Psalms 44

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

Zborovođi. Sinova Korahovih. Poučna pjesma.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Bože, ušima svojim slušasmo, očevi nam pripovijedahu naši, o djelu koje si izveo u danima njihovim - u danima davnim.

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Rukom si svojom izagnao pogane, a njih posadio, iskorijenio narode, a njih raširio.

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Mačem svojim oni zemlju ne zauzeše niti im mišica njihova donese pobjedu, već desnica tvoja i tvoja mišica i lice tvoje milosno jer si ih ljubio.

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

Ti, o moj Kralju i Bože moj, ti si dao pobjede Jakovu.

thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

Po tebi dušmane svoje odbismo, u tvome imenu zgazismo one koji se na nas digoše.

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

U svoj se luk nisam pouzdavao, nit' me mač moj spasavao.

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

Nego ti, ti si nas spasio od dušmana, ti si postidio one koji nas mrze.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

Dičili smo se Bogom u svako doba i tvoje ime slavili svagda.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

A sad si nas odbacio i posramio nas i više ne izlaziš, Bože, sa četama našim.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

Pustio si da pred dušmanima uzmaknemo, i opljačkaše nas mrzitelji naši.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

Dao si nas k'o ovce na klanje i rasuo nas među neznabošce.

Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

U bescjenje si puk svoj prodao i obogatio se nisi prodajom.

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

Učinio si nas ruglom susjedima našim, na podsmijeh i igračku onima oko nas.

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

Na porugu smo neznabošcima, narodi kimaju glavom nad nama.

for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

Svagda mi je sramota moja pred očima i stid mi lice pokriva

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

zbog pogrdne graje podrugljivaca, zbog osvetljiva dušmanina.

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

Sve nas to snađe iako te nismo zaboravili niti povrijedili Saveza tvoga,

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

niti nam se srce odmetnulo od tebe, niti nam je noga s tvoje skrenula staze,

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

kad si nas smrvio u boravištu šakalskom i smrtnim nas zavio mrakom.

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

Da smo i zaboravili ime Boga našega, da smo ruke k tuđem bogu podigli:

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

zar Bog toga ne bi saznao? TÓa on poznaje tajne srdaca!

Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

Ali zbog tebe ubijaju nas dan za danom, i mi smo im k'o ovce za klanje.

Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Preni se! Što spavaš, Gospode? Probudi se! Ne odbacuj nas dovijeka!

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

Zašto lice svoje sakrivaš, zaboravljaš bijedu i nevolju našu?

Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

Jer duša nam se u prah raspala, trbuh nam se uza zemlju prilijepio. [ (Psalms 44:27) Ustani, u pomoć nam priteci, izbavi nas radi ljubavi svoje! ]