Psalms 44

Ki te tino kaiwhakatangi, ma nga tama a Koraha. He Makiri. E te Atua, kua rongo o matou taringa, kua korerotia ki a matou e o matou matua, nga mahi i mahia e koe i o ratou ra, i nga ra o mua.

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

Nau nga tauiwi i pana ki tou ringa, nau ratou i whakato: nau nga iwi i whiu, a whakamararatia ana ratou.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Ehara hoki i te mea, na ta ratou hoari i whiwhi ai ratou ki te whenua, ehara to ratou takakau i te mea i ora ai ratou: engari na tou matau, na tou takakau hoki, na te marama ano o tou mata, he pai hoki nou ki a ratou.

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

E te Atua, ko koe toku Kingi: whakahaua he whakaora mo Hakapa.

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Mau ka turaki ai matou i o matou hoariri; ma tou ingoa ka takahia ai e matou te hunga e whakatika ana ki a matou.

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

E kore hoki ahau e whakawhirinaki ki taku kopere: e kore ano taku hoari e whakaora i ahau.

thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

Nau hoki matou i ora ai i o matou hoariri: nau ano i whakama ai te hunga i kino ki a matou.

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Ko te Atua ta matou e whakamanamana ai i te roa o te ra: ka whakamoemiti ano matou ki tou ingoa ake ake. (Hera.

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

Otira kua panga nei matou e koe, kua meinga kia whakama: kahore hoki koe kia haere tahi me a matou taua.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

Kua meinga matou kia hoki whakamuri mai i te hoariri; kei te pahua ano i etahi ma ratou te hunga e kino ana ki a matou.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

Kua hoatu matou e koe, ano he hipi e kainga ana: kua marara ki roto ki nga tauiwi.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

E hokona ana e koe tau iwi, a hore he utu: kahore hoki koe e whiwhi rawa i te utu mo ratou.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

E meinga ana matou e koe hei tawainga ma o matou hoa kainga; hei whakahaweatanga, hei whakakatanga mai ma te hunga i tetahi taha, i tetahi taha o matou.

Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

E meinga ana matou e koe hei whakatauki ma nga tauiwi; hei rurutanga matenga ma nga iwi.

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

Kei mua tonu i ahau toku whakama; kua taupokina ahau e te pawera o toku mata;

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

I te reo o te kaitawai, o te kaikohukohu; i te hoariri, i te kairapu utu.

for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

Kua pa katoa tenei ki a matou; heoi kahore matou i wareware ki a koe, kihai ano i teka ki tau kawenata.

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

Kahore to matou ngakau i tahuri whakamuri; kihai ano o matou hikoinga i peka ke i tau ara;

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

I maru ai matou i a koe i te wahi o nga tarakona; a taupoki rawa ki te atarangi o te mate.

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

Mehemea kua wareware matou ki te ingoa o to matou Atua, kua totoro ranei o matou ringa ki te atua ke;

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

E kore ranei tenei e ata tirohia e te Atua? E matau ana hoki ia ki nga mea ngaro o te ngakau.

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

Mou nei hoki matou i patua ai i te ra roa nei: kiia iho matou he hipi e patua ana.

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

E ara, he aha koe ka moe ai, e te Ariki? Whakatika, kaua matou e panga tonutia.

Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

He aha koe ka huna ai i tou mata? ka wareware ai ki to matou mamae, ki to matou tukinotanga?

Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Kua piko nei hoki to matou wairua ki raro ki te puehu; piri rawa to matou kopu ki te whenua.

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

E ara, hei awhina i a matou; kia mahara ki tou aroha, a hokona matou.

Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!