Job 18

Ano ra ko Pirirara Huhi; i mea ia,

Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:

Kia pehea te roa o ta koutou whakatakoto mahanga mo nga kupu? Kia whai mahara mai, muri iho ka korero matou.

"Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!

He aha matou i kiia ai he kararehe, i waiho ai hei mea poke ki ta koutou titiro mai?

Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?

Haea iho koe e koe ano, i a koe e riri ana. Mau koia ka mahue ai te whenua, ka nekehia ai te toka i tona wahi?

Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?

E pirau ano hoki te rama a te hunga kino, a e kore te mura o tana ahi e marama.

Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;

Ka pouri te marama i roto i tona teneti, ka pirau ano hoki tana rama i runga i a ia.

Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;

Ka whakakikitia nga takahanga o tona kaha, ka kokiritia iho ano ia ki raro e tona whakaaro ake.

hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;

No te mea ka maka ia e ona waewae ake ki te kupenga, ka haere hoki ia i runga i te reti.

thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,

Ka mau tona rekereke i te tawhiti, a ka hopukia ia e te mahanga.

Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;

Kei te huna ki te whenua te aho mona, te rore hoki mona ki te huarahi.

Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;

He whakamataku i nga taha katoa hei mea i a ia kia wehi, hei aruaru hoki i a ia i ona hikitanga rekereke.

Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:

Ko tona kaha ka hemo i te kai, a kei te whanga tonu te aitua ki tona tatunga.

Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:

Ka pau i tera nga wahi o tona tinana, ae, ka pau ona wahi i te matamua o te mate.

Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;

Ka hutia atu ia i roto i tona teneti, i whakamanawa ai ia, a ka kawea atu ia ki te kingi o nga whakamataku.

han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;

Na ka noho ki tona teneti te mea ehara nei i a ia: a ka ruia iho te whanariki ki runga ki tona kainga.

i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;

Ka maroke ake ona pakiaka i raro, a i runga ka tapahia atu tona manga.

nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;

Ka ngaro atu te maharatanga ki a ia i runga i te whenua; e kore ano ia e whai ingoa i te huanui.

hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;

Ka peia atu ano ia i roto i te marama ki te pouri, ka atiatia atu hoki i te ao.

man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;

E kore ia e whai tama, e whai tama ranei a te tama, i roto i tona iwi, he morehu ranei i te wahi i noho ai ia.

i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;

Miharo ana ki tona ra te hunga i muri i a ia, pera i te hunga i haere ra i mua, mau ana to ratou wehi.

de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.

He pono ko nga nohoanga enei o te tangata kino, ko te wahi hoki tenei o te tangata kahore e mohio ki te Atua.

Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!