John 11

Now a certain man was sick, named Lazarus, of Bethany, the town of Mary and her sister Martha.
Men der lå en Mand syg, Lazarus fra Bethania, den Landsby, hvor Maria og hendes Søster Martha boede.
(It was that Mary which anointed the Lord with ointment, and wiped his feet with her hair, whose brother Lazarus was sick.)
Men Maria var den, som salvede Herren med Salve og tørrede hans Fødder med sit Hår; hendes Broder Lazarus var syg.
Therefore his sisters sent unto him, saying, Lord, behold, he whom thou lovest is sick.
Da sendte Søstrene Bud til ham og lod sige: "Herre! se, den, du elsker, er syg."
When Jesus heard that, he said, This sickness is not unto death, but for the glory of God, that the Son of God might be glorified thereby.
Men da Jesus hørte dette, sagde han: "Denne Sygdom er ikke til Døden, men for Guds Herligheds Skyld, for at Guds Søn skal herliggøres ved den."
Now Jesus loved Martha, and her sister, and Lazarus.
Men Jesus elskede Martha og hendes Søster og Lazarus.
When he had heard therefore that he was sick, he abode two days still in the same place where he was.
Da han nu hørte, at han var syg, blev han dog to Dage på det Sted, hvor han var.
Then after that saith he to his disciples, Let us go into Judæa again.
Derefter siger han så til Disciplene:"Lader os gå til Judæa igen!
His disciples say unto him, Master, the Jews of late sought to stone thee; and goest thou thither again?
Disciplene sige til ham: "Rabbi! nylig søgte Jøderne at stene dig, og du drager atter derhen?"
Jesus answered, Are there not twelve hours in the day? If any man walk in the day, he stumbleth not, because he seeth the light of this world.
Jesus svarede: "Har Dagen ikke tolv Timer? Vandrer nogen om Dagen, da støder han ikke an; thi han ser denne Verdens Lys.
But if a man walk in the night, he stumbleth, because there is no light in him.
Men vandrer nogen om Natten, da støder han an; thi Lyset er ikke i ham."
These things said he: and after that he saith unto them, Our friend Lazarus sleepeth; but I go, that I may awake him out of sleep.
Dette sagde han, og derefter siger han til dem: "Lazarus, vor Ven, er sovet ind; men jeg går hen for at vække ham af Søvne."
Then said his disciples, Lord, if he sleep, he shall do well.
Da sagde Disciplene til ham: "Herre! sover han, da bliver han helbredt."
Howbeit Jesus spake of his death: but they thought that he had spoken of taking of rest in sleep.
Men Jesus havde talt om hans Død; de derimod mente, at han talte om Søvnens Hvile.
Then said Jesus unto them plainly, Lazarus is dead.
Derfor sagde da Jesus dem rent ud: "Lazarus er død!
And I am glad for your sakes that I was not there, to the intent ye may believe; nevertheless let us go unto him.
Og for eders Skyld er jeg glad over, at jeg ikke var der, for at I skulle tro; men lader os gå til ham!"
Then said Thomas, which is called Didymus, unto his fellowdisciples, Let us also go, that we may die with him.
Da sagde Thomas (hvilket betyder Tvilling), til sine Meddisciple: "Lader os også gå, for at vi kunne dø med ham!"
Then when Jesus came, he found that he had lain in the grave four days already.
Da Jesus nu kom, fandt han, at han havde ligget i Graven allerede fire Dage.
Now Bethany was nigh unto Jerusalem, about fifteen furlongs off:
Men Bethania var nær ved Jerusalem, omtrent femten Stadier derfra.
And many of the Jews came to Martha and Mary, to comfort them concerning their brother.
Og mange af Jøderne vare komne til Martha og Maria for at trøste dem over deres Broder.
Then Martha, as soon as she heard that Jesus was coming, went and met him: but Mary sat still in the house.
Da Martha nu hørte, at Jesus kom, gik hun ham i Møde; men Maria blev siddende i Huset.
Then said Martha unto Jesus, Lord, if thou hadst been here, my brother had not died.
