John 12

Then Jesus six days before the passover came to Bethany, where Lazarus was which had been dead, whom he raised from the dead.
Seks Dage før Påske kom Jesus nu til Bethania, hvor Lazarus boede, han, som Jesus havde oprejst fra de døde.
There they made him a supper; and Martha served: but Lazarus was one of them that sat at the table with him.
Der gjorde de da et Aftensmåltid for ham, og Martha vartede op; men Lazarus var en af dem, som sade til Bords med ham.
Then took Mary a pound of ointment of spikenard, very costly, and anointed the feet of Jesus, and wiped his feet with her hair: and the house was filled with the odour of the ointment.
Da tog Maria et Pund af ægte, såre kostbar Nardussalve og salvede Jesu Fødder og tørrede hans Fødder med sit Hår; og Huset blev fuldt af Salvens Duft.
Then saith one of his disciples, Judas Iscariot, Simon's son, which should betray him,
Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham:
Why was not this ointment sold for three hundred pence, and given to the poor?
"Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?"
This he said, not that he cared for the poor; but because he was a thief, and had the bag, and bare what was put therein.
Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri.
Then said Jesus, Let her alone: against the day of my burying hath she kept this.
Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag!
For the poor always ye have with you; but me ye have not always.
De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid."
Much people of the Jews therefore knew that he was there: and they came not for Jesus' sake only, but that they might see Lazarus also, whom he had raised from the dead.
En stor Skare af Jøderne fik nu at vide, at han var der; og de kom ikke for Jesu Skyld alene, men også for at se Lazarus, hvem han havde oprejst fra de døde.
But the chief priests consulted that they might put Lazarus also to death;
Men Ypperstepræsterne rådsloge om også at slå Lazarus ihjel:
Because that by reason of him many of the Jews went away, and believed on Jesus.
thi for hans Skyld gik mange af Jøderne hen og troede på Jesus.
On the next day much people that were come to the feast, when they heard that Jesus was coming to Jerusalem,
Den følgende Dag, da den store Skare, som var kommen til Højtiden, hørte, at Jesus kom til Jerusalem,
Took branches of palm trees, and went forth to meet him, and cried, Hosanna: Blessed is the King of Israel that cometh in the name of the Lord.
toge de Palmegrene og gik ud imod ham og råbte: "Hosanna! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn, Israels Konge!"
And Jesus, when he had found a young ass, sat thereon; as it is written,
Men Jesus fandt et ungt Æsel og satte sig derpå, som der er skrevet:
Fear not, daughter of Sion: behold, thy King cometh, sitting on an ass's colt.
"Frygt ikke, Zions Datter! se, din Konge kommer, siddende på en Asenindes Føl."
These things understood not his disciples at the first: but when Jesus was glorified, then remembered they that these things were written of him, and that they had done these things unto him.
Dette forstode hans Disciple ikke først; men da Jesus var herliggjort, da kom de i Hu, at dette var skrevet om ham, og at de havde gjort dette for ham.
The people therefore that was with him when he called Lazarus out of his grave, and raised him from the dead, bare record.
Skaren, som var med ham, vidnede nu, at han havde kaldt Lazarus frem fra Graven og oprejst ham fra de døde.
For this cause the people also met him, for that they heard that he had done this miracle.
Det var også derfor, at Skaren gik ham i Møde, fordi de havde hørt, at han havde gjort dette Tegn.
The Pharisees therefore said among themselves, Perceive ye how ye prevail nothing? behold, the world is gone after him.
Da sagde Farisæerne til hverandre: "I se, at I udrette ikke noget; se, Alverden går efter ham."
And there were certain Greeks among them that came up to worship at the feast:
Men der var nogle Grækere af dem, som plejede at gå op for at tilbede på Højtiden.
The same came therefore to Philip, which was of Bethsaida of Galilee, and desired him, saying, Sir, we would see Jesus.
Disse gik nu til Filip, som var fra Bethsajda i Galilæa, og bade ham og sagde: "Herre! vi ønske at se Jesus."
Philip cometh and telleth Andrew: and again Andrew and Philip tell Jesus.
Filip kommer og siger det til Andreas, Andreas og Filip komme og sige det til Jesus.
And Jesus answered them, saying, The hour is come, that the Son of man should be glorified.
Men Jesus svarede dem og sagde: "Timen er kommen, til at Menneskesønnen skal herliggøres.
Verily, verily, I say unto you, Except a corn of wheat fall into the ground and die, it abideth alone: but if it die, it bringeth forth much fruit.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, hvis ikke Hvedekornet falder i Jorden og dør, bliver det ene; men dersom det dør, bærer det megen Frugt.
He that loveth his life shall lose it; and he that hateth his life in this world shall keep it unto life eternal.
Den, som elsker sit Liv, skal miste det; og den, som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv.
If any man serve me, let him follow me; and where I am, there shall also my servant be: if any man serve me, him will my Father honour.
Om nogen tjener mig, han følge mig, og hvor jeg er, der skal også min Tjener være; om nogen tjener mig, ham skal Faderen ære.
Now is my soul troubled; and what shall I say? Father, save me from this hour: but for this cause came I unto this hour.
