Job 17

Kua pau toku manawa, moti rawa oku ra, kua rite te urupa moku.

Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;

He pono he hunga tawai enei kei ahau, a kei roto tonu toku kanohi i a ratou whakakarangitanga.

visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.

Tena ra, homai he punga ko koe tonu hei whakakapi turanga moku; ko wai hei papaki ringa ki ahau?

Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?

Kua huna hoki e koe to ratou ngakau kei mohio; na reira e kore koe e whakaneke ake i a ratou.

Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;

Ko te tangata e whaki ana i ona hoa, he mea mo te utu, ko nga kanohi tonu o ana tamariki e hemo.

den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.

Kua meinga hoki ahau e ia hei hahani ma nga iwi; a kua waiho marakerake ahau hei whakaetietinga.

Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;

Kua atarua toku kanohi i te tangi, rite tonu ki te atarangi oku wahi katoa.

mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;

Ka miharo te hunga tika ki tenei, a ka whakaoho te tangata harakore i a ia ano hei whakahe i te atuakore.

retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,

Otiia ka mau te tangata tika ki tona ara, a ko te tangata ringa ma ka neke haere ake te kaha.

men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.

Ko koutou katoa ia tahuri, anga mai nei, e kore hoki tetahi tangata mahara e kitea e ahau i roto i a koutou.

Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!

Kua pahemo oku ra, motumotuhia ake oku whakaaro i whakatakoto ai, tae noa ki nga whakaaro o toku ngakau.

Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;

Ko te po kua meinga e ratou hei ao; ko te marama, e ki ana ratou, e tata tonu ana ki te pouri.

Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;

Ki te titiro ahau i te reinga hei whare moku; mehemea kua wharikitia e ahau toku moenga ki te pouri;

vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje,

Mehemea kua karanga ahau ki te pirau, ko koe toku papa; ki te iro ranei, ko koe toku whaea, toku tuahine!

Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.

Kei hea ra he tumanakohanga atu moku? A ko taku e tumanako atu ai ko wai e kite?

Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?

Ka riro ki raro ki nga taha o te reinga, ina whai okiokinga i roto i te puehu.

Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet?