Proverbs 13

Viis Søn elsker tugt, spotter hører ikke på skænd.

Mudar sin sluša naputak očev, a podsmjevač ne sluša ukora.

Af sin Munds Frugt nyder en Mand kun godt, til Vold står troløses Hu.

Od ploda usta svojih uživa čovjek sreću, a srce je nevjernika puno nasilja.

Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den åbenmundede falder i Våde.

Tko čuva usta svoja, čuva život svoj, a tko nesmotreno zbori, o glavu mu je.

Den lade attrår uden at få, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Uzaludna je žudnja lijenčine, a ispunit će se želja marljivih.

Den retfærdige hader Løgnetale, den gudløse spreder Skam og Skændsel.

Pravednik mrzi na lažljivu riječ, a opaki goji mržnju i sramotu.

Retfærd skærmer, hvo lydefrit vandrer, Synden fælder de gudløse.

Pravda čuva pobožna, a opake grijeh obara.

Mangen lader rig og ejer dog intet, mangen lader fattig og ejer dog meget.

Netko se gradi bogatim, a ništa nema, netko se gradi siromašnim, a ima veliko bogatstvo.

Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv, Fattigmand får ingen Trusel at høre.

Otkup života bogatstvo je čovjeku; a siromah ne sluša opomene.

Retfærdiges Lys bryder frem, gudløses Lampe går ud.

Svjetlost pravednička blistavo sja, a svjetiljka opakih gasi se.

Ved Hovmod vækkes kun Splid, hos dem, der lader sig råde, er Visdom.

Oholost rađa samo svađu, a mudrost je u onih koji primaju savjet.

Rigdom, vundet i Hast, smuldrer hen, hvad der samles Håndfuld for Håndfuld, øges.

Naglo stečeno bogatstvo iščezava, a tko sabire pomalo, biva bogat.

At bie længe gør Hjertet sygt, opfyldt Ønske er et Livets Træ.

Predugo očekivanje ubija srce, a ispunjena želja drvo je života.

Den, der lader hånt om Ordet, slås ned, den, der frygter Budet, får Løn.

Tko riječ prezire, taj propada, a tko poštiva zapovijedi, plaću dobiva.

Vismands Lære er en Livsens Kilde, derved undgås Dødens Snarer.

Pouka mudračeva izvor je životni, ona izbavlja od zamke smrti.

God Forstand vinder Yndest, troløses Vej er deres Undergang.

Uvid u dobro pribavlja milost, a put bezbožnika hrapav je.

Hver, som er klog, går til Værks med Kundskab, Tåben udfolder Dårskab.

Svatko pametan djeluje promišljeno, a bezumnik se hvališe svojom ludošću.

Gudløs Budbringer går det galt, troværdigt Bud bringer Lægedom.

Zao glasnik zapada u zlo, a vjeran poslanik donosi spasenje.

Afvises Tugt, får man Armod og Skam; agtes på Revselse, bliver man æret.

Siromaštvo i sramota onomu tko odbija pouku, a tko ukor prima, doći će do časti.

Opfyldt Ønske er sødt for Sjælen, at vige fra ondt er Tåber en Gru.

Slatka je duši ispunjena želja, a bezumnicima je mrsko kloniti se oda zla.

Omgås Vismænd, så bliver du viis, ilde faren er Tåbers Ven.

Druži se s mudrima, i postat ćeš mudar, a tko se drži bezumnika, postaje opak.

Vanheld følger Syndere, Lykken når de retfærdige.

Grešnika progoni zlo, a dobro je nagrada pravednima.

Den gode efterlader Børnebrn Arv, til retfærdige gemmes Synderens Gods.

Valjan čovjek ostavlja baštinu unucima, a bogatstvo se grešnikovo čuva pravedniku.

På Fattigfolks Nyjord er rigelig Føde, mens mangen rives bort ved Uret.

Izobilje je hrane na krčevini siromaškoj, a ima i tko propada s nepravde.

Hvo Riset sparer, hader sin Søn, den, der elsker ham, tugter i Tide.

Tko štedi šibu, mrzi na sina svog, a tko ga ljubi, na vrijeme ga opominje.

Den retfærdige spiser, til Sulten er stillet, gudløses Bug er tom.

Pravednik ima jela do sitosti, a trbuh opakih poznaje oskudicu.