Nu er min Sjæl forfærdet; og hvad skal jeg sige? Fader, frels mig fra denne Time? Dog, derfor er jeg kommen til denne Time.
Father, glorify thy name. Then came there a voice from heaven, saying, I have both glorified it, and will glorify it again.
Fader herliggør dit Navn!" Da kom der en Røst fra Himmelen: "Både har jeg herliggjort det, og vil jeg atter herliggøre det."
The people therefore, that stood by, and heard it, said that it thundered: others said, An angel spake to him.
Da sagde Skaren, som stod og hørte det, at det havde tordnet; andre sagde: "En Engel har talt til ham."
Jesus answered and said, This voice came not because of me, but for your sakes.
Jesus svarede og sagde: "Ikke for min Skyld er denne Røst kommen, men for eders Skyld.
Now is the judgment of this world: now shall the prince of this world be cast out.
Nu går der Dom over denne Verden, nu skal denne Verdens Fyrste kastes ud,
And I, if I be lifted up from the earth, will draw all men unto me.
og jeg skal, når jeg bliver ophøjet fra Jorden, drage alle til mig."
This he said, signifying what death he should die.
Men dette sagde han for at betegne, hvilken Død han skulde dø.
The people answered him, We have heard out of the law that Christ abideth for ever: and how sayest thou, The Son of man must be lifted up? who is this Son of man?
Skaren svarede ham: "Vi have hørt af Loven, at Kristus bliver evindelig, og hvorledes siger da du, at Menneskesønnen bør ophøjes? Hvem er denne Menneskesøn?"
Then Jesus said unto them, Yet a little while is the light with you. Walk while ye have the light, lest darkness come upon you: for he that walketh in darkness knoweth not whither he goeth.
Da sagde Jesus til dem: "Endnu en liden Tid er Lyset hos eder. Vandrer, medens I have Lyset, for at Mørke ikke skal overfalde eder! Og den, som vandrer i Mørket, ved ikke, hvor han går hen.
While ye have light, believe in the light, that ye may be the children of light. These things spake Jesus, and departed, and did hide himself from them.
Medens I have Lyset, tror på Lyset, for at I kunne blive Lysets Børn!" Dette talte Jesus, og han gik bort og blev skjult for dem.
But though he had done so many miracles before them, yet they believed not on him:
Men endskønt han havde gjort så mange Tegn for deres Øjne, troede de dog ikke på ham,
That the saying of Esaias the prophet might be fulfilled, which he spake, Lord, who hath believed our report? and to whom hath the arm of the Lord been revealed?
for at Profeten Esajas's Ord skulde opfyldes, som han har sagt: "Herre! hvem troede det, han hørte af os, og for hvem blev Herrens Arm åbenbaret?"
Therefore they could not believe, because that Esaias said again,
Derfor kunde de ikke tro, fordi Esajas har atter sagt:
He hath blinded their eyes, and hardened their heart; that they should not see with their eyes, nor understand with their heart, and be converted, and I should heal them.
"Han har blindet deres Øjne og forhærdet deres Hjerte, for at de ikke skulle se med Øjnene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."
These things said Esaias, when he saw his glory, and spake of him.
Dette sagde Esajas, fordi han så hans Herlighed og talte om ham.
Nevertheless among the chief rulers also many believed on him; but because of the Pharisees they did not confess him, lest they should be put out of the synagogue:
Alligevel var der dog mange, endogså af Rådsherrerne, som troede på ham; men for Farisæernes Skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulde blive udelukkede af Synagogen;
For they loved the praise of men more than the praise of God.
thi de elskede Menneskenes Ære mere end Guds Ære.
Jesus cried and said, He that believeth on me, believeth not on me, but on him that sent me.
Men Jesus råbte og sagde: "Den, som tror på mig, tror ikke på mig, men på ham, som sendte mig,
And he that seeth me seeth him that sent me.
og den, som ser mig, ser den, som sendte mig.
I am come a light into the world, that whosoever believeth on me should not abide in darkness.
Jeg er kommen som et Lys til Verden, for at hver den, som tror på mig, ikke skal blive i Mørket.
And if any man hear my words, and believe not, I judge him not: for I came not to judge the world, but to save the world.
Og om nogen hører mine Ord og ikke vogter på dem, ham dømmer ikke jeg; thi jeg er ikke kommen for at dømme Verden, men for at frelse Verden.
He that rejecteth me, and receiveth not my words, hath one that judgeth him: the word that I have spoken, the same shall judge him in the last day.
Den, som foragter mig og ikke modtager mine Ord, har den, som dømmer ham; det Ord, som jeg har talt, det skal dømme ham på den yderste Dag.
For I have not spoken of myself; but the Father which sent me, he gave me a commandment, what I should say, and what I should speak.
Thi jeg har ikke talt af mig selv; men Faderen, som sendte mig, han har givet mig Befaling om, hvad jeg skal sige, og hvad jeg skal tale.
And I know that his commandment is life everlasting: whatsoever I speak therefore, even as the Father said unto me, so I speak.
Og jeg ved, at hans Befaling er evigt Liv. Altså, hvad jeg taler, taler jeg således, som Faderen har sagt mig."