Psalms 22

(Til sangmesteren. Efter "morgenrødens hind". En salme af David.) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Til sangmesteren; efter "Morgenrødens hind"; en salme av David.

Min Gud, jeg råber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.

Min Gud! Min Gud! Hvorfor har du forlatt mig? Langt borte fra min frelse er min klages ord.

Og dog er du den hellige, som troner på Israels Lovsange.

Min Gud! Jeg roper om dagen, og du svarer ikke, og om natten, og jeg får ikke tie.

På dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;

Og du er dog hellig, du som troner over Israels lovsanger.

de råbte til dig og frelstes, forlod sig på dig og blev ikke til Skamme.

Til dig satte våre fedre sin lit; de satte sin lit til dig, og du utfridde dem.

Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;

Til dig ropte de, og de blev reddet; til dig satte de sin lit, og de blev ikke til skamme.

alle, der ser mig, håner mig, vrænger Mund og ryster på Hovedet:

Men jeg er en orm og ikke en mann, menneskers spott og folks forakt.

"Han har væltet sin Sag på HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham."

Alle de som ser mig, spotter mig, vrenger munnen, ryster på hodet og sier:

Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;

Sett din vei i Herrens hånd! Han skal redde ham, han skal utfri ham, siden han har behag i ham.

på dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.

Ja, du er den som drog mig frem av mors liv, som lot mig hvile trygt ved min mors bryst.

Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!

På dig er jeg kastet fra mors liv; fra min mors skjød er du min Gud.

Stærke Tyre står omkring mig, Basans vældige omringer mig,

Vær ikke langt borte fra mig! for trengselen er nær, og det er ingen hjelper.

spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.

Sterke okser omringer mig, Basans okser kringsetter mig.

Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet på mig;

De spiler op sin munn imot mig som en sønderrivende og brølende løve.

min Gane er tør som et Potteskår til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.

Jeg er utøst som vann, og alle mine ben skiller sig at; mitt hjerte er som voks, smeltet midt i mitt liv.

Thi Hunde står omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,

Min kraft er optørket som et potteskår, og min tunge henger fast ved mine gommer, og i dødens støv legger du mig.

jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de på mig.

For hunder omringer mig, de ondes hop kringsetter mig; de har gjennemboret mine hender og mine føtter.

Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.

Jeg kan telle alle mine ben; de ser til, de ser på mig med lyst.

Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!

De deler mine klær mellem sig og kaster lodd om min kjortel.

Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!

Men du? Herre, vær ikke langt borte, du min styrke, skynd dig å hjelpe mig!

Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.

Redd min sjel fra sverdet, mitt eneste fra hunders vold!

Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:

Frels mig fra løvens gap, og fra villoksenes horn - du bønnhører mig!

"I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!

Jeg vil kunngjøre ditt navn for mine brødre, midt i menigheten vil jeg love dig.

Thi han foragtede ikke, forsmåede ikke den armes Råb, skjulte ikke sit Åsyn for ham, men hørte, da han råbte til ham!"

I som frykter Herren, lov ham, all Jakobs ætt, ær ham, og frykt for ham, all Israels ætt!

Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;

For han har ikke foraktet og ikke avskydd den elendiges elendighet og ikke skjult sitt åsyn for ham; men da han ropte til ham, hørte han.

de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!

Fra dig utgår min pris i en stor forsamling; mine løfter vil jeg holde for deres øine som frykter ham.

Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Åsyn;

De saktmodige skal ete og bli mette; de som søker Herren, skal love ham; eders hjerte leve til evig tid!

thi HERRENs er Riget, han er Folkenes Hersker.

Alle jordens ender skal komme det i hu og vende om til Herren, og alle folkenes slekter skal tilbede for ditt åsyn.

De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Åsyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.

For riket hører Herren til, og han hersker over folkene.

Ham skal Efterkommeme tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer;

Alle jordens rikmenn skal ete og tilbede; for hans åsyn skal alle de bøie sig som stiger ned i støvet, og den som ikke kan holde sin sjel i live.

de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.

Efterkommerne skal tjene ham, der skal fortelles om Herren til efterslekten. De skal komme og kunngjøre hans rettferdighet for det folk som blir født, at han har gjort det.