Psalms 44

Zborovođi. Sinova Korahovih. Poučna pjesma.

(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

Bože, ušima svojim slušasmo, očevi nam pripovijedahu naši, o djelu koje si izveo u danima njihovim - u danima davnim.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Rukom si svojom izagnao pogane, a njih posadio, iskorijenio narode, a njih raširio.

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Mačem svojim oni zemlju ne zauzeše niti im mišica njihova donese pobjedu, već desnica tvoja i tvoja mišica i lice tvoje milosno jer si ih ljubio.

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Ti, o moj Kralju i Bože moj, ti si dao pobjede Jakovu.

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

Po tebi dušmane svoje odbismo, u tvome imenu zgazismo one koji se na nas digoše.

thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

U svoj se luk nisam pouzdavao, nit' me mač moj spasavao.

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Nego ti, ti si nas spasio od dušmana, ti si postidio one koji nas mrze.

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. - Sela.

Dičili smo se Bogom u svako doba i tvoje ime slavili svagda.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

A sad si nas odbacio i posramio nas i više ne izlaziš, Bože, sa četama našim.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

Pustio si da pred dušmanima uzmaknemo, i opljačkaše nas mrzitelji naši.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

Dao si nas k'o ovce na klanje i rasuo nas među neznabošce.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

U bescjenje si puk svoj prodao i obogatio se nisi prodajom.

Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

Učinio si nas ruglom susjedima našim, na podsmijeh i igračku onima oko nas.

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

Na porugu smo neznabošcima, narodi kimaju glavom nad nama.

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

Svagda mi je sramota moja pred očima i stid mi lice pokriva

for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

zbog pogrdne graje podrugljivaca, zbog osvetljiva dušmanina.

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

Sve nas to snađe iako te nismo zaboravili niti povrijedili Saveza tvoga,

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

niti nam se srce odmetnulo od tebe, niti nam je noga s tvoje skrenula staze,

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

kad si nas smrvio u boravištu šakalskom i smrtnim nas zavio mrakom.

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

Da smo i zaboravili ime Boga našega, da smo ruke k tuđem bogu podigli:

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

zar Bog toga ne bi saznao? TÓa on poznaje tajne srdaca!

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Ali zbog tebe ubijaju nas dan za danom, i mi smo im k'o ovce za klanje.

Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

Preni se! Što spavaš, Gospode? Probudi se! Ne odbacuj nas dovijeka!

Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Zašto lice svoje sakrivaš, zaboravljaš bijedu i nevolju našu?

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

Jer duša nam se u prah raspala, trbuh nam se uza zemlju prilijepio. [ (Psalms 44:27) Ustani, u pomoć nam priteci, izbavi nas radi ljubavi svoje! ]

Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!