Job 17

Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

spiritus meus adtenuabitur dies mei breviabuntur et solum mihi superest sepulchrum

visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

non peccavi et in amaritudinibus moratur oculus meus

Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?

libera me et pone iuxta te et cuiusvis manus pugnet contra me

Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

cor eorum longe fecisti a disciplina et propterea non exaltabuntur

den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.

praedam pollicetur sociis et oculi filiorum eius deficient

Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;

posuit me quasi in proverbium vulgi et exemplum sum coram eis

mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

caligavit ab indignatione oculus meus et membra mea quasi in nihili redacta sunt

retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,

stupebunt iusti super hoc et innocens contra hypocritam suscitabitur

men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.

et tenebit iustus viam suam et mundis manibus addet fortitudinem

Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!

igitur vos omnes convertimini et venite et non inveniam in vobis ullum sapientem

Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

dies mei transierunt cogitationes meae dissipatae sunt torquentes cor meum

Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

noctem verterunt in diem et rursum post tenebras spero lucem

vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

si sustinuero infernus domus mea est in tenebris stravi lectulum meum

Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.

putredini dixi pater meus es mater mea et soror mea vermibus

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

ubi est ergo nunc praestolatio mea et patientiam meam quis considerat

Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?

in profundissimum infernum descendent omnia mea putasne saltim ibi erit requies mihi