Psalms 77

Au chef des chantres. D'après Jeduthun. Psaume d'Asaph. Ma voix s'élève à Dieu, et je crie; Ma voix s'élève à Dieu, et il m'écoutera.
(Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,
Au jour de ma détresse, je cherche le Seigneur; La nuit, mes mains sont étendues sans se lasser; Mon âme refuse toute consolation.
jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
Je me souviens de Dieu, et je gémis; Je médite, et mon esprit est abattu. -Pause.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. - Sela.
Tu tiens mes paupières en éveil; Et, dans mon trouble, je ne puis parler.
Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.
Je pense aux jours anciens, Aux années d'autrefois.
Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;
Je pense à mes cantiques pendant la nuit, Je fais des réflexions au dedans de mon coeur, Et mon esprit médite.
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.
Le Seigneur rejettera-t-il pour toujours? Ne sera-t-il plus favorable?
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,
Sa bonté est-elle à jamais épuisée? Sa parole est-elle anéantie pour l'éternité?
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
Dieu a-t-il oublié d'avoir compassion? A-t-il, dans sa colère, retiré sa miséricorde? -Pause.
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? - Sela.
Je dis: Ce qui fait ma souffrance, C'est que la droite du Très-Haut n'est plus la même...
Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.
Je rappellerai les oeuvres de l'Eternel, Car je me souviens de tes merveilles d'autrefois;
Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
Je parlerai de toutes tes oeuvres, Je raconterai tes hauts faits.
Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.
O Dieu! tes voies sont saintes; Quel dieu est grand comme Dieu?
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!
Tu es le Dieu qui fait des prodiges; Tu as manifesté parmi les peuples ta puissance.
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
Par ton bras tu as délivré ton peuple, Les fils de Jacob et de Joseph. -Pause.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. - Sela.
Les eaux t'ont vu, ô Dieu! Les eaux t'ont vu, elles ont tremblé; Les abîmes se sont émus.
Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
Les nuages versèrent de l'eau par torrents, Le tonnerre retentit dans les nues, Et tes flèches volèrent de toutes parts.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;
Ton tonnerre éclata dans le tourbillon, Les éclairs illuminèrent le monde; La terre s'émut et trembla.
din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
Tu te frayas un chemin par la mer, Un sentier par les grandes eaux, Et tes traces ne furent plus reconnues.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.
Tu as conduit ton peuple comme un troupeau, Par la main de Moïse et d'Aaron.
Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.