Galatians 4

Men jeg siger: Så længe Arvingen er umyndig, er der ingen Forskel imellem ham og en Træl, skønt han er Herre over alt Godset;
Тож кажу я: поки спадкоємець дитина, він нічим від раба не різниться, хоч він пан над усім,
men han står under Formyndere og Husholdere indtil den af Faderen bestemte Tid.
але під опікунами та керівниками знаходиться він аж до часу, що визначив батько.
Således stode også vi, dengang vi vare umyndige, som Trælle under Verdens Børnelærdom.
Так і ми, поки дітьми були, то були поневолені стихіями світу.
Men da Tidens Fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en Kvinde, født under Loven,
Як настало ж виповнення часу, Бог послав Свого Сина, що родився від жони, та став під Законом,
for at han skulde løskøbe dem, som vare under Loven, for at vi skulde få Sønneudkårelsen.
щоб викупити підзаконних, щоб усиновлення ми прийняли.
Men fordi I ere Sønner, har Gud udsendt i vore Hjerter sin Søns Ånd, som råber: Abba, Fader!
А що ви сини, Бог послав у ваші серця Духа Сина Свого, що викликує: Авва, Отче!
Altså er du ikke længer Træl, men Søn; men er du Søn, da er du også Arving ved Gud.
Тому ти вже не раб, але син. А як син, то й спадкоємець Божий через Христа.
Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for de Guder, som af Natur ikke ere det.
Та тоді, не знаючи Бога, служили ви тим, що з істоти богами вони не були.
Men nu, da I have lært Gud at kende, ja, meget mere ere blevne kendte af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige Børnelærdom, som I atter forfra ville trælle under?
А тепер, як пізнали ви Бога, чи краще як Бог вас пізнав, як вертаєтесь знов до слабих та вбогих стихій, яким хочете знов, як давніше, служити?
I tage Vare på Dage og Måneder og Tider og År.
Ви вважаєте пильно на дні та на місяці, і на пори та роки.
Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgæves på eder.
Я боюся за вас, чи не дармо я працював коло вас?...
Vorder ligesom jeg, thi også jeg er bleven som I, Brødre! jeg beder eder. I have ikke gjort mig nogen Uret.
Прошу я вас, браття, будьте, як я, бо й я такий самий, як ви. Нічим ви мене не покривдили!
Men I vide, at det var på Grund af en Kødets Svaghed, at jeg første Gang forkyndte Evangeliet for eder;
І знаєте ви, що в немочі тіла я перше звіщав вам Євангелію,
og det, som i mit Kød var eder til Fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtoge mig som en Guds Engel, som Kristus Jesus.
ви ж моєю спокусою в тілі моїм не погордували, і мене не відкинули, але, немов Ангола Божого, ви прийняли мене, як Христа Ісуса!
Hvor er da nu eders Saligprisning? Thi jeg giver eder det Vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet eders Øjne og givet mig dem.
Тож де ваше тодішнє блаженство? Свідкую бо вам, що якби було можна, то ви вибрали б очі свої та мені віддали б!
Så er jeg vel bleven eders Fjende ved at tale Sandhed til eder?
Чи ж я став для вас ворогом, правду говорячи вам?
De ere nidkære for eder, dog ikke for det gode; men de ville udelukke eder, for at I skulle være nidkære for dem.
Недобре пильнують про вас, але вас відлучити хочуть, щоб ви пильнували про них.
Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver Tid, og ikke alene, når jeg er nærværende hos eder.
То добре, пильнувати про добре постійно, а не тільки тоді, як приходжу до вас.
Mine Børn, som jeg atter føder med Smerte, indtil Kristus har vundet Skikkelse i eder!
Дітки мої, я знову для вас терплю муки породу, поки образ Христа не відіб'ється в вас!
- ja, jeg vilde ønske, at jeg nu var til Stede hos eder og kunde omskifte min Røst; thi jeg er rådvild over for eder.
Я хотів би тепер бути в вас та змінити свій голос, бо маю я сумнів за вас.
Siger mig, I, som ville være under Loven, høre I ikke Loven?
Скажіть мені ви, що хочете бути під Законом: чи не слухаєтесь ви Закону?
Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, en med Tjenestekvinden og en med den frie Kvinde.
Бо написано: Мав Авраам двох синів, одного від рабині, а другого від вільної.
Men Tjenestekvindens Søn er avlet efter Kødet, den frie Kvindes ved Forjættelsen.
Але той, хто був від рабині, народився за тілом, а хто був від вільної, за обітницею.
Dette har en billedlig Betydning. Thi disse Kvinder ere tvende Pagter, den ene fra Sinai Bjerg, som føder til Trældom: denne er Hagar.
Розуміти це треба інакше, бо це два заповіти: один від гори Сінай, що в рабство народжує, а він то Аґар.
Thi "Hagar" er Sinai Bjerg i Arabien, men svarer til det nuværende Jerusalem; thi det er i Trældom med sine Børn.
Бо Аґар то гора Сінай в Арабії, а відповідає сучасному Єрусалимові, який у рабстві з своїми дітьми.
Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor Moder.
А вишній Єрусалим вільний, він мати всім нам!
Thi der er skrevet: "Fryd dig, du ufrugtbare, du, som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har Fødselsveer! thi mange ere den enliges Børn fremfor hendes, som har Manden."
Бо написано: Звеселися, неплідна, ти, що не родиш! Гукай та викликуй ти, що в породі не мучилась, бо в полишеної значно більше дітей, ніж у тієї, що має вона чоловіка!
Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn i Lighed med Isak.
А ви, браття, діти обітниці за Ісаком!
Men ligesom dengang han, som var avlet efter Kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.
Але як і тоді, хто родився за тілом, переслідував тих, хто родився за духом, так само й тепер.
Men hvad siger Skriften?"Uddriv Tjenestekvinden og hendes Søn; thi Tjenestekvindens Søn skal ingenlunde arve med den frie Kvindes Søn."
Та що каже Писання? Прожени рабиню й сина її, бо не буде спадкувати син рабині разом із сином вільної.
Derfor, Brødre! ere vi ikke Tjenestekvindens Børn, men den frie Kvindes.
Тому, браття, не сини ми рабині, але вільної!