Job 17

Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Il mio soffio vitale si spenge, i miei giorni si estinguono, il sepolcro m’aspetta!
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
Sono attorniato di schernitori e non posso chiuder occhio per via delle lor parole amare.
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
O Dio, da’ un pegno, sii tu il mio mallevadore presso di te; se no, chi metterà la sua nella mia mano?
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Poiché tu hai chiuso il cuor di costoro alla ragione, e però non li farai trionfare.
den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
Chi denunzia un amico sì che diventi preda altrui, vedrà venir meno gli occhi de’ suoi figli.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Egli m’ha reso la favola dei popoli, e son divenuto un essere a cui si sputa in faccia.
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
L’occhio mio si oscura pel dolore, tutte le mie membra non son più che un’ombra.
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Gli uomini retti ne son colpiti di stupore, e l’innocente insorge contro l’empio;
men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
ma il giusto si attiene saldo alla sua via, e chi ha le mani pure viepiù si fortifica.
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
Quanto a voi tutti, tornate pure, fatevi avanti, ma fra voi non troverò alcun savio.
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
I miei giorni passano, i miei disegni, i disegni cari al mio cuore, sono distrutti,
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
e costoro pretendon che la notte sia giorno, che la luce sia vicina, quando tutto è buio!
vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,
Se aspetto come casa mia il soggiorno de’ morti, se già mi son fatto il letto nelle tenebre,
Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
se ormai dico al sepolcro "tu sei mio padre" e ai vermi: "siete mia madre e mia sorella",
Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
dov’è dunque la mia speranza? questa speranza mia chi la può scorgere?
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?
Essa scenderà alle porte del soggiorno de’ morti, quando nella polvere troverem riposo assieme".