Ephesians 4

Jeg formaner eder derfor, jeg, der fangne i Herren, til at vandre værdig den Kaldelse, med hvilken I bleve kaldede,

Zaklinjem vas dakle ja, sužanj u Gospodinu: sa svom poniznošću i blagošću, sa strpljivošću živite dostojno poziva kojim ste pozvani!

med al Ydmyghed og Sagtmodighed, med Langmodighed, så I bære over med hverandre i Kærlighed

Podnosite jedni druge u ljubavi;

og gøre eder Flid for at bevare Åndens Enhed i Fredens Bånd;

trudite se sačuvati jedinstvo Duha svezom mira!

eet Legeme og een Ånd, ligesom I også bleve kaldede til eet Håb i eders Kaldelse;

Jedno tijelo i jedan Duh - kao što ste i pozvani na jednu nadu svog poziva!

een Herre, een Tro, een Dåb,

Jedan Gospodin! Jedna vjera! Jedan krst!

een Gud og alles Fader, som er over alle og igennem alle og i alle!

Jedan Bog i Otac sviju, nad svima i po svima i u svima!

Men hver enkelt af os blev Nåden given efter Kristi Gaves Mål.

A svakomu je od nas dana milost po mjeri dara Kristova.

Derfor hedder det: "Da han opfor til det høje, bortførte han Fanger og gav Menneskene Gaver."

Zato veli: Na visinu uzađe vodeći sužnje, dade dare ljudima.

Men dette: "Han opfor," hvad er det, uden at han også nedfor til Jordens nedre Egne.

Ono "uzađe" - što drugo znači doli to da i siđe u donje krajeve, na zemlju?

Han, som nedfor, han er også den, som opfor højt over alle. Himlene, for at han skulde fylde alle Ting.

Koji siđe, isti je onaj koji i uzađe ponad svih nebesa da sve ispuni.

Og han gav nogle som Apostle, andre som Profeter, andre som Evangelister, andre som Hyrder og Lærere,

On i "dade" jedne za apostole, druge za proroke, jedne opet za evanđeliste, a druge za pastire i učitelje

til de helliges fuldkomne Beredelse, til en Tjenestegerning, til Kristi Legemes Opbyggelse,

da opremi svete za djelo služenja, za izgrađivanje Tijela Kristova

indtil vi alle nå til Enheden i Troen på og Erkendelsen af Guds Søn, til Mands Modenhed, til Kristi Fyldes Mål af Vækst,

dok svi ne prispijemo do jedinstva vjere i spoznaje Sina Božjega, do čovjeka savršena, do mjere uzrasta punine Kristove:

for at vi ikke; mere skulle være umyndige, der omtumles og omdrives af enhver Lærdommens Vind, ved Menneskenes Tærningspil, ved Træskhed efter Vildfarelsens Rænkespind;

da više ne budemo nejačad kojom se valovi poigravaju i koje goni svaki vjetar nauka u ovom kockanju ljudskom, u lukavosti što put krči zabludi.

men for at vi, Sandheden tro i Kærlighed, skulle i alle Måder opvokse til ham, som er Hovedet, Kristus,

Nego, istinujući u ljubavi da poradimo te sve uzraste u Njega, koji je Glava, Krist,

ud fra hvem hele Legemet, idet det sammenføjes og sammenknyttes ved ethvert hjælpende Bindeled i Forhold til hver enkelt Dels tilmålte Virkekraft, fuldbyrder Legemets Vækst til Opbyggelse af sig selv i Kærlighed.

od kojega sve Tijelo, usklađeno i povezano svakovrsnim zglobom zbrinjavanja po djelotvornosti primjerenoj svakomu pojedinom dijelu, promiče svoj rast na saziđivanje u ljubavi.

Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, således som Hedningerne vandre i deres Sinds Tomhed,

Ovo govorim i zaklinjem u Gospodinu: ne živite više kao što pogani žive - u ispraznosti pameti njihove:

formørkede i deres Tanke, fremmedgjorte for Guds Liv som Følge af den Vankundighed, som er i dem på Grund af deres Hjertes Forhærdelse,

zamračena uma, udaljeni od života Božjega, sve zbog neznanja koje je u njima, zbog okorjelosti srca njihova.

de, som jo følesløse have hengivet sig til Uterligheden, til at øve al Urenhed i Havesyge.

Sami su sebe otupili i podali se razvratnosti da bi u pohlepi počinjali svaku nečistoću.

Men I have ikke således lært Kristus,

Vi pak ne naučiste tako Krista,

om I da have hørt om ham og ere blevne oplærte i ham, således som Sandhed er i Jesus,

ako ste ga doista čuli i u njemu bili poučeni kako je istina u Isusu:

at I, hvad eders forrige Vandel angår, skulle aflægge det gamle Menneske, som fordærves ved bedrageriske Begæringer,

da vam je odložiti prijašnje ponašanje, starog čovjeka, koga varave požude vode u propast,

men fornyes i eders Sinds Ånd

a obnavljati se duhom svoje pameti

og iføre eder det nye Menneske, som blev skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

i obući novog čovjeka, po Bogu stvorena u pravednosti i svetosti istine.

Derfor aflægger Løgnen og taler Sandhed, hver med sin Næste, efterdi vi ere hverandres Lemmer.

Zato odložite laž i govorite istinu jedan drugomu jer udovi smo jedni drugima.

Blive I vrede, da synder ikke; lad ikke Solen gå ned over eders Forbitrelse;

Srdite se, ali ne griješite! Sunce nek ne zađe nad vašom srdžbom

giver ikke heller Djævelen Rum!

i ne dajite mjesta đavlu.

Den, som stjæler, stjæle ikke mere, men arbejde hellere og gøre det gode med sine egne Hænder, for at han kan have noget at meddele den, som er i Trang.

Tko je krao, neka više ne krade, nego neka se radije trudi svojim rukama priskrbljivati da ima što podijeliti s potrebnim.

Lad ingen rådden Tale udgå af eders Mund, men sådan Tale, som er god til fornøden Opbyggelse, for at den kan skaffe dem Nåde, som høre derpå;

Nikakva nevaljala riječ neka ne izlazi iz vaših usta, nego samo dobra, da prema potrebi saziđuje i milost iskaže slušateljima.

og bedrøver ikke Guds hellige Ånd, med hvilken I bleve beseglede til Forløsningens Dag.

I ne žalostite Duha Svetoga, Božjega, kojim ste opečaćeni za Dan otkupljenja!

Al Bitterhed og Hidsighed og Vrede og Skrigen og Forhånelse blive langt fra eder tillige med al Ondskab!

Daleko od vas svaka gorčina, i srdžba, i gnjev, i vika, i hula sa svom opakošću!

Men vorder velvillige imod hverandre, barmhjertige, tilgivende hverandre, ligesom jo Gud har tilgivet eder i Kristus.

Naprotiv! Budite jedni drugima dobrostivi, milosrdni; praštajte jedni drugima kao što i Bog u Kristu nama oprosti.