Psalms 38

(En salme af David. Lehazkir.) HERRE, revs mig ej i din vrede, tugt mig ej i din Harme!

canticum David in commemoratione Domine ne in ira tua arguas me neque in furore tuo corripias me

Thi dine pile sidder i mig, din Hånd har lagt sig på mig.

quia sagittae tuae infixae sunt mihi et tetigit me manus tua

Intet er karskt på min Krop for din Vredes Skyld, intet uskadt i mine Ledemod for mine Synders Skyld;

non est sanitas in carne mea a facie indignationis tuae non est pax ossibus meis a facie peccati mei

thi over mit Hoved skyller min Brøde som en tyngende Byrde, for tung for mig.

quia iniquitates meae transierunt caput meum quasi onus grave adgravatae sunt super me

Mine Sår både stinker og rådner, for min Dårskabs Skyld går jeg bøjet;

conputruerunt et tabuerunt cicatrices meae a facie insipientiae meae

jeg er såre nedtrykt, sorgfuld vandrer jeg Dagen lang.

adflictus sum et incurvatus nimis tota die maerens ambulabam

Thi Lænderne er fulde af Brand, intet er karskt på min Krop,

quia lumbi mei repleti sunt ignominia et non est sanitas in carne mea

jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vånde.

evigilavi et adflictus sum nimis rugiebam a gemitu cordis mei

HERRE, du kender al min Attrå, mit Suk er ej skjult for dig;

Domine in conspectu tuo omne desiderium meum et gemitus meus a te non est absconditus

mit Hjerte banker, min Kraft har svigtet, selv mit Øje har mistet sin Glans.

cor meum fluctuabat dereliquit me fortitudo mea et lux oculorum meorum etiam ipsa non est mecum

For min Plages Skyld flyr mig Ven og Frænde, mine Nærmeste holder sig fjert;

cari mei et amici mei quasi contra lepram meam steterunt et vicini mei longe steterunt

de, der vil mig til Livs, sætter Snarer, og de, der vil mig ondt, lægger Råd om Fordærv, de tænker Dagen igennem på Svig.

et inruebant quaerentes animam meam et investigantes mala mihi loquebantur insidias et dolos tota die meditabantur

Men jeg er som en døv, der intet hører, som en stum, der ej åbner sin Mund,

ego autem quasi surdus non audiebam et quasi mutus non aperiebam os meum

som en Mand, der ikke kan høre, i hvis Mund der ikke er Svar.

et eram quasi homo non audiens nec habens in ore suo redargutiones

Thi til dig står mit Håb, o HERRE, du vil bønhøre, Herre min Gud,

te enim Domine expectabam tu exaudies Domine Deus meus

når jeg siger: "Lad dem ikke glæde sig over mig, hovmode sig over min vaklende Fod!"

quia dixi ne forte insultent mihi et cum vacillaverint pedes mei super me magnificentur

Thi jeg står allerede for Fald, mine Smerter minder mig stadig;

quia ego ad plagas paratus et dolor meus contra me est semper

thi jeg må bekende min Skyld må sørge over min Synd.

quia iniquitatem meam adnuntio sollicitus ero pro peccato meo

Mange er de, der med Urette er mine Fjender, talrige de, der hader mig uden Grund,

inimici autem mei viventes confortati sunt et multiplicati sunt odientes me mendaciter

som lønner mig godt med ondt, som står mig imod, fordi jeg søger det gode.

et qui reddunt malum pro bono adversabantur mihi quia sequebar bonum

HERRE, forlad mig ikke, min Gud, hold dig ikke borte fra mig,

ne derelinquas me Domine Deus meus ne elongeris a me

il mig til Hjælp, o Herre, min Frelse!

festina in auxilium meum Domine salutis meae