Proverbs 4

Hør, I sønner, på en Faders lyt til for at vinde Forstand;
Çocuklarım, babanızın uyarılarına kulak verin. Dikkat edin ki anlayışlı olasınız.
thi gavnlig Viden giver jeg jer, slip ej hvad jeg har lært jer.
Çünkü size iyi ders veriyorum, Ayrılmayın öğrettiğimden.
Da jeg var min Faders Dreng, min Moders Kælebarn og eneste,
Ben bir çocukken babamın evinde, Annemin körpecik tek yavrusuyken,
lærte han mig og sagde: Lad dit Hjerte gribe om mine Ord, vogt mine Bud, så skal du leve;
Babam bana şunu öğretti: “Söylediklerime yürekten sarıl, Buyruklarımı yerine getir ki yaşayasın.
køb Visdom, køb Forstand, du glemme det ikke, vend dig ej bort fra min Munds Ord;
Bilgeliği ve aklı sahiplen, Söylediklerimi unutma, onlardan sapma.
slip den ikke, så vil den vogte dig, elsk den, så vil den værne dig!
Bilgelikten ayrılma, o seni korur. Sev onu, seni gözetir.
Køb Visdom for det bedste, du ejer, køb Forstand for alt, hvad du har;
Bilgeliğe ilk adım onu sahiplenmektir. Bütün servetine mal olsa da akla sahip çık.
hold den højt, så bringer den dig højt til Vejrs, den bringer dig Ære, når du favner den;
Onu el üstünde tut, o da seni yüceltecek, Ona sarılırsan seni onurlandıracak.
den sætter en yndig Krans på dit Hoved; den rækker dig en dejlig Krone.
Başına zarif bir çelenk, Görkemli bir taç giydirecektir.”
Hør, min Søn, tag imod mine Ord, så bliver dine Leveår mange.
Dinle oğlum, sözlerimi benimse ki, Uzasın ömrün.
Jeg viser dig Visdommens Vej, leder dig ad Rettens Spor;
Seni bilgelik yolunda eğitir, Doğru yollara yöneltirim.
når du går, skal din Gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke;
Ayakların takılmadan yürür, Sürçmeden koşarsın.
hold fast ved Tugt, lad den ikke fare, tag Vare på den, thi den er dit Liv.
Aldığın terbiyeye sarıl, bırakma, Onu uygula, çünkü odur yaşamın.
Kom ikke på gudløses Sti, skrid ej frem ad de ondes Vej.
Kötülerin yoluna ayak basma, Yürüme alçakların yolunda,
sky den og følg den ikke, vig fra den, gå udenom;
O yoldan sakın, yakınından bile geçme, Yönünü değiştirip geç.
thi de sover ikke, når de ikke har syndet, og Søvnen flyr dem, når de ej har bragt Fald.
Çünkü kötülük etmedikçe uyuyamaz onlar, Uykuları kaçar saptırmadıkça birilerini.
Thi de æder Gudløsheds Brød og drikker Urettens Vin.
Yedikleri ekmek kötülük, İçtikleri şarap zorbalık ürünüdür.
men retfærdiges Sti er som strålende Lys, der vokser i Glans til højlys Dag:
Oysa doğruların yolu şafak ışığı gibidir, Giderek öğle güneşinin parlaklığına erişir.
Gudløses Vej er som Mørket, de skønner ej, hvad de snubler over,
Kötülerin yoluysa zifiri karanlık gibidir, Neden tökezlediklerini bilmezler.
Mærk dig, min Søn, mine Ord, bøj Øret til, hvad jeg siger;
Oğlum, sözlerime dikkat et, Dediklerime kulak ver.
det slippe dig ikke af Syne, du vogte det dybt i dit Hjerte;
Aklından çıkmasın bunlar, Onları yüreğinde sakla.
thi det er Liv for dem, der finder det, Helse for alt deres Kød.
Çünkü onları bulan için yaşam, Bedeni için şifadır bunlar.
Vogt dit Hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer Livet.
Her şeyden önce de yüreğini koru, Çünkü yaşam ondan kaynaklanır.
Hold dig fra Svig med din Mund, lad Læbernes Falskhed være dig fjern.
Yalan çıkmasın ağzından, Uzak tut dudaklarını sapık sözlerden.
Lad dine Øjne se lige ud, dit Blik skue lige frem;
Gözlerin hep ileriye baksın, Dosdoğru önüne!
gå ad det lige Spor, lad alle dine Veje sigte mod Målet;
[] Gideceğin yolu düzle, O zaman bütün işlerin sağlam olur.
bøj hverken til højre eller venstre, lad Foden vige fra ondt!
Sapma sağa sola, Ayağını kötülükten uzak tut.