Da sagde Martha til Jesus: "Herre! havde du været her, da var min Broder ikke død.
But I know, that even now, whatsoever thou wilt ask of God, God will give it thee.
Men også nu ved jeg, at hvad som helst du beder Gud om, vil Gud give dig."
Jesus saith unto her, Thy brother shall rise again.
Jesus siger til hende: "Din Broder skal opstå."
Martha saith unto him, I know that he shall rise again in the resurrection at the last day.
Martha siger til ham: "Jeg ved at han skal opstå i Opstandelsen på den yderste Dag."
Jesus said unto her, I am the resurrection, and the life: he that believeth in me, though he were dead, yet shall he live:
Jesus sagde til hende: "Jeg er Opstandelsen og Livet; den, som tror på mig, skal leve, om han end dør.
And whosoever liveth and believeth in me shall never die. Believest thou this?
Og hver den, som lever og tror på mig, skal i al Evighed ikke dø. Tror du dette?"
She saith unto him, Yea, Lord: I believe that thou art the Christ, the Son of God, which should come into the world.
Hun siger til ham: "Ja, Herre! jeg tror, at du er Kristus, Guds Søn, den, som kommer til Verden."
And when she had so said, she went her way, and called Mary her sister secretly, saying, The Master is come, and calleth for thee.
Og da hun havde sagt dette, gik hun bort og kaldte hemmeligt sin Søster Maria og sagde: "Mesteren er her og kalder ad dig."
As soon as she heard that, she arose quickly, and came unto him.
Da hun hørte det, rejste hun sig hastigt og gik til ham.
Now Jesus was not yet come into the town, but was in that place where Martha met him.
Men Jesus var endnu ikke kommen til Landsbyen, men var på det Sted, hvor Martha havde mødt ham.
The Jews then which were with her in the house, and comforted her, when they saw Mary, that she rose up hastily and went out, followed her, saying, She goeth unto the grave to weep there.
Da nu Jøderne, som vare hos hende i Huset og trøstede hende, så, at Maria stod hastigt op og gik ud, fulgte de hende, idet de mente, at hun gik ud til Graven for at græde der.
Then when Mary was come where Jesus was, and saw him, she fell down at his feet, saying unto him, Lord, if thou hadst been here, my brother had not died.
Da Maria nu kom derhen, hvor Jesus var, og så ham, faldt hun ned for hans Fødder og sagde til ham: "Herre! havde du været her da var min Broder ikke død."
When Jesus therefore saw her weeping, and the Jews also weeping which came with her, he groaned in the spirit, and was troubled,
Da nu Jesus så hende græde og så Jøderne, som vare komne med hende, græde, harmedes han i Ånden og blev heftig bevæget i sit Indre; og han sagde:
And said, Where have ye laid him? They said unto him, Lord, come and see.
"Hvor have I lagt ham?" De sige til ham: "Herre! kom og se!"
Jesus wept.
Jesus græd.
Then said the Jews, Behold how he loved him!
Da sagde Jøderne: "Se, hvor han elskede ham!"
And some of them said, Could not this man, which opened the eyes of the blind, have caused that even this man should not have died?
Men nogle af dem sagde: "Kunde ikke han, som åbnede den blindes Øjne, have gjort, at også denne ikke var død?"
Jesus therefore again groaning in himself cometh to the grave. It was a cave, and a stone lay upon it.
Da harmes Jesus atter i sit Indre og går hen til Graven. Men det var en Hule, og en Sten lå for den.
Jesus said, Take ye away the stone. Martha, the sister of him that was dead, saith unto him, Lord, by this time he stinketh: for he hath been dead four days.
Jesus siger: "Tager Stenen bort!" Martha, den dødes Søster, siger til ham: "Herre! han stinker allerede; thi han har ligget der fire Dage:"
Jesus saith unto her, Said I not unto thee, that, if thou wouldest believe, thou shouldest see the glory of God?
Jesus siger til hende: " Sagde jeg ikke, at dersom du tror, skal du se Guds Herlighed?"
