Ecclesiastes 7

Godt Navn er bedre end ypperlig Salve, Dødsdag bedre end Fødselsdag;

Bedre er et godt navn enn god olje, og bedre dødsdagen enn den dag en blir født.

bedre at gå til et Sørgehus end at gå til et Gildehus; thi hist er alle Menneskers Ende, og de levende bør tage det til Hjerte

Bedre er det å gå til sørgehus enn til gjestebudshus, fordi i sørgehuset ender hvert menneskes liv, og den som lever, legger sig det på hjerte.

Bedre Græmmelse end Latter, thi er Minerne mørke, har Hjertet det godt.

Bedre er gremmelse enn latter; for mens ansiktet er sørgmodig, er hjertet vel til mote.

De vises Hjerte er i Sørgehuset. Tåbernes Hjerte i Glædeshuset.

De vises hjerte er i sorgens hus, men dårenes hjerte i gledens hus.

Bedre at høre på Vismands Skænd end at høre på Tåbers Sang.

Bedre er det å høre skjenn av en vis enn å høre sang av dårer;

Som Tjørnekvistes Knitren under Gryden er Tåbers Latter; også det er Tomhed.

for som tornene spraker under gryten, så er det når dåren ler; også dette er tomhet.

Thi uredelig Vinding gør Vismand til Dåre, og Stikpenge ødelægger Hjertet.

For urettmessig vinning gjør den vise til dåre, og bestikkelse ødelegger hjertet.

En Sags Udgang er bedre end dens Indgang, Tålmod er bedre end Hovmod.

Bedre er enden på en ting enn begynnelsen, bedre å være tålmodig enn overmodig.

Vær ikke hastig i dit Sind til at græmmes, thi Græmmelse bor i Tåbers Bryst.

Vær ikke for hastig i din ånd til å vredes; for vreden bor i dårers barm.

Spørg ikke: "Hvoraf kommer det, at de gamle Dage var bedre end vore?" Thi således spørger du ikke med Visdom.

Si ikke: Hvorav kommer det at de fremfarne dager var bedre enn de som nu er? For det er ikke av visdom du spør om det.

Bedre er Visdom end Arv, en Fordel for dem, som skuer Solen;

Visdom er jevngod med arvegods, ja ennu ypperligere for dem som ser solen;

thi Visdom skygger, som Penge skygger, men Kundskabs Fortrin er dette, at Visdom holder sin Mand i Live.

for å være i visdommens skygge er som å være i skyggen av rikdom, men kunnskapens fortrin er at visdommen holder sin eier i live.

Se på Guds Værk! Hvo kan rette, hvad han har gjort kroget?

Se på Guds verk! For hvem kan gjøre rett det som han har gjort kroket?

Vær ved godt Mod på den gode Dag og indse på den onde Dag, at Gud skabte denne såvel som hin, for at Mennesket ikke skal finde noget efter sig.

På en god dag skal du være ved godt mot, og på en ond dag skal du tenke på at Gud har gjort den og, like så vel som den andre, forat mennesket ikke skal finne noget efter sig.

Begge Dele så jeg i mine tomme Dage: Der er retfærdige, som omkommer i deres Retfærdighed, og der er gudløse, som lever længe i deres Ondskab.

Alt dette har jeg sett i mitt tomme liv: Mangen rettferdig går til grunne tross sin rettferdighet, og mangen ugudelig lever lenge tross sin ondskap.

Vær ikke alt for retfærdig og te dig ikke overvættes viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

Vær ikke altfor rettferdig og te dig ikke overvettes vis! hvorfor vil du ødelegge dig selv?

Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Dåre; hvorfor vil du dø i Utide?

Vær ikke altfor urettferdig, og vær ikke en dåre! Hvorfor vil du dø før tiden?

Det bedste er, at du fastholder det ene og ikke slipper det andet; thi den, der frygter Gud, vil undgå begge Farer.

Det er godt at du holder fast ved det ene, men du skal heller ikke slippe det andre; for den som frykter Gud, finner en utvei av alt dette.

Visdom gør Vismand stærkere end ti Magthavere i Byen.

Visdommen er et sterkere vern for den vise enn ti mektige menn i en by;

Thi intet Menneske er så retfærdigt på Jorden, at han kun gør gode Gerninger og aldrig synder.

for det finnes ikke et rettferdig menneske på jorden, som bare gjør godt og aldri synder.

Giv ikke Agt på alle de Ord, Folk siger, at du ikke skal høre din Træl forbande dig;

Akt heller ikke på alt det folk sier, ellers kunde du få høre din tjener banne dig!

thi du ved med dig selv, at også du mange Gange har forbandet andre.

For du vet jo med dig selv at også du mange ganger har bannet andre.

Alt dette ransagede jeg med Visdom; jeg tænkte: "Jeg vil vorde viis." Men Visdom holdt sig langt fra mig;

Alt dette har jeg prøvd med visdom; Jeg sa: Jeg vil vinne visdom, men den er ennu langt borte fra mig.

Tingenes Grund er langt borte, så dyb, så dyb; hvem kan finde den?

Det som er langt borte og dypt, dypt skjult - hvem kan finne det?

Jeg tog mig for at vende min Hu til Kundskab og Granskning og til at søge efter Visdom og sikker Viden og til at kende, at Gudløshed er Tåbelighed, Dårskab Vanvid.

Jeg så mig om, og min attrå var å vinne kunnskap og å granske og søke efter visdom og klokskap og å forstå at ugudelighet er dårskap, og at dårskapen er galskap.

Og beskere end Døden fandt jeg Kvinden, thi hun er et Fangegarn; hendes Hjerfe er et Net og hendes Arme Lænker. Den, som er Gud kær, undslipper hende, men Synderen bliver hendes Fange.

Og jeg fant noget som er bitrere enn døden: kvinnen - hun er et garn og hennes hjerte en snare, og hennes hender er lenker; den som tekkes Gud, slipper fra henne, men synderen blir fanget av henne.

Se, det fandt jeg ud, sagde Prædikeren, ved at lægge det ene til det andet for at drage min Slutning.

Se, dette fant jeg ut, sier predikeren, idet jeg la det ene til det andre for å finne hovedsummen.

Hvad min Sjæl stadig søgte, men ikke fandt, er dette: Een Mand fandt jeg blandt tusind, men en Kvinde fandt jeg ikke i hele Flokken.

Det som jeg stadig har søkt, men ikke har funnet, det er: En mann har jeg funnet blandt tusen, men en kvinne har jeg ikke funnet blandt dem alle.

Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt Menneskene, som de bør være; men de har så mange sære Ting for.

Se, dette er det eneste jeg har funnet ut, at Gud skapte mennesket som det skulde være, men de søker mange kunster.