom du spør om det.

Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

Visdom er jevngod med arvegods, ja ennu ypperligere for dem som ser solen;

Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

for å være i visdommens skygge er som å være i skyggen av rikdom, men kunnskapens fortrin er at visdommen holder sin eier i live.

thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

Se på Guds verk! For hvem kan gjøre rett det som han har gjort kroket?

Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

På en god dag skal du være ved godt mot, og på en ond dag skal du tenke på at Gud har gjort den og, like så vel som den andre, forat mennesket ikke skal finne noget efter sig.

Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

Alt dette har jeg sett i mitt tomme liv: Mangen rettferdig går til grunne tross sin rettferdighet, og mangen ugudelig lever lenge tross sin ondskap.

Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

Vær ikke altfor rettferdig og te dig ikke overvettes vis! hvorfor vil du ødelegge dig selv?

Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Vær ikke altfor urettferdig, og vær ikke en dåre! Hvorfor vil du dø før tiden?

Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

Det er godt at du holder fast ved det ene, men du skal heller ikke slippe det andre; for den som frykter Gud, finner en utvei av alt dette.

Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

Visdommen er et sterkere vern for den vise enn ti mektige menn i en by;

Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

for det finnes ikke et rettferdig menneske på jorden, som bare gjør godt og aldri synder.

Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

Akt heller ikke på alt det folk sier, ellers kunde du få høre din tjener banne dig!

Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

For du vet jo med dig selv at også du mange ganger har bannet andre.

thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

Alt dette har jeg prøvd med visdom; Jeg sa: Jeg vil vinne visdom, men den er ennu langt borte fra mig.

Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

Det som er langt borte og dypt, dypt skjult - hvem kan finne det?

Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

Jeg så mig om, og min attrå var å vinne kunnskap og å granske og søke efter visdom og klokskap og å forstå at ugudelighet er dårskap, og at dårskapen er galskap.

Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

Og jeg fant noget som er bitrere enn døden: kvinnen - hun er et garn og hennes hjerte en snare, og hennes hender er lenker; den som tekkes Gud, slipper fra henne, men synderen blir fanget av henne.

Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

Se, dette fant jeg ut, sier predikeren, idet jeg la det ene til det andre for å finne hovedsummen.

Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

Det som jeg stadig har søkt, men ikke har funnet, det er: En mann har jeg funnet blandt tusen, men en kvinne har jeg ikke funnet blandt dem alle.

Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

Se, dette er det eneste jeg har funnet ut, at Gud skapte mennesket som det skulde være, men de søker mange kunster.

Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.