Job 17

Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
MI ALIENTO está corrompido, acórtanse mis días, Y me está aparejado el sepulcro.
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
No hay conmigo sino escarnecedores, En cuya acrimonia se detienen mis ojos.
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Pon ahora, dame fianza para litigar contigo: ¿Quién tocará ahora mi mano?
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Porque á éstos has tú escondido su corazón de inteligencia: Por tanto, no los ensalzarás.
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
El que denuncia lisonjas á sus prójimos, Los ojos de sus hijos desfallezcan.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Él me ha puesto por parábola de pueblos, Y delante de ellos he sido como tamboril.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
Y mis ojos se oscurecieron de desabrimiento, Y mis pensamientos todos son como sombra.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Los rectos se maravillarán de esto, Y el inocente se levantará contra el hipócrita.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
No obstante, proseguirá el justo su camino, Y el limpio de manos aumentará la fuerza.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
Mas volved todos vosotros, y venid ahora, Que no hallaré entre vosotros sabio.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Pasáronse mis días, fueron arrancados mis pensamientos, Los designios de mi corazón.
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
Pusieron la noche por día, Y la luz se acorta delante de las tinieblas.
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,
Si yo espero, el sepulcro es mi casa: Haré mi cama en las tinieblas.
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
Á la huesa tengo dicho: Mi padre eres tú; Á los gusanos: Mi madre y mi hermana.
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
¿Dónde pues estará ahora mi esperanza? Y mi esperanza ¿quién la verá?
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?
Á los rincones de la huesa descenderán, Y juntamente descansarán en el polvo.