Proverbs 1

Sentencoj de Salomono, filo de David, reĝo de Izrael:
Ordsprog av Salomo, Davids sønn, Israels konge.
Por scii saĝon kaj moralinstruon; Por kompreni parolojn de prudento;
Av dem kan en lære visdom og tukt og å skjønne forstandige ord;
Por ricevi instruon pri saĝo, Vero, justo, kaj honesto;
av dem kan en motta tukt til klokskap og lære rettferdighet og rett og rettvishet;
Por doni al la malkleruloj spriton, Al la junulo scion kaj singardemon.
de kan gi de enfoldige klokskap, de unge kunnskap og tenksomhet.
Saĝulo aŭdu kaj plimultigu sian scion, Kaj prudentulo akiros gvidajn kapablojn,
Den vise skal høre på dem og gå frem i lærdom, og den forstandige vinne evne til å leve rett.
Por kompreni sentencon kaj retoraĵon, La vortojn de saĝuloj kaj iliajn enigmojn.
Av dem kan en lære å forstå ordsprog og billedtale, vismenns ord og deres gåter.
La timo antaŭ la Eternulo estas la komenco de sciado. Saĝon kaj instruon malpiuloj malestimas.
Å frykte Herren er begynnelsen til kunnskap; visdom og tukt foraktes av dårer.
Aŭskultu, mia filo, la instruon de via patro, Kaj ne forĵetu la ordonon de via patrino;
Hør, min sønn, på din fars tilrettevisning og forlat ikke din mors lære!
Ĉar ili estas bela krono por via kapo, Kaj ornamo por via kolo.
For de er en fager krans for ditt hode og kjeder om din hals.
Mia filo, se pekuloj vin logos, Ne sekvu ilin.
Min sønn! Når syndere lokker dig, da samtykk ikke!
Se ili diros: Iru kun ni, Ni embuskos por mortigi, Ni senkaŭze insidos senkulpulojn;
Når de sier: Kom med oss! Vi vil lure efter blod, sette feller for de uskyldige uten grunn;
Kiel Ŝeol ni englutos ilin vivajn, Kaj la piulojn kiel irantajn en la tombon;
vi vil sluke dem levende som dødsriket, med hud og hår, likesom det sluker dem som farer ned i graven;
Ni trovos diversajn grandvaloraĵojn, Ni plenigos niajn domojn per rabaĵo;
vi vil finne alle slags kostelig gods, fylle våre hus med rov;
Vi lotos meze inter ni, Unu monujo estos por ni ĉiuj:
du skal få kaste lodd om det med oss, vi skal alle ha samme pung -
Mia filo, ne iru la vojon kune kun ili; Gardu vian piedon de ilia vojstreko,
slå da ikke følge med dem, min sønn, hold din fot borte fra deres sti!
Ĉar iliaj piedoj kuras al malbono, Kaj rapidas, por verŝi sangon.
For deres føtter haster til det onde, og de er snare til å utøse blod;
Ĉar vane estas metata reto Antaŭ la okuloj de ĉiu birdo.
til ingen nytte blir garnet utspent så alle fuglene ser det;
Kaj ili embuskas sian propran sangon, Ili insidas siajn proprajn animojn.
de lurer efter sitt eget blod, de setter feller for sig selv.
Tiaj estas la vojoj de ĉiu, kiu avidas rabakiron; Ĝi forprenas la vivon de sia posedanto.
Så går det hver den som søker urettferdig vinning; den tar livet av sine egne herrer.
La saĝo krias sur la strato; Ĝi aŭdigas sian voĉon sur la placoj;
Visdommen roper høit på gaten, den lar sin røst høre på torvene;
Ĝi vokas en la ĉefaj kunvenejoj, ĉe la pordegaj enirejoj; En la urbo ĝi diras siajn parolojn.
på hjørnet av larmfylte gater roper den, ved portinngangene, rundt omkring i byen taler den og sier:
Ĝis kiam, ho malkleruloj, vi amos nescion? Kaj al blasfemantoj plaĉos blasfemado, Kaj senprudentuloj malamos scion?
Hvor lenge vil I uforstandige elske uforstand og spotterne ha lyst til spott og dårene hate kunnskap?
Returnu vin al mia predikado; Jen mi eligos al vi mian spiriton, Mi sciigos al vi miajn vortojn.
Vend om og gi akt på min tilrettevisning! Da vil jeg la min ånd velle frem for eder, jeg vil kunngjøre eder mine ord.
Ĉar mi vokis, kaj vi rifuzis; Mi etendis mian manon, kaj neniu atentis;
Fordi jeg ropte, og I ikke vilde høre, fordi jeg rakte ut min hånd, og ingen gav akt,
Kaj vi forĵetis ĉiujn miajn konsilojn, Kaj miajn predikojn vi ne deziris:
fordi I forsmådde alle mine råd og ikke vilde vite av min tilrettevisning,
Tial ankaŭ mi ridos ĉe via malfeliĉo; Mi mokos, kiam timo vin atakos.
så vil også jeg le når ulykken rammer eder, jeg vil spotte når det kommer som I reddes for,
Kiam la timo atakos vin kiel uragano, Kaj via malfeliĉo venos kiel ventego, Kiam venos al vi mizero kaj sufero:
når det I reddes for, kommer som et uvær, og eders ulykke farer frem som en stormvind, når trengsel og nød kommer over eder.
Tiam ili min vokos, sed mi ne respondos; Ili min serĉos, sed min ne trovos.
Da skal de kalle på mig, men jeg svarer ikke; de skal søke mig, men ikke finne mig.
Tial ke ili malamis scion, Kaj timon antaŭ la Eternulo ili ne deziris havi,
Fordi de hatet kunnskap og ikke vilde frykte Herren,
Ili ne deziris miajn konsilojn, Ili malestimis ĉiujn miajn predikojn:
fordi de ikke vilde vite av mitt råd og foraktet all min tilrettevisning,
Ili manĝu la fruktojn de sia agado, Kaj ili satiĝu de siaj pripensoj.
derfor skal de ete frukten av sine gjerninger, og av sine onde råd skal de mettes.
Ĉar la kapricoj de la malsaĝuloj ilin mortigas, Kaj la senzorgeco de la senorduloj ilin pereigas.
For de uforstandiges selvrådighet dreper dem, og dårenes trygghet ødelegger dem;
Sed kiu min aŭskultas, tiu loĝos sendanĝere, Kaj estos trankvila, kaj ne timos malbonon.
men den som hører på mig, skal bo trygt og leve i ro uten frykt for ulykke.