Then they took away the stone from the place where the dead was laid. And Jesus lifted up his eyes, and said, Father, I thank thee that thou hast heard me.
Da toge de Stenen bort. Men Jesus opløftede sine Øjne og sagde: "Fader! jeg takker dig, fordi du har hørt mig.
And I knew that thou hearest me always: but because of the people which stand by I said it, that they may believe that thou hast sent me.
Jeg vidste vel, at du altid hører mig; men for Skarens Skyld, som står omkring, sagde jeg det, for at de skulle tro, at du har udsendt mig."
And when he thus had spoken, he cried with a loud voice, Lazarus, come forth.
Og da han havde sagt dette, råbte han med høj Røst: "Lazarus, kom herud!"
And he that was dead came forth, bound hand and foot with graveclothes: and his face was bound about with a napkin. Jesus saith unto them, Loose him, and let him go.
Og den døde kom ud, bunden med Jordeklæder om Fødder og Hænder, og et Tørklæde var bundet om hans Ansigt, Jesus siger til dem: "Løser ham, og lader ham gå!"
Then many of the Jews which came to Mary, and had seen the things which Jesus did, believed on him.
Mange af de Jøder, som vare komne til Maria og havde set, hvad han havde gjort, troede nu på ham;
But some of them went their ways to the Pharisees, and told them what things Jesus had done.
men nogle af dem gik hen til Farisæerne og sagde dem, hvad Jesus, havde gjort.
Then gathered the chief priests and the Pharisees a council, and said, What do we? for this man doeth many miracles.
Ypperstepræsterne og Farisæerne sammenkaldte da et Møde af Rådet og sagde: "Hvad gøre vi? thi dette Menneske gør mange Tegn.
If we let him thus alone, all men will believe on him: and the Romans shall come and take away both our place and nation.
Dersom vi lade ham således blive ved, ville alle tro på ham, og Romerne ville komme og tage både vort Land og Folk."
And one of them, named Caiaphas, being the high priest that same year, said unto them, Ye know nothing at all,
Men en af dem, Kajfas, som var Ypperstepræst i det År, sagde til dem:
Nor consider that it is expedient for us, that one man should die for the people, and that the whole nation perish not.
"I vide intet; ej heller betænke I, at det er os gavnligt, at eet Menneske dør for Folket, og at ikke det hele Folk skal gå til Grunde."
And this spake he not of himself: but being high priest that year, he prophesied that Jesus should die for that nation;
Men dette sagde han ikke af sig selv; men da han var Ypperstepræst i det År, profeterede han at Jesus skulde dø for Folket;
And not for that nation only, but that also he should gather together in one the children of God that were scattered abroad.
og ikke for Folket alene, men for at han også kunde samle Guds adspredte Børn sammen til eet.
Then from that day forth they took counsel together for to put him to death.
Fra den Dag af rådsloge de derfor om at ihjelslå ham.
Jesus therefore walked no more openly among the Jews; but went thence unto a country near to the wilderness, into a city called Ephraim, and there continued with his disciples.
Derfor vandrede Jesus ikke mere frit om iblandt jøderne, men gik bort derfra ud på Landet, nær ved Ørkenen, til en By, som kaldes Efraim; og han blev der med sine Disciple.
And the Jews' passover was nigh at hand: and many went out of the country up to Jerusalem before the passover, to purify themselves.
Men Jødernes Påske var nær; og mange fra Landet gik op til Jerusalem før Påsken for at rense sig.
Then sought they for Jesus, and spake among themselves, as they stood in the temple, What think ye, that he will not come to the feast?
Da ledte de efter Jesus og sagde mellem hverandre, da de stode i Helligdommen: "Hvad mene I? Mon han ikke kommer til Højtiden?"
Now both the chief priests and the Pharisees had given a commandment, that, if any man knew where he were, he should shew it, that they might take him.
Men Ypperstepræsterne og Farisæerne havde givet Befaling om at dersom nogen vidste, hvor han var, skulde han give det til Kende for at de kunde gribe ham.