Proverbs 28

Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
De ugudelige flyr uten at nogen forfølger dem; men de rettferdige er trygge som ungløven.
Ved Voldsmands Brøde opstår Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
For et lands frafalls skyld blir dets fyrster mange; men når menneskene er kloke og førstandige, så lever fyrsten lenge.
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
En fattig mann som undertrykker småfolk, er et regn som skyller bort kornet, så der ikke blir brød.
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er på Krigsfod med dem.
De som ikke følger loven, priser de ugudelige, men de som holder loven, strider mot dem.
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
Onde mennesker skjønner ikke hvad rett er, men de som søker Herren, skjønner alt.
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som går Krogveje, er han end rig.
Bedre er en fattig som vandrer i ustraffelighet, enn en falsk som vandrer på to veier, selv om han er rik.
Forstandig Søn tager Vare på Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
Den som følger loven, er en forstandig sønn; men den som holder vennskap med svirebrødre, gjør sin far skam.
Hvo Velstand øger ved Åger og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
Den som øker sitt gods ved rente og ved overmål, han samler for den som forbarmer sig over de fattige.
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
Om en vender sitt øre bort og ikke vil høre loven, er endog hans bønn en vederstyggelighet.
Leder man retsindige vild på onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
Den som fører de opriktige vill på en ond vei, skal falle i sin egen grav; men de ustraffelige skal arve det som godt er.
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Småmand gennemskuer ham.
En rik mann er vis i sine egne øine; men en fattig som er forstandig, gjennemskuer ham.
Når retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
Når de rettferdige jubler, er alt herlighet og glede; men når de ugudelige kommer sig op, må en lete efter folk.
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Nåde.
Den som skjuler sine misgjerninger, har ingen lykke, men den som bekjenner dem og vender sig fra dem, finner miskunnhet.
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
Salig er det menneske som alltid frykter; men den som forherder sitt hjerte, faller i ulykke.
En brølende Løve, en grådig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
En brølende løve, en omfarende bjørn, slik er en ugudelig hersker over et fattig folk.
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv får den, der hader Rov.
Du fyrste som er fattig på forstand og rik på vold! De som hater urettferdig vinning, skal leve lenge.
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er på Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
Et menneske som trykkes av blodskyld, er på flukt like til sin grav; ingen må holde på ham.
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som går Krogveje, falder i Graven.
Den som lever ustraffelig, skal frelses; men den falske, som vandrer på to veier, skal falle på den ene.
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
Den som dyrker sin jord, mettes med brød; men den som jager efter tomme ting, mettes med armod.
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgår ej Straf.
En trofast mann får rik velsignelse; men den som haster efter å bli rik, han blir ikke ustraffet.
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
Å gjøre forskjell på folk er ikke rett, men mangen mann forsynder sig for et stykke brøds skyld.
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
Den misunnelige haster engstelig efter gods og vet ikke at mangel skal komme over ham.
Den, der revser, får Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
Den som irettesetter et menneske, skal siden finne mere yndest enn den som gjør sin tunge glatt.
Stjæle fra Forældre og nægte, at det, er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
Den som plyndrer sin far og sin mor og sier: Det er ingen synd, han er en stallbror til ødeleggeren.
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler på HERREN, kvæges.
Den havesyke vekker trette; men den som setter sin lit til Herren, skal trives.
Den, der stoler på sit Vid, er en Tåbe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
Den som setter sin lit til sin forstand, han er en dåre; men den som vandrer i visdom, han blir frelst.
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
Den som gir til den fattige, skal ikke lide mangel; men den som lukker sine øine, får mange forbannelser.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; når de omkommer, bliver de retfærdige mange.
Når de ugudelige kommer sig op, skjuler folk sig; men når de omkommer, blir der mange rettferdige.